VEJRET!

Møjvejer, eller hvad?

Et Herrens vejr……..!

Af Frede  M. Andersen.

Nyt år og ny kalender!  Ugedagene fastlagt, højtiderne placeret, mærkedagene markeret, mens vi selv bare mangler at indskrive fødselsdage, familiebegivenheder, ferier og aftaler – en kalender med plads til alt og alt på plads i det nye år. Man mangler faktisk kun at angive en ting: VEJRET!

For på trods af satellitter, målestationer, vejrkort og alskens højteknologiske isenkram kan vi stadig ikke forudsige, hvordan vejret vil arte sig i maj, når Peter skal konfirmeres, eller i juli når familien skal ud i farmors sommerhus. Næh, så var det ulig nemmere i forgangne tider, hvor man med stor vægt og tiltro til de højere magter kunne besvare sådanne spørgsmål med et ”efter alle julemærker at dømme…”    
                        
Denne talemåde bruges stadig i hverdagen, når vi vil udtrykke en noget usikker formodning om et eller andet, men talemåden har dog intet at gøre med de julemærker, som for kort tid siden blev klæbet på julehilsenerne. Talemåden hentyder faktisk til en vejrmæssig langtidsprognose, som man udformede i de gamle bondesamfund. Her ridsede eller kridtede bonden ved juletid 12 mærker på en loftsbjælke for herigennem at få et overblik over det kommende års vejrlig.

Man afsatte 12 mærker eller cirkler svarende til det kommende års 12 måneder. Første cirkel svarede så til januar måned, anden cirkel til februar o.s.v., og fra 1. juledag og frem mod helligtrekonger studerede man så vejrliget. Hvis nu det blæste den første halvdel af dagen, så ville første halvdel af januar også blive blæsende, og hvis der kom nedbør den sidste del af dagen, ville sidste del af januar også blive våd.

Disse data indtegnede man så nøjagtigt i januar-cirklen, og således fortsatte man dag for dag – og dermed måned for måned – med at forudsige vejrliget i det nye år. Såre enkelt! Men helt særlig opmærksomhed fik den 8. cirkel, der angav august og dermed høstmåneden, for den skulle helst være tør!

Selvfølgelig var man dengang klar over, at en sådan langtids-prognose kunne have sine svagheder, så derfor blev den undervejs suppleret af , hvad vi  i dag vil kalde korttids – prognoser, så tro og erfaring om nødvendigt kunne korrigere spådommene. Det gjaldt f. eks. perioden ”De fyrretyve riddere”, der tilsagde, at ”som vejret er den 9. marts, vil det være i fyrretyve dage”!
Denne forudsigelse byggede på en gammel legende fra år 320 e. kr. , hvor en romersk legion i Armenien ville sikre sig succes ved at ofre til de romerske guder. Men blandt soldaterne var der 40 mand, der var kristne og derfor nægtede at deltage i ofringen. Som straf blev de ganske nøgne sat ud på en tilfrosset sø, hvor de led martyrdøden. 
Og herhjemme mente man altså stadig at kunne spore virkningen af martyriet i vejrliget!
Et andet vejrmæssigt knudepunkt indtraf omkring ”hundedagene” fra 23. juli til 23. august. De har oprindeligt navn efter den klareste stjerne, Sirius i stjernebilledet ”Store hund”, for i den nævnte periode står solen og Sirius tæt sammen. Men her nærede bonden ikke store forhåbninger til vejrliget, for nu fik man oftest ”hundevejr”, altså regn og rusk. Og ekstra bekymret blev han, hvis han lyttede til dem, der vidste, at efter hundedagene fulgte 9 ”kattedage”, og her ville vejret blive endnu værre!

Det skal dog påpeges, at disse profetier ikke var lige nedslående overalt i landet. Der var faktisk forskel fra sted til sted. Således varslede man nogle steder, ”at regn de første hundedage vil tørre ud de sidste” eller ”som hundedagene tændes, så vil de endes”

Midt i hundedagene var der dog måske lidt håb at hente d. 27. juli på ”Syvsoverdag”,  for her sagde forudsigelsen, at ”som vejret er på syvsoverdag, sådan vil det være de næste syv uger”.
Dagen havde sit navn fra legenden om syv kristne unge mænd, der i år 250 blev levende indemuret i en grotte nær Efesos. Men da man åbnede grotten 200 år senere, vågnede de minsandten op igen! Og dette mirakels magiske kraft fandt man også kunne afspejle sig i det hjemlige vejrlig! Så håbede man bare på, at det ikke regnede netop denne dag.

Her i 2012 har vi nok mest smil tilovers for vore forfædres vejrforudsigelser, der mere var baseret på overtro og lægmands-teologi  end meteorologi. Og så alligevel! For hvor ofte hører vi ikke en vending som ”når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk”, eller ”maj måneds kulde gør laderne fulde”. Et og andet hænger trods alt ved, ligesom Storm P’s ord: ”Alle taler om vejret, men der er ingen, der gør noget ved det!”

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side