Kjeld forsker i sine fortid

Slægtsforskning

Kender I det, at man bilder sig ind, at ens familie kommer fra ét hjørne af Danmark – og kun derfra? Jeg troede, at hele min familie var sønderjyder, og minsandten om ikke jeg på Landsarkivet i Viborg finder et fæstebrev fra 1763, der fortæller, at en tiptiptipoldefar har haft en gård på Holmsland lige her stik vestpå -  klods op ad Vesterhavet. Familien derude kunne spores helt tilbage til 1600tallet, og de hed næsten det samme i flere generationer: Peter, Jens, Jep, Jeppe, Kirsten, Else og lignende. I husene havde de ”kaaberkieler” og ”stripper”, og de har nok talt rav-rav-jysk. Sønnesønnen til omtalte 3xtip – altså en af mine tipoldefædre - gjorde så det, at han - ligesom andre unge i Vestjylland i sæsoner - tog til Ribe og lod sig hyre af slesvigske bønder til at arbejde i høsten. Han blev hængende dernede, da der kom en kvinde i vejen, og det blev så til endnu en gren af min sønderjyske slægt.
Andre grene har det vist sig kom også udefra, bl.a. har der sneget sig mindst én ”geworben krigskarl” ind i 1700tallet.

I Sønderjylland har 1. verdenskrig gjort, at begge mine bedstefædre, trods dansk sindelag, var tvunget til at være tyske soldater. Den ene slap nådigt igennem de mere end fire år ved fronten, mens den anden fik sit helbred og sin eksistens ødelagt af et giftgasangreb, men han kom dog hjem med livet i behold  -  modsat andre, der nu kan findes begravet i Flandern.  At der trods alt var noget at vende tilbage til, skyldtes især de stærke kvinder, der med hjælp fra de gamle, børnene og krigsfanger – bl.a. russiske - havde passet bedriften, mens mændene var ude og slås.
At drive slægtsforskning i det sønderjyske har det spændende i sig, at der er så mange myter, der kan gøres op med – opfattelser af national, social, religiøs og anden art, som man troede var sandheder.
Det gælder nu også , hvis man søger i andre hjørner af det danske samfund. Man finder hurtigt ud af, at forfædrene og -mødrene ikke alle var så dydige eller så bofaste, som man skulle tro. De var på godt og ondt ganske almindelige mennesker. Men det er jo egentlig også festligt, at der har været liv i de gamle.
I 1980erene brugte min kone og jeg meget tid på arkiver – især Landsarkivet i Viborg – med at støve igennem gamle kirkebøger og andre arkivalier. I dag er det blevet meget nemmere at dyrke slægtsforskning. Nogle kildegrupper skal man stadig finde i arkiverne, men kirkebøger og folketællingslister er blevet affotograferet og lagt ud på nettet.  Man kan Google sig til billeder og anelister. Der er kommet slægtsprogrammer, hvor man kan indprente sine fund og få resultatet ud i form af flotte slægtsbøger.
Skulle nogen af bladets læsere have lyst til en indføring i arbejdet med at finde aner, kan jeg på det varmeste anbefale Leif Sepstrup, der underviser hold på Rosenlunds aktivitetscenter. Leif er en kapacitet på området; der er ikke mange i landet, der kan måle sig med ham i ekspertice og energi.

 Kjeld Dall Petersen

Kjeld Dall Petersen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.11 | 21:26

jeg er født på Tanderupgaard d.30 maj 1940 og vil gerne vide om der stadig er lanbrug på gården? eller skal stedet bruges til andet formål.

...
05.11 | 17:53

Spændende historie. Er gården i dag privatejet?

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side