Fadet fra Rosenlund

Historien om et fad

Af Jørn Vestergaard

 Her i det nye år fik jeg besøg af min gamle skoleelev Juul Bang Andersen. Han medbragte et fad, som han ville forære Rosenlund Centret. Vi havde allerede forinden ved flere møder talt om fadet, men nu skulle det ikke længere bare blive ved snakken.

Sagen er den, at fadet stammer fra Snejbjerg gamle kro, som har ligget på hjørnet af Snejbjerg Hovedgade og Studsgårdvej i Rosenlunds have, og præcis der, hvor vore krolfspillere nu om stunder udfolder sig.

 Juul var på et tidspunkt kommet i besiddelse af fadet, da han lejede et værelse i Herning af Erik Toustrup, der ville fraflytte det. Han efterlod en del effekter, deriblandt fadet, som han sagde, at Juul kunne beholde, hvis han ville.

Erik Toustrup havde selv fået fadet af sin far, Mads Toustrup, som dengang boede i det ældre hus, der ligger ved siden af Snejbjerg varmeværk.

Så ad snirklede omveje er fadet på en måde

 

kommet hjem igen.

Oprindelig havde kroen ligget tættere på kirken i gården ”Kirkely”, og der hørte en del jord til nemlig det, der i dag hører under Solbjerg-kvarteret.

Kroen flyttede således over på den modsatte side af hovedgaden i 1890’erne.

På den tid gik de store dyredrifter fra Nordjylland til Tyskland. Om natten lå studene ude på marken og fik foder, mens svinene kom ind på gårdspladsen sammen med gæssene, så de var bedre beskyttet. Til de rejsende, der kom i hestevogn, var der en rejsestald, hvor vognene kunne stå og hestene få noget foder, medens herskabet nød Karolines gode mad i krostuen.

Det var mest hende, der passede kroen, det var hun god til, og der var sjældent noget at klage over. Engang ankede et par gæster over, at der var lidt grums i kaffekoppen. ”Ja, det er det tykke, der koster pengene”, sagde Karoline. ”Ja, det lader vi så stå, og så siger vi endda så mange tak”, sagde gæsterne og gik uden at betale. Da indså den kloge krokone, at hendes visdom denne gang havde slået klik.

 Hvert forår var der marked i 2 dage i Snejbjerg, og så gik det livligt til på kroen, hvor handlerne blev beseglet med et håndslag og ”en lille en”.

Sådan formede krolivet sig i store træk, indtil Karoline og Thomas Andersen i 1891 solgte kroen til deres søn Anders Peder, der i 1890 blev gift med Dorthea Enevoldsen. Anders Peder tog sin mors navn Eybye og slettede Andersen. De havde en pige til hjælp i huset og

 

en dreng til hjælp i marken og til pasning af de få husdyr, der var: et par køer, et par svin og noget fjerkræ. Bag rejsestalden var der en lille sal, der af sognet blev brugt til bryllupper, begravelser, osv. lige indtil man i 1909 fik forsamlingshuset. En stor oplevelse var det, når en teatertrup kom og gav forestilling på kroen med klaverledsagelse.

Rejsestalden brændte i 1916, men selve kroen blev reddet. Rejsestalden blev ikke genopført, da bilerne var ved at erstatte hestevognene. Desuden var markederne flyttet til Herning og landevejen mellem Holstebro og Herning flyttet længere østpå.

Gigten var begyndt at plage A.P., og Dorthea døjede med dårlige lunger og var ofte sengeliggende. De havde dog fulgt med udviklingen og fået indlagt vand og el og havde telefon nr. 2.

 I 1926 blev kroen solgt til en københavner, der ville bruge den som lystgård.

Spiritusbevillingen kunne ikke sælges med, måske på grund af afholdsbevægelsen, som stod stærkt i disse år, og dermed ophørte tiden med en kro i Snejbjerg.

Københavneren gav stedet navnet ”Rosenlund”, måske på grund af den

 smukke krohave, som herningenserne ofte lagde søndagsturen forbi og samtidig kunne lade sig fornøje med et spil kegler. Han har nok ikke forestillet sig at dette navn nogle år senere ville blive videreført i et pleje- og aktivitetscenter.

 Meget af ovenstående er fortalt af Anders Peder og Dortheas barnebarn.

 Selve fadet må altså være fra før 1926 og bærer kroens bomærke med påskriften SNEJBJERG GÆSTGIVERGAARD.

I midten er der et monogram, hvor man med slynget skrift ser bogstaverne A,P og E, initialerne for Anders Peder Eybye.

 Lidt kongeligt er der da over det, selv om kroen ikke længere var kongelig privilegeret.

 Centerrådet har besluttet, at fadet bliver udstillet i cafeen, idet vi synes, at det fortæller noget om stedets historie.

 Tak til Juul for gaven og for, at du har passet på fadet i mange år.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.11 | 22:23

Hehe. Meget sød fortælling om julemanden fortalt på en meget sjov og beskrivende måde. Mon julemands-kostumer.dk kunne levere en juledragt til denne julemand

...
04.11 | 14:41

Jeg vil gerne tilmeldes bridge

...
14.11 | 21:26

jeg er født på Tanderupgaard d.30 maj 1940 og vil gerne vide om der stadig er lanbrug på gården? eller skal stedet bruges til andet formål.

...
05.11 | 17:53

Spændende historie. Er gården i dag privatejet?

...
Du kan lide denne side