Forfatterdebut som 79-årig

det er aldrig for sent..........


Erling Haubjerg


TOKE  Min barndom under – og ef-ter Anden Verdenskrig.
Historierne har ligget der altid – de har puffet på for at komme frem og blive fortalt.
Det var godt, du omsider gav dig tid, Erling. Du har jo lavet et stykke Dan-markshistorie, hvor livet på en ganske almindelig egn i Midtjylland bliver be-skrevet. Gode oplysninger for dem, der ikke har oplevet 2. Verdenskrig – no-stalgi for alle dem, der er opvokset på landet og har oplevet årstidernes skiften gennem det daglige, forefaldende arbej-de i marken.
Bogen beskriver Erling Haubjergs barn-dom i og omkring Brande fra 6- årsalde-ren og til konfirmationen.
Barndommen har været præget af, at Er-ling mistede sin far som tre-årig, og mo-
deren stod alene med tre små børn og et landbrug. Efter 4 år giftede hun sig igen og fik endnu tre børn. Det var hårde ti-der, i løbet af Erlings skolegang flyttede familien 5 gange.
Erling Haubjerg har valgt at lave bogen som en fiktionsroman med drengen To-ke som hovedperson og fortæller. Epi-soderne er sandfærdige, men ordlyden omkring episoderne er opdigtede. Nog-le personer bliver måske lidt ”hængt ud”, men Erling har hele tiden haft for øje, at det skulle være en etisk fortæl-ling.
Toke kommer ud for mange sjove, farli-ge og spændende ting, det er et sandt under, at han overlever. Jeg bringer lige et par smagsprøver:
Toke er meget sammen med en noget ældre dreng, der hedder Rune. Han kan og tør mere end de fleste. Han er også enebarn og møgforkælet, så han har al-tid penge på lommen. En dag er de to drenge ude på engen sammen.
” Kan du se den sorte skovsnegl derov-re. Ser den ikke lækker ud. Hvis du bi-der den over i to dele, får du to kroner”, sagde Rune.
”Er du rigtig klog!” udbrød Toke og fortsatte”. Det lyder sgu da vammelt. Aldrig i livet vil jeg være med til sådan noget svineri.”
”Fem kroner!” udbrød Rune. ”Du får fem kroner, hvis du bider skovsneglen over.”
Toke blev helt stille.
”Du er fuldstændig skør i hovedet Ru-ne,” samtidig med han tænkte, at fem kroner var en guldgrube for ham. Hvor-dan kunne han gribe sagen an?
Rune kunne godt mærke på Toke, at han var ved at være i vildrede.
”Det er nu, hvis det skal være,” sagde Rune og trak en femkroneseddel op af lommen.
”Godt”, sagde Toke, ”jeg gør det, men sneglen skal vaskes helt rent for slim, in-den jeg bider den over”.
Toke stod stiv af skræk ved siden af Rune, mens han rensede sneglen for slim. Han var klar over, at det skulle gå stærkt, så derfor stak han sneglen i munden og bed til.
Rune gav Toke femkronesedlen. ”Det var sgu godt klaret Toke. Du er alligevel lidt af et mandfolk.”
Krigens rædsler kommer også tæt på Toke og Rune, bl.a. en dag de er på vej til skole:
De kunne pludselig høre og se flere fly kredse over Brande.
Der var åbenbart en skudduel i gang mel-lem engelske- og tyske fly.
Toke og Rune kunne høre maskingeværer-nes knitrende lyd, når der blev skudt fra flyene, og pludselig blev asfalten lige for-an dem pløjet op af maskingeværild fra et af flyene.
Rune var meget hurtig klar over situatio-nens alvor og kastede cyklen med de to drenge ned i vejgrøften.
Da alt var nogenlunde roligt, kravlede de op på vejen igen og fandt ud af, at de kun havde været ganske få centimeter fra at blive dræbt af maskingeværilden.
En anden meget farlig situation opstår en dag, hvor Toke går og keder sig lidt der-hjemme. Det er sommerferie, og der sker ikke så meget . Faderen skal køre et læs brunkul fra Søby til Vejle, og Toke får lov at komme med. Mens bilen bliver læsset, går Toke rundt og kigger lidt. Han er me-get optaget af, hvad der sker i naturen, så der er meget at se på.
Toke gik helt ned til søbredden. Der var en lille odde, der bugtede sig ud i søen. Toke faldt helt i trance over det fascinerende skue.
Pludselig følte han noget mærkeligt. Det var som om jorden, han stod på, bevægede sig, og det kneb ham at holde balancen.
Pludselig opdagede han, at den odde, han stod på, var på vej ud i søen. Han var lam-met af skræk, for der var allerede en revne på en halv meter mellem søbredden og od-den. At blive på øen var den visse død. Han satte i løb og sprang over renden og landede lige på kanten af det faste land.
Toke klarede det, men han var fuldstændig på det rene med, at han havde været meget tæt på at miste livet.
Dette er kun en lille smagsprøve på nogle af Tokes oplevelser – der er mange lignen-de i bogen. Bogen slutter selvfølgelig et meget spændende sted. Toke er blevet konfirmeret og skal ha sin første plads som karl på landet. Moderen har lige født barn nr seks og har samtidig fået konstateret tu-berkulose, så hun skal på Sanatorie i Silke-borg.
I forordet har Erling fortalt, at moderen fik 57 gode år med sin nye mand – så vi kan jo regne ud, at hun overlever. Ellers må vi gætte os til, hvad der sker i fremtiden – for Erling Haubjerg har bedyret, at der ikke kommer en fortsættelse !!
Tak for interessant læsning.


Inger Krogstrup

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side