Kyndelmisse

 

2. februar – Kyndelmisse.

Frede  M.  Andersen.

 

” November, december, januar, februar, marts og april er vinteråret, og når vi kommer til februar, så er halvdelen gået. Og så sku´der være foder og mad nok til resten, for ellers måttte man sulte…….!”

” jamen, I sultede da ikke?........”

” Nej, men det gjorde de ovre hos polakerne , ja………Men de var jo katolsk’ og gik i kirke og kom hjem med to lys og var glade!

 Ordene kom fra en gammel kone med tyndt hår og runde, tynde stålbriller, der sad ved vinduet og hæklede, medens jeg sad ved spisebordet med Brugsens nye kalender og bare havde spurgt, hvad det der ”kyndel-misse” i februar var for noget?.......

Polske spor på Lolland.: Polakkasernen.dk

 

Hun var tæt på de firs dengang. Født i 1873, var enke, havde fået seks børn, havde overlevet den spanske syge og var godt slidt som lollandsk bondekone. Nu sad hun her alene og delte ud af sin viden og livser

 

faring.

I hendes bevidsthed var den tid mest is, sne og kulde; kolde værelser og isblomster på ruden; våde bryggersgulve og tøj til tørring på komfur og kakkelovn; isglatte gårdspladser og indkørsler;  emmede stalde, isede mælkejunger, snestampede træsko og frosne snedækkede kuler.

 Men dog aldrig sult i det hjem! … Det var hos de andre – polakkerne i landarbejderhuset – det kunne være galt. De havde ikke så meget, og selv om de nøje regnede på det, og man gav dem en bid engang imellem, så rakte det ikke til maj måned. Men de sagde ikke, at de sultede. Man har da lidt stolthed! Og til Kyndelmisse gik de ind til den katolske kirke i provinsbyen og kom hjem med to lys, der var blevet velsignet! Det glædede dem og gav åbenbart ny styrke!

Det var MIDVINTER dengang!....... Ligesom i Aakjærs ”Sneflokke kommer vrimlende” og ”Spurven sidder stum bag kvist”, men måske mest barsk fortalt i Blichers ”Det er hvidt herude” i bønnen ”kom sydvest, som frosten tvinger/ kom med dine tågevinger/ kom og løs den bundne jord!” I denne mørke, betrængte og begivenhedsløse tid, har der været et behov for og en trang til, at noget skulle ske efter juletidens fest og overflod, og dette ”noget” blev altså ”Kyndelmissen”, der så både fik et kirkeligt og et folkeligt udtryk.

 

Det var selvfølgelig kirken, der fra begyndelsen tog patent på tiden med en lysfest ”Candelarum Missa”. Den fandtes allerede i det 3. århundrede med en henvisning til Jomfru Marias ”renselse”, som efter moseloven meget passende skulle have fundet sted 40 dage efter, at hun havde født Jesus.

 

I den kristne tankegang var han på en gang et lys for verden og et lys i mørket, og derfor valgte man at markere tidspunktet med masser af lys og optog, herunder indvielse og helliggørelse af de vokslys, som man skulle bruge i kirkeåret. Disse lys blev derved et helligt redskab, som tilmed nu rummede helbredende kraft!  Kyndelmisse var således en væsentlig katolsk begivenhed, hvor ”kyndel” på oldnordisk betyder lys, og ”misse” betyder messe, og det, der i datidens talesprog med tiden blev til ”Kjørmes”…..

 

I 1770 var det imidlertid slut med højtid og hellighed. Landet var ikke længer katolsk og en magtfuld Struense holdt hovedrengøring i kirkens højtider. Det betød, at Kyndelmisse og 10 andre helligdage og højtider gled ud af kalenderen og blev degraderet til simple hverdage.

Men i folkelivet bevarede man Kyndelmissen som et væsentligt knudepunkt. Her ved midvinter gjorde man hjemmets forråd op for fæ og folk og vurderede, om resten kunne række til den sidste del af vinteren.  Var der så overskud, indgik det i et kyndelmisse-gilde eller ”kjørmesgilde” -  gerne et sammenskudsgilde - hvor sul, flæsk, øl  og brændevin fra fade og tønder var hovedmenuen. Selv rester havde her en særlig betydning! Flæsk var således godt mod rygsmerter og forhindrede hunger. Det sikkert tørre Julebrød modvirkede hovedpine og hugormebid, og på Fyn kunne bygmelspandekager i svinefedt sikre et længere liv. Og i festrusen kunne man så forberede årets kommende udbytte ved f.eks. af piske frugttræerne med ris for at sikre en god høst, eller foretage en rituel pløjning af markjorden. Men man kunne dog nøjes med at tage bestik af vejret, for hvis lærken hørtes første gang den 2. februar, så gik det mod lunere tider! Og Kjørmes tø var lige så godt som 100 læs hø, hvis man blot huskede, at regnvejrs-tø og købstads-mø  sjældent holdt længe!

 

I kalenderen står der stadig ”kyndelmisse” ud for den 2. februar. Men med 8 plusgrader udenfor er det svært at fornemme tidligere tiders bekymringer for huld og helse. Selv vores tunge vejr og silende regn kan ikke mane uroen frem. Og i dag kniber det tilmed med traditionerne. Visse kirker arrangerer gudstjenester med lys, andre arrangerer dåb for kommende konfirmander, og rundt om i landet indbyder enkelte foreninger og organisationer til sammenskudsgilder med kraftig suppe og pandekager. Men for de mange er 2. februar og kyndelmisse blot ”grå hverdag”, og hvis man vil opleve is og sne, må man betale sig til det f. eks. via en skiferie, der skarpt og ironisk i dag bliver præsenteret således:

” KYNDELMISSE: Gl. mærkedag og katolsk højtid, tidligere lokalt benævnt kjørmes. Er i dag afløst Af ”vinterferie” i familien til steder med alpin skisport, forudsat hospitalsbehandling og hjemtransport er indregnet i rejseforsikringen.

Se i øvrigt fjernvarmeafregning, vintertrafik, glatkørsel, knogleekspressen og danske traditioner ! ”

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.09 | 13:58

Vil I skrive at Mads Bille kommer til Højskoleeftermiddag d. 21.9. Og fortæller om sit liv med musik, og der kan max være 45 deltagere.

...
04.07 | 10:57

Jeg er ikke umiddelbart i besiddelse af viden, der kan bekræfte spørgsmålet.

...
02.07 | 17:59

Ole Jakobsen Det ser ud til min tip tip oldefar Laurids Hansen Buch har ejet Tanderup omkring 1820, er der nogen histoie om det?

...
22.01 | 19:42

Snejbjerg Borgerforening har lanceret en ny hjemmeside for Snejbjerg By, hvor du også finder info om borgerforeningen. Besøg siden her: http://snejbjergby.dk

...
Du kan lide denne side