Min hobby

Min hobby: stenslibning.

I 1977 stiftede jeg første gang
bekendtskab med kunsten at slibe
sten.
Det var på et kort kursus, hvor
vi fik lov at snuse til de muligheder,
der er i at forvandle sten
til smykker.
Så var jeg solgt. Jeg anskaffede
en slibemaskine og udstyr til
sølvarbejde, og siden har jeg
arbejdet med at slibe danske og
udenlandske sten og indfatte
dem i sølv til smykker af forskellig
slags. Igennem årene er
det blevet til adskillige fingerringe,
hængesmykker og armringe.
I begyndelsen var jeg optaget af
at forsøge mig med alle de mange
farvestrålende udenlandske
sten, som var til salg i stenforrretninger
og på stenmesser.
Senere blev jeg fascineret af de muligheder,
der ligger lige uden for døren i vores egen
jord.
Stranden er et godt sted at lede efter sten, for
her har vand og sand gjort det indledende arbejde,
og når stenene er våde, kan man bedre
få et indtryk af, hvordan de bliver, når de bliver
slebet og poleret.
Jeg begynder som regel med at skære stenen
igennem på stensaven. Det er utrolig spændende
at se, hvilken skat der åbenbares indeni.
I tidens løb har jeg slebet omkring 100 sten
med facon som et æg for på den måde at få
en fornemmelse af, hvordan stenen opfører
sig, og fra hvilken vinkel dens farver og
glans kommer bedst frem.
Det sidste i processen er poleringen, og her
skal det vise sig, om forarbejdet er gjort ordentligt,
ellers må man tilbage til et af de tid-
ligere trin i slibningen.
Ved poleringen bliver
stenen lidt varm, og jeg
har mange gange gået
med sådan et færdigpoleret,
varmt æg i lommen
og mærket på det.
Derefter tager jeg stilling
til, hvilket smykke
jeg gerne vil lave af stenen,
og hvordan den
bedst skal slibes.
Når stenen er færdigslebet
og poleret så blank,
at man ikke kan se, om
den er tør eller våd,
kommer arbejdet med at
indfatte den i sølv, så
den præsenteres bedst
muligt.
Når man arbejder på den
måde, er der ikke to
smykker, som er ens.
Hvis jeg skal sælge et
smykke, bestemmer jeg
det på forhånd, for jeg
har kan have svært ved
at skille mig af med tingene.
Arbejdet har givet mig
megen glæde i årenes
løb. Man er fuldstændig
koncentreret i at få det
smukkeste ud af stenen
, og imens glemmer
man alle verdens fortrædeligheder.
Det er også en glæde,
når andre glædes over
det, som jeg har lavet.