Bog om Snejbjerg

 

Fra landsby til Satellitby


Jeg har besøgt Jens, dels for at købe et eksemplar
af hans nyudgivne bog, og dels for
at få en snak om, hvad der har drevet ham til
at udføre dette store og fine arbejde..
Med det velkendte glimt i øjet fortæller Jens:
Snejbjerg har gennemgået en kæmpe udvikling
de seneste år. Derfor syntes jeg, at det er
vigtigt, at fortælle om, hvad der er sket gennem
de seneste årtier, inden det går i glemmebogen.
Mange snejbjergensere, specielt de yngre,
ved f.eks. ikke, at der har været et mejeri, der
hvor REMA 1000 ligger i dag. Dem, der
gennem årene har fulgt udviklingen i vores
by og egn, har mange ting at fortælle om,
hvad der var engang og om de mennesker
der boede her.
Det er vigtigt at få snakket med dem, mens
tid er, så ikke alting bliver glemt. Det, der er
realiteter i dag, er historie i morgen.
Jeg har prøvet at få så mange ting som muligt
med i bogen, lige fra 2. Verdenskrig, fattiggård,
forsamlingshus, Snejbjerg kommune
før den kom under Herning til nutidens erhvervsliv
og samfundsforhold.
Jeg har hentet oplysninger mange steder fra,
samtaler med folk, der gerne vil fortælle,
avisudklip, protokoller fra foreninger og hallen,
lokalhistorisk arkiv i Herning for blot at
nævne de væsentligste.
Arbejdet har stået på det meste af et år, og
jeg er af den gamle skole, der kun skriver
med kuglepen. Min kone, Kirsten, har herefter
renskrevet det hele på computer, for den
slags har hun mere forstand på. Vores barnebarn,
Claus, har hjulpet os med opsætningen,
så der er balance mellem tekst og billeder.
Jeg har altid gerne villet skrive, og uden at
prale haft let ved det. Nu gik det sådan, at
jeg blev landmand, men jeg ville faktisk gerne
have været journalist, men den slags ideer
duede ikke, da jeg var ung.
Jeg kan anbefale, at man får læst Jens’s bog.
Tak til Kirsten og Jens for gæstfrihed og formiddagskaffe.


Jørn Vestergaard

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.11 | 21:26

jeg er født på Tanderupgaard d.30 maj 1940 og vil gerne vide om der stadig er lanbrug på gården? eller skal stedet bruges til andet formål.

...
05.11 | 17:53

Spændende historie. Er gården i dag privatejet?

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side