Stoner af John Williams

Stoner

Af Ole Pedersen


Bogen, som jeg vil skrive om denne gang, har fået en meget blandet modtagelse. Også i Snejbjerg.
Den udkom første gang i 1965 i USA, men blev ikke synderlig bemærket. Først ved sin genudgivelse i 2013-14 fik den en stor anerkendelse og nyder i dag bestsel-ler status.
Forfatteren er John Edward Williams, der levede 1922 og 1994. Han var kendt som forfatter, redaktør og professor. Han de-buterede i 1948 med ”Nothing but the night” Mest populær blev hans romaner Stoner, Augustus og Butchers Crossing.
Stoner er historien om en mand og hans liv – et liv, der ved første øjekast sådant set ikke er noget spektakulært ved. Ram-men for hans tilværelse foldes ud i roma-nens første ord, hvor det åbenbares, at William Stoner i 1910 som 19-årig be-gyndte på University of Missouri, egent-lig for at opgradere sin viden, så han kun-ne overtage den fædrene gård. Han skifter ret hurtigt studie- ikke uden dårlig sam-vittighed- idet han drages af den klassiske litteratur. Otte år senere tog han så sin magisterkonferens derfra. Derefter blev han ansat samme sted, hvor han underviste til sin død i 1956. Hertil kommer et mislykket ægte-skab, en datter, der glider ham af hænde, en oprigtig kærlighedsaffære, der ulykke-ligvis ikke kunne vare ved og en livslang lærergerning på omtalte universitet, hvor intrigerne desværre forhindrer, at hans store dedikation for undervisningen kom-mer til sin ret.
.Jeg vil vove den påstand, at Stoners liv sandsynligvis ikke skiller sig mærkbart ud fra andre af datidens amerikanske mænd i dén position. Og heri ligger netop en del af romanens kvaliteter: Stoner er et stykke meget amerikansk litteratur (her ment på den gode måde). Den er et lille stykke af USA, og den tegner et portræt af en amerikaner og af alle amerikanerne omkring ham. Og det på en måde, så man med god ret kan hævde, at Stoner er et lige så stort amerikansk must-read som eksempelvis Vredens druer af Steinbeck og Forbandede ungdom af Salinger. Når det er sagt, skylder jeg at tilføje, at roma-nen ikke kun giver et billede af USA, men af hele den vestlige verden.
Stoners allerstørste kvalitet er dog for mig at se – Stoner. Han er en litterær fi-gur, jovist, men også en mand af kød og blod. Han er ikke ufejlbarlig, han er ikke nogen helt, men heller ingen anti-helt – han er bare menneskelig, selv om hans liv måske er mere gråt end de flestes. Uden ligefrem at kalde ham uheldig, må man sige, at han så sandelig heller ikke er hel-dig med sin hustru Edith, der er på en sær måde ikke nærværende. Hun gør, hvad hun kan for at ødelægge Stoners forhold til deres eneste barn, datteren Grace. Gra-ce lever sit eget liv, flygter nærmest hjem-mefra på grund af Edith.
Da Stoner finder en sand kærlighed med den noget yngre Kathrine, ødelægges det også på grund af tidernes bornerthed, og Kathrine bliver tvunget til at afbryde deres forhold. Heller ikke hans arbejde er uden problemer, Stoner er nemlig en hæderlig mand, der ikke kan tolerere snyd på vægten ved eksamener. Det kommer til at sætte ham i modsætning til hans nærmeste chef, så han opnår ikke de forfremmelser som hans evner berettiger ham til. Men det mest bemærkel-sesværdige ved ham er, at alle disse negative hændelser ligesom ikke trænger ind til ham. Han forsætter bare med at undervise.
Det er svært at afgøre om Stoner har, hvad vi i dag kalder et godt liv. På mange måder slet ikke, og så alligevel. Men måske havde han været lykkeligere, hvis han ikke havde mødt litteraturen, men var blevet ved landbruget. Hvem ved? Men Stoners liv er jo én gang cementeret – det bliver ikke anderledes. Og heldigvis for det: Det er nemlig en god og velfortalt historie.
Sproget i romanen er enkelt, men enkelte passager( når vi hører om Stoners forelæsnin-ger) er meget lærde, men det hører jo med til figuren.
Vær også opmærksom på John Williams an-dre bøger.
"Augustus" er en stor historisk roman om, hvordan en alt for ung dreng kastes hoved-kulds ud i et hoffets rænkespil og Senatets interne magtkamp. Dette er historien om, hvordan Augustus på trods af alle odds endte med at blive magtens centrum og det romer-ske imperiums nådesløse hersker.
Året er 1873, og Will Andrews opgiver sine universitetsstudier ved Harvard og drager vestpå. Han ender i Butcher's Crossing, en lille, gudsforladt flække i Kansas. Butcher's Crossing er fuld af rastløse mænd, der kun tænker på at tjene hurtige penge og bruge dem lige så hurtigt, blandt dem Miller. Han og Andrews bliver venner, og Andrews fascineres af Millers historie om en enorm bisonflok, der kun venter på at blive nedslag-tet, godt gemt af vejen i en smuk dal i Rocky Mountains i Colorado. Andrews lader sig overtale til at deltage i - og finansiere - en ek-spedition, der bringer ham og Miller og to andre mænd langt ind i bjergene, hvor de skal slagte bisonerne, flå dem og bringe skindet tilbage.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side