Historien om Danmark

Historien om Danmark af Jeanette
Varberg og Kurt Villads Jensen.
For en gangs skyld er det ikke en roman,
men en fagbog denne klumme omhandler:
Historien om Danmark. Dels fordi
bogen opfylder et længe uopfyldt behov,
dels fordi dens fortsættelse for tiden er
TV aktuel med Lars Mikkelsen, som fortæller.
Ganske vist er der udkommet ganske
mange Danmarkshistorier igennem de
sidste 30 til 40 år, men dels bliver en historiebog
hurtigt forældet på grund af de
nye tekniske metoder, DNA forskning
med videre, dels har der oftest været tale
om mange binds værker til en ganske høj
pris, hvilket har skræmt mange almindelige
læsere langt væk.
Man må ikke tro, at historieskrivning er
upartisk. Den er alt andet. Fortidens begivenheder
kan ikke undgå at blive farvet af
den nutid, som den skrivende befinder sig
midt i. Fortiden er ikke noget i sig selv.
Den findes kun i vor nutidige erindring
og er altså en del af os selv sådan, som vi
er i dag.
Derfor oplever man også, at historieskrivningen
skifter fra tiår til tiår, alt efter hvilket
fokus, der er aktuelt. Det er altså ikke
kun de nye videnskabelige metoder, der
skaber historien, men nok så meget historikerens
synspunkt. Dermed bliver historien
mere subjektiv end man førhen var
tilbøjelig til at mene.
Men tilbage til bogen: Lars Mikkelsen
har skrevet et forord på et par sider. Jeanette
Varberg skriver om oldtiden fra
stenalder til og med vikingetiden, mens
Kurt Villads Jensen tager sig af middelalderen.

Jeanette Varberg er født er født den 13.

maj 1978. Hun er arkæolog, forfatter og
museumsinspektør ved Moesgaard Museum.
Foruden Historien om Danmark 1, har
hun udgivet 4 andre bøger med arkæologisk
indhold, heriblandt ”Fortidens slagmarker”
for hvilken hun i 2014 modtog
Rosenkjærprisen.

Kurt Villads Jensen, født i 1957,er en
dansk historiker. Han er uddannet cand.
mag i historie og latin 1987 fra Københavns
Universitet. Han blev ph.d. i 1992
og dr.phil i 2011. Han har tidligere været
redaktør på Den store danske Encyklopædi
og er nu lektor i historie på Syddansk Universitet.
Hans forskning er koncentreret om krig
og konflikt i middelalderen, særlig korstogene.

Bogen er på ca 400 sider, hvoraf omkring
halvdelen er illustrationer, heraf mange, der
ikke tidligere har været vist. Sproget er let
forståeligt og uden uforklarede fagudtryk,
hvilket gør læsningen til en nydelse. Indimellem
er der sider på grå bund, der forklarer eller
uddyber et fund eller en problemstilling, så
teksten ikke tynges af for mange indskud.
De enkelte artikler følger den gængse opdeling
af oldtiden: Stenalder,
Bronzealder, Jernalder, Vikingetid, tidlig
Middelalder, Senmiddelalder. Selvfølgelig er
der et overlap mellem de enkelte tider men i
dette tilfælde fungerer opdelingen. Skulle
man kritisere noget ved bogen, er det, at jernalderen
fylder for lidt set i sammenhæng med
den europæiske historie, hvor romerrigets betydning
for de germanske områder ikke kommer
nok frem efter min smag, ligesom den
enorme fundmængde fra jernalderen, der er
gjort indenfor de seneste år, vægter for lidt;
men det er kun mindre skønhedsfejl i det store
perspektiv.
NB
Bind 2 er netop udkommet den 6. oktober.
Det er skrevet af Morten Fink-Jensen, (født
d. 23. marts 1969, dansk historiker, han havde
i perioden 2003-2013 forskellige forskeransættelser
ved Københavns Universitet,
RUC, Aarhus Universitet og Det kongelige
Bibliotek. Siden 2014 lektor i universitets- og
videnskabshistorie på Københavns Universitet.
Forsker i temaer inden for lærdomshistorie,
kulturhistorie og kirkehistorie, primært i
perioden 1500-1800. Sideløbende med forskningen
virker Morten Fink-Jensen som historieformilder
gennem bidrag til bøger, ved foredrag
samt i radio og tv.
Jeg har desværre ikke haft lejlighed til at læse
bind 2 endnu; men den kommer helt sikkert
på min ønskeliste til jul.


Ole Pedersen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.11 | 21:26

jeg er født på Tanderupgaard d.30 maj 1940 og vil gerne vide om der stadig er lanbrug på gården? eller skal stedet bruges til andet formål.

...
05.11 | 17:53

Spændende historie. Er gården i dag privatejet?

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side