Snejbjerg Skole historie

Tilbageblik på en periode

i Snejbjerg skoles historie.

 

Af Aksel Møller Pedersen

 

I 1963 får vi en ny skole i Snejbjerg - en såkaldt centralskole.

Da jeg bliver ansat som lærer ved skolen i 1964, er skolen allerede for lille, og den første udvidelse finder sted i det år. Senere bliver E-gangen, den store gymnastiksal og aulaen bygget til.

Det er vemodigt at tænke på, at disse bygninger i dag er væk. Utrolig mange oplevelser knytter sig til disse bygninger, som er min arbejdsplads i næsten 30 år.

Undervisningstimer med eleverne, lærermøder, forældremøder, og fester med forældre og elever m.m. For blot at nævne nogle af dem.

Rigtig mange børn har haft deres gang på denne skole i mange år. Jeg tror, at de fleste af dem har haft gode og berigende oplevelser i disse bygninger.

Nogle gange går man som lærer hjem og er ked af det, fordi man føler, man ikke har slået til, men de fleste gange glad, for det er en stor berigelse at være sammen med børn dag efter dag.

Man tænker også på alle de forældre, der trofast er mødt op til forældremøder og klassefester m.m. Deres medvirken havde stor værdi for den gamle skole som et væsentligt mødested for Snejbjerg sogn.

Ja, selv i dag så mange år efter, er det en stor glæde at møde voksne, som man har kendt som børn. En af de sidste gange, jeg har været sammen med tidligere elever på den gamle skole var i 2012 - inviteret af den første realklasse, jeg var klasselærer for. En festlig dag, hvor vi var rundt på skolen i vished om at det var sidste gang. Alle fortalte om deres syn på skolen og om de mange år, der er gået, siden de gik i den gamle skole. Også til skolens 50 års jubilæum i 2013 havde jeg den glæde at møde mange tidligere elever.

Heldigvis har vi nu fået en moderne, ny og spændende skole, som er blevet godt modtaget på alle måder. Men det er en helt anden historie.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side