Af Joan Hansen

GÆSTESKRIVER

Jeg hedder Joan Hansen, er født i november 1959 på Viborgvej i Herning. Gik på Herningsholmskolen, hvor jeg fik min realeksamen. Gik derefter på Herning Handelsskole, og kom senere i lære på Herning Trælast. Da min læretid var endt, fik jeg job hos H.P. Therkelsen i Padborg, som er et transportfirma med egne lastbiler. Derefter kom jeg til Samson Transport i Herning, hvor jeg var i knap ti år, inden min mand og jeg overtog familiefirmaet Hans Hansen i Herning.

Min barndom var tryg og god, min far var vognmand og vores lastbiler holdt på parkeringspladsen ved huset, hvor vi boede. Så når jeg skulle i sandkassen, kom jeg i en sele, så jeg ikke kunne nå hen til tanken, hvor lastbilerne skulle tanke. Når jeg tænker tilbage på det, var det jo en meget praktisk foranstaltning.

Min mor arbejdede hjemmefra, det var meget praktisk, for så kunne hun jo også passe tlf. i firmaet. Hun syede og jeg skulle hjælpe til med at klippe fra. Jeg var tit med min far ude at køre, og det var dengang, man kunne nå 2 læs cement om dagen. Vi startede hjemmefra tidligt, kørte til Ålborg for at hente cement eller eternit, kørte til Herning for at læsse af hos enten Sander Hansen, Lind Trælast eller en af de andre trælasthandlere. Derefter retur igen til Ålborg efter næste læs, og når vi  kom hjem, var der aftensmad. Vi havde en god nabo, som var ansat hos Sander Hansen og han havde en nøgle til cementhuset, så fik vi læsset af efter spisetid. Det var dengang man gjorde det med håndkraft.

Husker også tydeligt, at vi begyndte at køre med hvide mursten (jysk kalksandsten). Vi har faktisk leveret stenene til mange af de huse, som er bygget af hvide kalksandsten her i Snejbjerg. Når vi havde spist om aftenen,  kørte vi ud for at læsse af, jeg havde en lille murstenstang og min mor en lidt større, og min far stod på jorden med en murstenstang, som kunne rumme begge, og på den måde blev stenene leveret til det nye hus, som var under opførelse.

Senere kom stenene på små paller, som man kunne køre ned af en sliske, her skulle man passe på ikke at få overbalance, for så lå de jo over alle bjerge. - Men tiderne skiftede, og vi fik bagmonterede kraner på flere af bilerne, og så var det jo med kran og en pallegaffel, at man læssede af.

I 1980 købte min mand Leif Pedersen og jeg huset på Solbjerg, som vi stadig bor i. I slutningen af december 1981 kom vores søn Hans-Christian til verden og i 1990 vores datter Trine.

Begge børn har gået på Engbjerg skolen og derefter på Snejbjerg skole. Vores søn har spillet ishockey siden han var 5 år, men nu er det hyggehockey. Vores datter har spillet håndbold, fodbold og badminton her i Snejbjerg.

Som sagt arbejdede jeg hos Samson, da vi købte huset her i Snejbjerg, og min mand kørte som chauffør hos min far. Senere købte vi en bil af min far, for han var af den mening, at han ville se, om vi nu også kunne drive en bil, for han havde tit set, at når næste generation kom til, formøblede de alt. Der er jo også et ordsprog, der siger, at efter en samler kommer der en spreder.

Det gik nu meget godt med den ene bil, og i 1988 sagde jeg mit job op hos Samson Transport og vi købte de resterende 9 biler.

Efter en blød start gik det hurtigt fremad, og vi besluttede, at hovedbeskæftigelsen skulle være eksportkørsel. Den tyske genforening i 1990 gav en kæmpe efterspørgsel efter biler, der kunne køre i udlandet. Men de licenser, der skulle til, hang ikke på træerne, og det resulterede i, at vi købte en forretning på Sjælland med 3 licenser og da vi selv havde 2, begyndte det nu at ligne noget. Vi fik en aftale med Løgstør Rør om transport af fjernvarmerør til Holland med kranbiler og på samme tid fik vi kontakt til Kilsgaard Døre i Herning, som på det tidspunkt i det små var begyndt at operere på det tyske marked. Alt det ud viklede sig med lynets hast de næste 20 år, og på det tidspunkt havde vi næsten 30 biler og 35 ansatte.

I 2006 står vi ved en skillevej, idet Østeuropa er blevet lukket ind i EU og efter en kort overgangsperiode er transportmarkedet blevet fuldstændigt frit. Vi kunne have valgt at flytte til Østeuropa, men det var vi ikke interesseret i, eller vi kunne have startet en indenrigsforretning, men der var jo nok vognmænd, som have specialiseret sig på det område, så at begynde at konkurrere med dem, var nok ikke lige sagen, så derfor afhændede vi forretningen. Vi havde 20 rigtigt gode år arbejdsmæssigt og med nogle dygtige og kompetente medarbejdere og dejlige kunder, så det er dejligt at se tilbage på.

 

Mens vi havde forretningen, var jeg også kommet ind i organisationsarbejdet. Jeg blev formand for Herning Vognmandsforening i 1989 og var det til 2002, hvor vi lagde os sammen med Hammerum Herreds Vognmandsforening, Ringkøbing Skjern og Struer/Lemvig. Var derefter bestyrelsesmedlem i den nye forening, Vestjyllands Vognmandsforening, til 2009.

 

Blev medlem af bestyrelsen i Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik i 2001 og var formand fra 2002 til 2009. Dvs. at jeg forhandlede overenskomster for vognmændene, så jeg har flere gange prøvet at sidde i forligsinstitutionen.

 

I International Transport Danmark var jeg bestyrelsesmedlem fra 2002 til 2009.

 

I 2003 blev jeg bestyrelsesmedlem af HTS ( Handel Transport og Service ) og var med til som næstformand at lave fusionen med DI i 2008, hvorefter jeg blev medlem af forretningsudvalget og hovedbestyrelsen i DI til 2009.

 

Endelig har jeg været bestyrelsesmedlem af DA ( Dansk Arbejdsgiverforening )

 

Gennem mange år er jeg blevet opfordret til at stille op for Venstre til kommunalvalget, men da opfordringen kom i 2005 og hvor det var med en kommunesammenlægning, blev det for interessant til, at jeg kunne sige nej tak, idet jeg tænkte, at det er ligesom at slå virksomheder sammen. Det er med at tage synergien med det samme, for ellers kommer den ikke. Det var godt, at vi i Herning Kommune fra start valgte, at vi kun har et ” hovedsæde ”, som ligger i Herning.

 

Jeg blev valgt ind i byrådet i 2006, og i 2008 blev jeg formand for Børne- og Familieudvalget og var det i 6 år.

 

Det var rigtig spændende tider og jeg var med til at sidde for bordenden da Tjørring Skole og Snejbjerg ny skole skulle bygges.

 

I dag sidder jeg i økonomiudvalget samt i beskæftigelse.

 

Da udmøntningen af midler fra finansloven til ældreområdet skulle fordeles, var der ingen tvivl om, at det skulle gå til at udvide serviceniveauet i Sundhed og Ældre med særlig fokus på de svageste ældre. Ligeledes skulle der åbnes nogle af de midlertidigt lukkede pladser. – og derfor er det vigtigt, at man har et Centerråd på Rosenlund Centret i Snejbjerg, for her kunne man med jeres høringssvar se sort på hvidt, at der var brug for at genåbne 4 plader på Rosenlund Centret. Det ville jo være tude tosset, at Snejbjergs ældre borgere skulle sendes til Fuglsangsø Centret, når muligheden for at åbne pladser var i Snejbjerg.

 

Derfor er det en sejr til jer i Centerrådet samt mange andre gode kræfter i Snejbjerg, at der nu bliver åbnet 4 pladser på Rosenlund efterhånden som behovet er der, og 12 pladser i stedet for 16 på Fuglsangsø Centret..

 

Jeg synes også at det vil være på sin plads her at nævne fremtidens plejeboliger i Herning kommune. Her står der, at analysen indikerer, at der er behov for genåbning af pladserne på Rosenlund Plejecenter og Fuglsangsø Centret. (det er jo besluttet jævnfør ovenfor).

Endvidere står der om tilbygning til eksisterende plejecentre, at der planlægges tilbygning og udbygning af eksisterende plejecentre i centerbyer og omegnsbyer med det mål, at plejecentrene fremadrettet har minimum 60 pladser med henblik på stordriftsfordele.

Med udgangspunkt i plejeboligbehovet er der ikke grundlag for udbygning af alle mindre plejecentre. For analyserne peger på, at der skal rettes fokus på udbygning af Kildehøj i Vildbjerg og Rosenlund i Snejbjerg. Tilbygninger skal opføres i overensstemmelse med lokalplanerne i områderne. På Rosenlund Plejecenter i Snejbjerg kan dette eksempelvis ske som koncentreret højt byggeri. Alternativet kan være at anvende bygninger på det nuværende Rosenlund Plejecenter til andet kommunalt formål og i stedet opføre et nyt tidssvarende plejecenter.

Opførsel af et nyt tidssvarende plejecenter frem for udbygning af det eksisterende rummer fordele på sigt i forhold til driftsøkonomi for plejeområdet og bygningsdrift.

Det er selvfølgelig ikke noget, som vil ske lige nu, men jeg synes, at vi i Snejbjerg kan være glade for at det står der.

Til slut vil jeg lige nævne, at jeg sidder i bestyrelsen i Snejbjerg Borgerforening, hvor vi er med i en skubbeordning på Rosenlund Plejecenter. Endvidere sidder jeg i bestyrelsen for Ældre Sagen og her er det godt at få et indblik fra en anden vinkel. Jeg er ligeledes så heldig at få lov til at være med i Seniorsport sammen med min mand i Snejbjerg Motion, det er jo godt at få sig rørt, og hyggeligt samvær er jo også vigtigt.

Og så er jeg blevet mormor til den skønneste lille pige Alma Kristiane, som er godt et halvt år og bor her i Snejbjerg.

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side