Alt det lys vi ikke ser.

Af Ole Pedersen

 

Anthony Doerr: Alt det lys vi ikke ser.

Anthony Doerr voksede op i Novelty i staten Ohio født 1973. Efter endt skolegang flyttede han til Maine, hvor en tog en universitetsgrad i historie. I 2002 debuterede han med novellesamlingen Shell Collector. I 2015 modtager han Pulitzer prisen for litteratur

Privat bor Doerr i dag i Idaho med sin kone Shauna og deres tvillingesønner.

Udgivelser:

2002: novellesamlingen Shell Collector

2004: romanen About Grace

2007: Memoirer: Four seasons in Rome

2010: novellesamlingen Memory Wall

2014: romanen All the light we cannot see,                             oversat til dansk 2015

 

 Men selvom Doerr har været omkring et universitetsstudie og tilmed arbejdet som fåreklipper på New Zealand, var det ikke en pludselig indskydelse, der fik ham til at kaste sig over skønlitteraturen. Tværtimod genkalder han sig, i et interview foretaget for avisen The Guardian, allerede som barn at have været stærkt optaget af litteratur og fiktionsverdener. Især Narnia-bøgerne, som hans mor læste op for ham, gjorde stort indtryk på den lille Doerr. Hvordan kunne de gøre det?, husker han at have spurgt sin mor, som til hans store fascination og forundring forklarede ham, at det hele bare var noget, en forfatter havde fundet på.

Forfatternes ret til fiktion får i hans roman modspil af hans baggrund som historiker. I romanen kombineres fortælleglæden med resarch, historisk forankrede analyser og en særlig interesse for teknik. Således forklarer Doerr, at det oprindeligt var en vred mand, hvis mobil ikke virkede i undergrunden, som satte de tanker i gang, der med tiden skulle udvikle sig til den godt 600 sider lange roman; ”Jeg tænkte, det du glemmer, hr, er hvilket smukt mirakel det er, at vi kan tale med nogen så langt væk fra.” Denne oplevelse ledte Doerrs tanker hen på, hvor kompliceret en teknologi, vi tager for givet i dag, og derfra opstod ideen til at skrive om Anden Verdenskrig med udgangspunkt i radioen, som i hans forståelse er en genstand, der har revolutioneret vores muligheder for kommunikation. Romanen udspiller sig i årene op til og under Anden Verdenskrig, og der krydsklippes mellem den franske pige Marie-Laure og den jævnaldrende, tyske dreng Werner. Mod slutningen trækker romanen tråde op til vores nutid, men det er krigsårene og de to hovedpersoners barne- og ungdomsår, der er romanens absolutte kernepunkt.

Marie-Laure vokser op alene med sin far i Paris og mister synet som seksårig. Da krigen bryder ud i 1940, flygter hun og faderen til kystbyen Saint-Malo, hvor de lever indespærret med den angste, ældre Etienne og den gæve madame Manec. Samtidig, i Tyskland, vokser Werner og hans lillesøster Jutta op på et børnehjem. På grund af sit særlige talent for radioteknik bliver Werner opsøgt af nazisterne, der indskriver ham på en militær eliteskole, så han kan bruges i militæraktioner. Herfra udvikler romanens begivenheder sig voldsomt: Marie-Laures far forsvinder og kommer i tysk lejr, hvorefter Marie-Laure kommer til at spille en rolle i Saint-Malos modstandsbevægelse, mens Werner med stadig voksende skepsis rykker højere og højere op i naziregimets hierarkier. Romanen kulminerer med amerikanernes bombning af Saint-Malo i 1944. Her mødes Werner og Marie-Laure for første og eneste gang, hvorefter deres veje atter skilles.

Kendetegnende for ”Alt det lys vi ikke ser” er dens opbygning, der med korte kapitler og en scenisk fremstillingsform låner meget fra filmmediet. I tredjepersonsfortælling er fokus på skift mellem Marie-Laure og Werner, samt sommetider Marie-Laures far og nazisten von Rumpel. Via deres parallelle historier forløber romanen kronologisk fremadskridende fra 1934, og indskudte passager fra bombningen af Saint-Malo i 1944 kommer til at fungere som ramme og dramatisk højdepunkt for romanen.

Med sine ’klip’ mellem forskellige karakterer fletter romanen en lang række skæbner sammen og gør en dyd ud af at understrege, at mennesker er forbundet med hinanden og deres samtid på synlige og usynlige måder. Titlen refererer både til de radiobølger, som en stor del af plottet baserer sig på, og som teknologisk set forbinder mennesker, og til den varme, mange af karaktererne udviser, selvom de lever i en ’mørk’ tid

 

Romanen lægger sig i forlængelse af en lang tradition for krigsfortællinger, der fokuserer på enkeltpersoners individuelle kampe knyttet til krigens større problemstillinger. På den måde gøres karaktererne til personer med særegne træk, samtidig med at de i et videre perspektiv eksemplificerer krigens skiftende magtbalancer. Med karakteren Werner gives et indblik i nazismen som en social omstændighed i 1940’ernes Tyskland, og uden at forsvare eller retfærdiggøre krigshandlingerne og masseudslettelserne viser værket, hvordan vejene ind i nazismen var mange og forskelligartede. For den fattige og intelligente dreng Werner repræsenterer nazismen til dels en udvej fra en fremtid i kulminerne, og på den måde gør romanen et nummer ud af at nuancere blikket på, hvad der er godt og ondt. Herigennem mindes læseren hele tiden om, at historiens udvikling bestemmes af en lang række enkeltindividers handlinger i en konkret og mudret virkelighed, som baserer sig på alle mulige hverdagsagtige og menneskelige problematikker, såsom økonomi, venskaber, angst og opvækstbetingelser, frem for på rationelle, oplyste og ideale beslutningsprocesser.

Jeg synes, at romanen på trods af megen død og gru i sin grund er optimistisk. Der er megen godhed i de fleste af personerne. Forfatter tricket med at lade to skæbner nærme sig hinanden gennem romanen er brugt før, men det fungere helt fint i denne bog, og ideen med, at det er radioen, der binder personerne sammen er genial. Da bogen samtidig er forholdsvis nem at læse med korte kapitler og ganske spændende, kan jeg kun anbefale den.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side