"Halfdan Rasmussen Året"

Af Mona S. Rasmussen

 

Så er det snart forbi. Nej, det er ikke efteråret, jeg tænker på, det er ”Halfdan Rasmussen Året”. I anledning af, at han den 2. marts i år kunne være blevet 100 år, havde vi i redaktionen besluttet, at vi udelukkende ville bringe digte af ham i årets 4 Rosenblade. Da det er mig alene, der udvælger bl.a. digtene til bladet (hjælp og forslag modtages gerne!), har jeg altså læst rigtig meget af og om Halfdan Rasmussen i årets løb.

Dette arbejde med at finde digte ol. lign. er en af de opgaver, jeg holder rigtig meget af. I årenes løb har jeg på den konto læst rigtig mange digte. Jeg har altid været rigtig glad for denne opgave, og jeg har utallige bøger med både udenllandske- men især - danske digtere.

 

Halfdan Rasmussen var en uhyre produktiv herre, der skrev utallige digte. Vi kender nok allesammen flere af hans børnerim og sange: Den lille, frække Frederik, Blæksprutten Olsen, Jeg kender én som hedder Marianne, Børnenes ABC, o.s.v. Han skrev rigtig mange digte, rim og remser til børnene, men han skrev, i sit lange liv, mindst lige så mange alvorlige og rørende ting til voksne. Han blev 87 år, og han var produktiv lige til det sidste.

Èn af  de ting, der kendetegner Halfdan Rasmussen er hans evne til at se på tingene fra nye vinkler: f.eks. kan en lille dreng, der er bange for lyn, ønske sig en lynlås, der kunne låse lynene fast, så de ikke sådan gik rundt og slog ned.

Mange af hans digte for voksne er derimod meget vemodige og tankevækkende: f.eks. Kemo eller Alder Dom.

 

Men nu er vort Halfdan Rasmussen-år altså slut, med dette årets sidste  Rosenblad. Jeg har som sagt nydt arbejdet med at finde digtene, og så vil jeg samtidig sige, at jeg glæder mig til at finde nye digte til de kommende blade. Selv om de ikke er af Halfdan Rasmussen!

 

I får dog et sidste digt - med ønsket om en rigtig glædelig jul og et velsignet nytår til   jer alle.

 

 

Der faldt et lille snefnug

på degnens sorte hat.

Der faldt et lille snefnug

på halen af en kat.

 

De to små snefnug råbte:

Giv tid! Giv tid! Giv tid!

Men der faldt tusind snefnug.

Og så var verden hvid.

 

Og så var degnen borte

med samt hans sorte hat.

Tilbage stod en snemand

og kaldte på sin kat!

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side