Bo Lidegaard: Redningsmænd

Af Ole Pedersen

 

Bo Lidegaard: Redningsmænd

 

I 70-året for befrielsen kom der, som man kunne forvente, en lang stribe værker om besættelsen. Det var en blandet bunke, både med henblik på emner og sprog og historisk nøjagtighed.

En af de begivenheder, som er blevet erindret gennem alle årene er ”De hvide busser”.

Men hvordan var det nu, det hang sammen?

Det giver Politikens administrerende redaktør Bo Lidegaard et bud på i sin bog: Redningsmænd.

Bo Lidegaard er født 23 januar 1958  i Godthåb. Han er en dansk historiker, dr.phil. og ansvarshavende chefredaktør for Politiken.  Bo Lidegaard var departementsråd og  ambassadør i statsministeriet og blev 26 april 2011 udnævnt til ansvarshavende chefredaktør for Politiken efter Tøger Seidenfaden

Lidegaard er søn af Mads Lidegaard og journalist og forfatter Else Lidegaard. Han er bror til tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (RV). Bo Lidegaard blev i 1976 student fra Gentofte Statsskole og blev i 1984 cand. phil i historie fra Københavns Universitet. I 1997 blev han dr.phil. på en disputats om Henrik Kaufmann

 

Ud over bogen Redningsmænd har han skrevet følgende andre bøger:

- Den højeste pris, - I kongens navn

- Jens Otto Krag 1-2

- Dansk udenrigspolitik bind 4, - Overleveren

- Kampen om Danmark 1933-45, - H.C.Hansen

En fortælling om Danmark i det tyvende århundrede, - Landsmænd

I denne bog skriver Lidegaard som sagt om de dramatiske aktioner, der i begyndelsen af 1945 fik transporteret over 20.000 fanger fra de tyske kz-lejre til sikkerhed i Danmark og Sverige. Disse aktioner fandt sted, mens Det tredje Riges sidste bastioner faldt og ruinerne bogstavelig talt ramlede sammen i Tyskland.

Man kan virkelig undre sig over, hvordan det lykkes at forene de kræfter, der kunne få døren åbnet på klem for, at en lille del af de ulykkelige i kz-lejrene kunne transporteres til det neutrale Sverige. Hvorfor fik de danske og svenske hjælpere som de første adgang til lejre, hvis dødelige virkelighed hidtil havde været hemmelig? Og hvilken rolle spillede frigivelsen af fanger for afslutningen af krigen i Nordeuropa og i SS ledelsens forsøg på at unddrage sig ansvaret for deres ugerninger?

For første gang samles perspektiverne fra alle de tre skandinaviske lande og Tyskland til en samlet fascinerende fortælling om handlekraft, vovemod - og de skandinaviske hjælperes første møde med koncentrationslejrenes brutale verden. Allerede i slutningen af 1944 kom de første kørsler i gang med danske busser, der hentede syge fanger, som det lykkedes at få frigivet. Gradvist blev operationerne udvidet, men først da Sverige i marts 1945 trådte ind i aktionen, fik den et omfang, så det blev muligt at samle alle de skandinaviske fanger i kz-lejren Neuengamme. Længe så det ud til, at de måtte blive der, men gennem dramatiske og intensive forhandlinger med den magtfulde SS-ledelse lykkedes det i krigens sidste uger at få ikke alene langt de fleste norske og danske fanger ud, men også at få frigivet flere end 10.000 fanger af andre nationaliteter.

Bogen åbner også for en evig aktuel debat om den humanistiske hjælpeindsats som gidsel mellem idealistisk engagement og pragmatisk neutralitet, mellem det humanitære grundlag, som stiller alle ofre lige, og den konkrete virkelighed, der gør det nødvendigt at træffe valg mellem de, der kan hjælpes, og de der må lades tilbage.

Der er blevet skrevet en del om emnet før. Folke Bernadotte, der i de flestes bevidsthed står som ingeniøren bag aktionen, udgav lige efter krigen sin egen personlige rapport, hvori han beretter om sine møder og forhandlinger med SS magtfulde leder Heinrich Himmler. Bernadotte tegner billedet af en næsten helt svensk aktion, som han personligt tager en stor del af æren for. Kort efter udkom flere bøger, skrevet af aktører, der havde været direkte involveret i hjælpearbejdet. De tegner et anderledes og noget mere kompliceret billede af begivenhederne. I 1984 Skrev lægen Johannes Holm: Sandheden om de hvide busser, der gav en helt ny version af begivenhederne, vel at mærke kritisk over for Bernadotte og hans fremstilling. Endelig skal nævnes Hans Sode-Madsens bog fra 2005: Reddet fra Hitlers helvede. Her er vinklen dansk. Bogen er genudsendt i 2015.

Med så mange bøger om emnet, hvorfor så skrive en ny, kan man tænke. Men jeg synes Lidegaards bog er et godt forsøg på at nå frem til en samlet fremstilling af begivenhederne uden at skele til forfatterens nationaltet. Jeg synes, at Lidegaards historie om redningsaktionerne tager sit udgangspunkt i en kollektiv vilje og en humanitær handlekraft i et omfang, der sjældent er set, drevet af mænd og kvinder, der ikke personligt havde noget i klemme, men som handlede for at redde nødstedte fanger, der var anonyme for dem.

Der kan stilles mange etiske spørgsmål til aktionen, og Lidegaard gør opmærksom på dem: Hvorfor redde danske og norske fanger, mens millioner af andre ulykkelige var uden udsigt til redning? Hvorfor hente de danske jøder fra Theresienstadt og ikke de talrige jøder af andre nationaliteter?Hvordan forsvare, at det indgik i redningsaktionerne på vegne af SS at transportere ikke skandinaviske fanger mellem lejrene?Hvordan kan vi forstå og affinde os med disse umulige moralske valg uden hverken at blive fordømmende over for de, der handlede, eller kyniske i forhold til grundlæggende medmenneskelige principper?

Der har da også været en del debat omkring bogen siden dens fremkomst, men alene det væld af oplysninger, som forfatteren får med, gør bogen læseværdig. Denne læser var f. eks ikke klar over, at der blev reddet flere polakker 7479 end nordmænd og danskere tilsammen 6851 ej heller, at 1133 tyskere var blandt de reddede. I slutningen af bogen findes et afsnit med statistiker og korte beretninger om de impliceredes videre livsforløb. Alt i alt en velskrevet og veldokumenteret bog om et heroisk afsnit af vores historie.

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side