Af klejnens historie ..

Klejnens historie…..

 

Frede  M. Andersen

 

I mine drengeår var der i lokalsamfundet en filosofisk original, der hævdede, at han var i gang med ”et kæmpeværk om klejnens historie helt tilbage til stenalderen”. Og når vi mistroiske drenge så  sagde, at man da ikke bagte klejner i stenalderen, så spurgte han: ”Levede du da dengang?”

Når vi så svarede nej, sagde han altid:       

”Hvordan kan du så vide det!!!”…………

Midt i sin snørklede tankegang så havde han faktisk ret, for selv den dag i dag aner vi ikke, hvordan eller hvornår begrebet ”klejne” er opstået! Og det er i sig selv bemærkelsesværdigt, eftersom dette højt skattede og for mange uundværlige julebag har været kendt i århundreder, og alene på internettet i dag er repræsenteret med 23 opskrifter fra ”Farmors” og ”Blomsterbergs” til ”Hannes” og ”Isabellas”! Men hertil kommer så yderligere opskrifter i kogebøger, pjecer, ugeblade og fagblade!

Uanset opskrift, så er det samme kage, det handler om, og som leksikalt beskrives således: ”En sløjfeformet kage, der frembringes af et lille rhombeformet dejstykke, hvori der skæres et snit, så den ene ende kan trækkes igennem hullet, hvorefter den koges i olie. Til udformningen  anvendes ofte en såkaldt Klejne-spore… Bagværket kendes i denne form fra sydsvensk ”klenar”, færøsk ”kleynur”, islandsk ”kleinur” og med usikkerhed fra plattysk ”kleinet” eller ”klenet”….”

Dette er givetvis en yderst præcis og objektiv beskrivelse, men den dufter ikke meget af jul! Det har klejnebagning eller rettere  –kogning  ellers gjort i århundreder. Vi kender nemlig til beskrivelser helt tilbage fra middelalderen, der beskriver kogning af klejner  - ovenikøbet i usaltet fedt  -  i gryder over åbne ildsteder, for her sammen med pebernødder  at udgøre en særlig ”julekogning”!

Klejnen er således vor ældste  form for julebag. Men da man i 1800tallet pludselig afskaffede de åbne ildsteder og i stedet fik køkkener med ”brændekomfurer”, gik det i første omgang ud over klejnerne. Disse komfurer gjorde det nemlig muligt at lave de småkager, vi først og fremmest forbinder med jul: vanillekranse, jødekager, brune kager, finsk brød o.s.v. Nu kunne man nemlig bage selv, og det  var noget nyt, men det  helt store gennembrud fik spisningn af disse kager dog først, da også kaffedrikningen blev almindeligt udbredt.

Men når vi nu en dag står med den sydende gryde palmin og steger julens klejner, så er vi altså  del af en middelalderlig  jule-tradition, som vi ikke engang rigtigt kender historien bag! Og det er kun i Norden, at man koger klejner - ordet findes i dag ikke engang på tysk!

Hvis nogen af jer nu skulle få lyst, bringer vi lige Blomsterbergs opskrift på

Klejner:

 

Dej
150 g smør
½ polynesisk vaniljestang
150 g sukker
3 usprøjtede citroner
½ kg hvedemel
2 tsk kardemomme
3 mellemstore æg
3 spsk fløde
1 kg palmin til at koge klejnerne i
1 klejnespore

Tag smørret ud af køleskabet i god tid, så det har stuetemperatur, når du går i gang.

Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med en anelse af sukkeret med kniven, så kornene skilles ad.

Skyl citronerne og riv den yderste gule skal fint. Ælt det hjemmelavede vaniljesukker, sukker, citronskal, hvedemel, kardemomme, smør og æg sammen til en sammenhængende dej. Tilsæt til sidst fløden, ælt godt og stil dejen i køleskab i ½ time.

Rul dejen i lidt ekstra hvedemel til ét stort dejstykke, der er 3 mm tykt. Skær dejstykket med klejnesporen i 3 cm brede strimler. Skær strimlerne i skrå stykker, der er 6 cm lange. Skær et snit i midten på langs af hvert skråstykke og vrid klejnerne igennem dette hul til den karakteristiske klejnefacon.

Varm palminen op til det varmepunkt, hvor de vredne klejner koger kontrolleret, når de kommer forsigtigt ned i gryden. Prøv dig frem, men pas på, det er meget varmt.

Kog klejnerne 6 stk. af gangen, til de er let gyldne overalt – vend dem gerne undervejs.

Tag de kogte klejner op med en hulske og læg dem straks på et sammenfoldet stykke køkkenrulle, der opsuger overskydende fedt.

Lad dem køle helt af og kom dem i en kagedåse eller en beholder med tætsluttende låg.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
07.01 | 12:08

Hvor mange er i på RosenLundCentret?

...
07.10 | 17:12

Frede Andersen Har telef.
50936988
mvh Søren

...
Du kan lide denne side