Standardside

To iværksættere

 

Af Ole Pedersen

 

Dortea Solfred og Niels Krarup

 

Jeg skal besøge mine naboer i dag. Dortea og Niels på Videbækvej 9 her vest for Haunstrup. I løbet af de sidste 6 år har parret omskabt naboejendommen fra ruin og evighedsbyggeri til en pæn hvid ejendom, der rummer både privat beboelse, 3 værelser til Bed & Breakfast samt et galleri.

Jeg vil prøve at finde ud af, hvordan nogen har turdet binde an med sådan et projekt, så langt væk fra byerne.

Hvordan er nu den historie. For 12 år siden lærte Niels og Solfred hinanden at kende til et bal på Sevel Kro. Niels var fra Møborg og Dortea fra Hee, de havde hver især to voksne børn fra tidligere forhold.

Dortea Solfred begyndte med at male efter hun havde overlevet en slem omgang meningitis og havde fået at vide, at hun aldrig ville komme til at arbejde som sygehjælper igen. Det havde hun som hobby et par år, inden hun turde vise det frem til offentligheden, så begyndte hun at udstille, først lokalt i Bøvlingbjerg, senere i et større område: Vestas, Utopia i Holstebro, nogle banker. Derved næredes en drøm om engang at få sit eget atelier og galleri. Da Solfred og Niels var flyttet sammen i hans hus i Bøvlingbjerg, hørte han om hendes drøm og erklærede, at det ville han bygge til hende.

Der kom så en tid, hvor parret så på passende ejendomme. De var fra starten klar over, at de næppe kunne finde et sted, der uden videre kunne opfylde drømmen. Gården på Videbækvej var et af de steder, de så på flere gange. På den ene side var det temmelig faldefærdigt, på den anden side billigt, og hvis det alligevel skulle opbygges fra bunden af, kunne de jo få det lavet, som de gerne ville have det. Parret kunne se mulighederne i stedet for begrænsningerne. Placeringen ved hovedvejen var god, og det skulle vise sig, at den blev endnu bedre end først beregnet. Og det kunne lade sig gøre ud fra de planer, de allerede havde. Så i november 2009 købte de stedet.

Det skulle dog ikke gå så let. Kort tid efter, at de var flyttet ind på gården, var Niels i gang med at fælde træer. Det gik helt skidt, da den gren, han netop havde savet over, svirpede tilbage og ramte Niels, der faldt så uheldigt ned ad stigen, at benet flækkede fra knæ til ankel. Det kostede en uge på sygehuset og nogle måneder i kørestol. Heller ikke Solfred gik ram forbi. 

En dag gled hun på arbejdet og brækkede en fod, hvilket efterfølgende førte til en blodprop i benet. Så der var nok af forsinkelser i projektet.

Men trods alt gik det fremad. Sammen med drømmen om et galleri hørte også, at der skulle være mulighed for at holde kurser og foredrag. For at dette kunne være en mulighed, var det planen, at der skulle være passende badeværelsesforhold. Dernæst et grovkøkken og nogle grupperum. Da de skulle købe køkkenet opstod tanken om Bed & Breakfast. Der var jo 3 værelser og bad, så det var kun et spørgsmål om det rigtige køkken.

Så nu er situationen den, at galleriet er færdigt. Væggene er beklædt med Solfreds billeder i varme farver, og forskellige størrelser. Det er lige til at blive i godt humør af. Billederne er abstrakte og

farvestrålende. I min optik udtrykker de optimisme og glæde. Solfarver, men igen hun hedder jo også Solfred.

Bed & Breakfast er også i gang. Værelserne har mest været lejet ud til håndværkere, der arbejder i lokalområdet, og som foretrækker den fred og ro, der er ude på landet frem for et lejet værelse i byen, men også hesteinteresserede og gæster ved Vildbjerg Cup, har fundet vej. Som de siger: Det er spændende at møde nye mennesker, men selvfølgelig er der også arbejde ved det.

Adspurgt om, hvordan de laver PR for deres virksomhed, svarer parret, at de annoncerer i aviserne, men også får en del reklame via mund til mund metoden, og foreløbig ser det ud til at slå til. Ude ved vejen kan man se et skilt, der reklamerer for B&B og galleriet, ligesom galleriet har en hjemmeside, hvor man også kan se

både værelser og malerier: www.lyzet.dk

I løbet af vores samtale kommer parret med et spørgsmål, som jeg synes, er med til at forklare, at man i en forholdsvis fremrykket alder overhovedet tør kaste sig ud  i at realisere sine drømme:

Hvorfor skal man have en hammer i hovedet, før man kan se, at tilværelsen ikke behøver at være så glansbilledagtig.

Til afslutning spørger jeg ind til udviklingsplanerne for stedet: Tanken er at lade tingene gro stille og fredeligt. Solfreds atelier er næsten færdigt, og næste år er det omgivelserne og haven, der står for tur.

Men ideen om kurser og foredrag er ikke begravet, og det er parrets håb, at denne del af drømmen også kan opfyldes.

Jeg ønsker lykke til.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.07 | 15:58

Hvornår får I det nye program lagt ind? For 2018-19

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
07.01 | 12:08

Hvor mange er i på RosenLundCentret?

...
Du kan lide denne side