Valg og valg og kvinder og mand

Af Frede Andersen

 

Valg og valg og mænd og kvinder…

 

Så blev det markeret nok en gang! Markeringen af kvindernes valgret af 1915. Og nok engang har vi set billeder fra det berømte kvindetog gennem København med kvinder klædt i hvidt og rødt og med Dansk Kvindesamfunds banner i spidsen, efterfulgt af de gamle forkæmpere og 15000 menige. De var på vej til majestæten for at sige tak for tilliden, men kvindetoget var samtidigt en sejrsmarch i en særlig frihedskamp, der for alvor tog sin begyndelse ca. 50 år tidligere, og på visse områder faktisk har stået på siden.

 

Det kan på sin vis være svært at forestille sig, hvor voldsomt og indædt holdninger brødes i tiden op til ”frigørelsen”.  Det startede efter sigende med, at en vis Georg Brandes havde oversat bogen  ”Kvindernes underkuelse”. Den kom for mange middelstandskvinder til at virke som benzin på et bål, og to år senere i 1871 blev Dansk Kvindesamfund stiftet med Matilde Bajer som ”forkvinde”.

I årene efter bringer dette samfund gang på gang spørgsmålet om kvindernes valgret op i rigsdagen med ikke mindst Frederik Bajer som talerør, og gang på gang bliver forslaget vedtaget i det venstre-orienterede folketing, men nedstemt i det højre-orienterede landsting. Endelig i 1908 går der hul på bylden, og kvinderne får kommunal valgret, men først syv år senere  - den 5. juni 1915 – opnår de fuldgyldig politisk stemmeret og valgret til rigsdagen.

 

Ved det efterfølgende valg bliver 4 kvinder valgt ind i Folketinget. At det ikke blev til flere skyldtes nok mest, at landets kvinder endnu ikke havde vænnet sig til den nye rettighed. Det gik bedre ved valget i 1924, og her markerede Nina Bang sig som den første kvindelige minister i verden i et demokratisk samfund. Ved folketingsvalget i 2011 kom imidlertid historisk mange kvinder ind på Christiansborg, idet 70 pladser blev besat med kvinder. Men denne rekord blev ikke slået i 100-året for kvindernes stemmeret. Her i 2015 blev 67 sæder af de 179 besat af kvinder, måske fordi der simpelthen var opstillet færre kvinder end tidligere.  Interessen for ligestilling og opstilling af  kvinder generelt har måske været mindre fra partiernes side. 

 

Tonen fra debatten omkring det nyligt afholdte folketingsvalg hænger stadig i ørerne. En tone og debatform, der af mange karakteriseres som uopdragen, nedsættende, uforsonlig og uværdig. Men dykker man ned i arkiverne fra kvinde-debatten dengang ved århundredskiftet, så finder man sandelig også både barske ord og uforsonlig tale kønnene imellem som f. eks.:  

”Jeg finder derfor, at det vil være at stride mod naturen at lade kvinden få indflydelse på den opbyggende, politiske del af vores samfund. Der er dyb forskel mellem mand og kvinde. Sidstnævnte  har siden Evas dage  besiddet særlig evne til omsorg, børnepasning og hjemmets mange gøremål, og det vil være ikke blot skam, men direkte synd at påtvinge hende byrder, hun ikke kan magte, og som vi mænd på udmærket måde har røgtet i kraft af bedre fysik og intelligens…”

Eller hvad med dette indlæg:

”Så betænk dog konsekvenserne! Hvad vil det ikke betyde for vort samfund og dets udvikling, om koner fik indflydelse på, hvem der skulle deltage i landets øverste lovgivende forsamling! En sådan indflydelse kunne på sigt medføre, at kvinder tilmed selv kom til at varetage væsentlige samfundsposter, såsom rektor, dommer, ja sågar læge! Visse arbejdsområder ligger nu naturligt for kvinder, jordemoder, sygepleje, husholdning, dameskrædderi, frisørfaget o.s.v.

Og for vort lands skyld bør kvindens eksisterende arbejdsområder ikke udvides. Det er kun mænd, der kan plove, mure, tømre og smede. Det er kun mænd, der magter at bestyre og forvalte samfundets værdier.  Det er kun mænd, der med bøssen i hånd kan slås for vort kære fødeland. Kvinde kend dog din plads!.....”

Selvfølgelig måtte og kunne kvinderne svare for sig. Og her blev især ”forkvinden” fra 1921, Gyrithe Lemche kendt som en kras og kontroversiel kommentator i debatter om kvindens stilling. Om hende berettes bl. a., at da en mandlig debattør prøvede at tirre hende med et: ”De ser ikke ud til at have opfundet krudtet!” lød svaret promte: ”Nej! Og det er jeg osse glad for!”

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side