Nadias lange rejse.

NADIAS LANGE REJSE

Af Inger Krogstrup

Siden september har orglerne i Studsgård og Haunstrup Kirker været betjent af Nadia Yunakova. Nadia medvirker ved alle kirkelige arrangementer, og ved ex. arrangementerne med “Højskolesang” i Studsgård, har vi også oplevet Nadia ved klaveret. Ret hurtigt fandt vi ud af, at hun kan og er noget særligt. – Heldigvis har Nadia sagt ja til at løfte lidt af sløret og fortælle om sin baggrund.

Da Nadia var 6 år gammel, lå hun syg i sengen. Som opmuntring købte moren et lille, blåt legetøjsflygel til hende. På flyglet var der kun hvide tangenter – de sorte var tegnet på. Nadia blev meget skuffet, for det lød jo ikke rigtigt. Da hun igen var rask, tog moren hende med til musikskolen. Her skulle hun bestå en optagelsesprøve, hvor hun bl.a. skulle synge nogle melodier og klappe nogle takter. Nadia bestod prøven, men læreren mente bestemt ikke, hun skulle spille klaver da hendes hænder var meget smalle.                     

De anbefalede i stedet violin. Men Nadia holdt fast. Hun elskede at spille akkorder, det var klaver, hun ville spille – og hun fik lov til det.

Nadia gik på musikskolen og senere på musikcollege. Hvert år fik hun de bedste karakterer ved eksamen. Hun blev optaget på musikkonservatoriet som 19-årig og kunne 5 år senere kalde sig koncertpianist – på trods af de smalle hænder – stadig med de bedste karakterer. Det var i 1990. 

Alt lyder som en meget lykkelig historie for en lovende ung pige. Det kunne det også have været, hvis ikke Nadia Yunakova var født i Rusland !! 

Nadia er født og opvokset i Magadan. Magadan er et område på størrelse med Frankrig i Den   Russiske Fjernøstlige distrikt. Det ligger ved en bugt i Stillehavet – Det Okhotske Hav – mellem Japan og Alaska. Hovedbyen hedder også Magadan, og ligger på højde med Oslo. Det er meget koldt i området. 9-10 måneder om året er der en gennemsnitstemperatur på –20 gr. Det er dog muligt at avle korn og kartofler i den korte sommer. 

 

Konservatorieuddannelsen skulle Nadia have i Vladivostok, der ligger godt 3 timers flyvning syd for Magadan. Nadia studerede i byen fra 1985-1990. Det var den tid, Gorbatjov var ved magten. Byen er noget større end Magadan og klimaet noget mere behageligt, så Nadia ville gerne finde et arbejde der og blive i byen. Nadia havde meget at byde på, hun havde diplom på:      

1: at kunne arbejde som klaverlærer i musikskole og musikcollege.

2: arbejde som akkompagnatør og pianist i kammerorkester.       

Det var meget svært at finde arbejde, for der var ingen penge. Mange med den samme uddannelse skiftede job til noget helt andet. Alting var usikkert, dem der var gode venner med cheferne, fik de bedste jobs. Mange rejste væk fra landet, men det kostede også penge. Det var et hårdt psykisk pres at leve under, så Nadia besluttede sig for at rejse hjem til Magadan.

 

Nu var Boris Jeltsin kommet til magten, men ikke meget var ændret. Der var masser af arbejde at få, men der var ingen penge.

I 1993 havde Nadia dog en stor oplevelse. Hun var med til et stort gæstespil i Alaska, hvor hun var sammen med et stort orkester. Hun spillede solo og hun akkompagnerede andre kunstnere. Rejsen gjorde et kæmpeindtryk på hende – ikke kun musikalsk. Hun var meget optaget af at se, hvordan forholdene var uden for Rusland. Huse, gader, kulturen, instrumenter, noder. Alt var langt foran forholdene i hendes hjemland.

Tilbage i Magadan var intet forandret, der var krise overalt. Nadia havde 4 forskellige arbejdssteder der: I operetteteater som pianist, som klaverlærer og akkompagnatør i musikcollege, som akkompagnatør i philharmonisk kor og som pianist i philharmonisk kammerorkester. Stadig masser af arbejde, men ingen penge. Efter 20 år i Magadan kunne Nadia stadig ikke se udsigt til bedre forhold, så selv om hun var et kendt ansigt i byen og kendte mange, så besluttede hun sig for at bryde op og rejse til modsatte hjørne af Rusland – tæt ved Sortehavet. Hertil var hendes mor flyttet for at komme til et varmere klima.  Nadja fik også varmen (40 gr. i skyggen om sommeren), men det var også svært at finde arbejde her – og lønnen var endnu ringere, end i Magadan. Nadja syntes alt var håbløst !

Nadja tog så en ny stor beslutning. Hun ville finde en mand og leve et liv, hvor hun kunne være glad og selv bestemme.

Heldigvis kom hun i forbindelse med Niels Arne fra Herning, og efter nogen tids bekendtskab flyttede hun til Danmark i 2013 som Niels Arnes kone.

 

I Danmark har Nadia været meget opsat på at lære dansk, og det går fantastisk. Hun går på skole, hvor hun bl.a. har haft stor glæde af at læse H. C. Andersen, hvis eventyr hun kendte hjemmefra.

Hun ville også gerne ha’ et arbejde, så hun ikke kun skal modtage, men også kan gi’.  Da stillingen som organist ved Studsgård-Haunstrup kirker blev opslået, søgte hun den og fik den. Hun udtrykker stor taknemmelighed overfor menighedsrådenes gode modtagelse og positive hjælp.

Hun er meget glad for at spille til sange og salmer, men siger også, det har været svært at lære et nyt instrument – orglet. Hun har anskaffet sig et, så hun kan øve derhjemme. Hun nyder meget, når tekst og melodi passer sammen og går op i en højere enhed. Især er hun glad for Carl Nielsens musik, og yndlingssalmen er: ”Påskeblomst, hvad vil du her? “

Det har været meget spændende at møde Nadia, og jeg kan kun håbe, at fremtiden må bringe hende noget godt

  

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side