Julebryg

”Julebryg”………
Frede M. Andersen
Det er faktisk værd at bemærke, at man
i de ældste optegnelser om julefejring
først og fremmest taler om ”at drikke
jul”….! Og her er der faktisk tale om
stærkt juleøl og det lidt ”søde øl” –
mjød!. Vi er godt nok tilbage i førkristen
tid omkring år 900, hvor den
eneste kendte kilde fortæller, at vikingekongen
Harald Hårfager angreb sine
fjender under ” juledrikningen”, hvilket
var højst ubelejligt for dem. Julens øldrikning
var nemlig datidens måde at
fejre midvinteren og Odin på, så Harald
begik jo nærmest helligbrøde dengang!
Men kort tid efter blev danerne jo kristnet,
og såvel den danske Harald Blåtand
som den norske Håkon den Gode har
sikkert holdt ”jule-drik” i hævd, om end
i mere behersket form. Historikeren
Snore Sturlarson
beretter i
hvert fald: ”At
man skulle begynde
julen
ved samme tid
som kristne
mænd, og hver
familie skulle
da holde gæstebud
på så
megen øl, som kunne brygges på en
skæppe malt og fejre højtid, så længe
øllet rakte..”
Denne ”lov” blev faktisk videreført i en
kirkelov fra slutningen af 1000-tallet,
hvorefter man rundt om i de små hjem
skulle udbringe en juleskål for Kristus
og Jomfru Maria, før man kunne fortsætte
med juledrikningen til ens egen og
”de gamle guders” ære og fornøjelse.
Med tiden forsvandt guderne, Kristus og
Jomfru Maria fra skålerne.
Tilbage blev kun en Guds skål, der blev
drukket overalt i Norden langt op i forrige
århundrede. Denne skål er med tiden
også forsvundet, men når vi skåler ved
julefrokosten eller julebordet og ønsker
hinanden en glædelig jul, så er det faktisk
en del af en 1000-årig dansk juleskik!
Nu var øl i forvejen en
ganske almindelig hverdagsdrik
ikke mindst,
hvor rent vand var en
sjældenhed, så ølbrygning
var en kendt husmodersyssel.
Men julebrygningen var en så højtidelig
handling, at den på bondens kalenderstok
var angivet med eksempelvis en
tønde!
Og forberedelserne var ret så omfattende.
Efter høst blev byggen vandet og
tørret. Siden blev den malet i en håndkværn
eller i møllen. Nu var den blevet
til malt, og i oktober blev de modne
humleranker plukket i humlegården og
opbevaret i trækar.
Frede fortæller….
17
Når tiden så var inde til brygningen, blev
det store bryggerkar af træ båret ind og sat
på en trebenet karstol. I et hul nederst på siden
anbragtes tapstagen (aftapningshanen),
og under hullet sattes en træspand.
Gærkransen af snittede pinde blev hentet
frem og forhåbentligt stadig med gæren fra
sidste bryg!..... Nu kunne brygningen begynde.
Og der bryggedes store mængder af
øl, for kroppen krævede væske på grund af
datidens megen salte mad. Julebrygningen
var særlig festlig, for her sparede man hverken
på malt eller gær, og man erstattede ikke
humlen med den ”billigere” porse!
Resultatet blev da også en fest-øl med en
anderledes berusende virkning end hverdagens
tynde drikkelse. Tillige lavede man også
gildesdrikken ”mjød” af humle, honning
og måske lidt peberkorn og malurt. Da maden
tilmed var fed, var der mange steder tradition
for at få sig en dram, og dermed kom
brændevins-brænding til som en ædel syssel.
Mange bønder rådede over eget
”brændevinstøj” med kobberkedel, svalerør
og svaletønde, men på kongens bud blev
hjemmebrænding forbudt!
Første gang i 1689 og ofte siden, dog først
omkring 1800 blev straffen så hård, at man
valgte at købe sin snaps. Man havde ellers
haft hele planteriget til sin rådighed, både
som smagsstoffer og medikamenter, men
helt glemt er det næppe, for vore nutidige og
mere eller mindre private snapse- og bitteropskrifter
har sikkert baggrund i et ”der var
engang...” Skål!....

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side