Fastelavn er mit navn....
FASTELAVN ER MIT NAVN.......

Af Frede  M. Andersen.

Fastelavn er mit navn!........... 
Så har vi den igen FASTELAVN!.... Denne sikkert urgamle skik, som pludselig dukker ud af vintermørket og nærmest meningsløst kræver plads i årstidens ofte kolde og våde hverdag. Nu vel, både bager og supermarked har forberedt os i tide, for fastelavnsbollerne dukkede faktisk op allerede i januar måned, og senere fulgte så reklamernes omfattende tilbud på  masker, udklædninger, tønder m. v. sikkert blot for at minde børn, forældre og bedsteforældre om denne forestående begivenhed i 2011.
I dag er fastelavn først og fremmest børnenes fest, men oprindeligt var det en alvorlig voksenfest, der bestemt ikke henvendte sig til umodne sjæle! Betegnelsen stammer i virkeligheden fra det plattyske ”Vastel Avent” eller ”Fast Nacht”, der betød aftenen før fasten.
Og den faste hørte med til skik og brug i de gamle kristnede samfund. Den varede i 40 dage frem til påske, og gennem den forberedte man sig åndeligt og fysisk til påsken og genopstandelsens mirakel. I den periode afstod man fra det fine hvide brød, kød og fede smagfulde spiser, og fisk og groft brød overtog menuen. Den sydlandske betegnelse ”Carne vale”, der betyder ”farvel kød”, er her meget betegnende.
Således blev det den katolske kirke, der overordnet fastsatte begivenhedernes mål og midler, men før menigmand indledte fasten, ville man selvsagt gerne nyde det, der snart ville være forbudt! Så man smovsede rigtigt i det, og gamle dagsnavne som ”flæske søndag” og ”fede tirsdag” taler deres eget sprog. Men ”aske onsdag” gik det løs med fasten for almindelige mennesker – de gejstlige var som forbilleder begyndt om mandagen.
Men selv om kirken således tilsyneladende overtog kontrollen, så gemte fastelavnstiden alligevel noget hedensk i sig! Skikkene havde nemlig udspring i hedensk tid længe før kirken kom ind i billedet. Fra langt tilbage i tiden havde man nemlig festet, når man øjnede det livgivende, sejrende forår, og i en hverdag med strenge regler og hårdt arbejde blev dagene omkring fastelavn en slags ventil, hvor det ellers upassende og løsslupne for en kort tid blev legalt. Her kunne man ”slå til Søren” og for en kort periode slettedes de sociale skel. Bonden kunne spille greve og omvendt. Man kunne gemme sig bag masker og udklædninger på karneval, og rundt om i bondesamfundet skabtes traditioner, der lå langt fra dagligdagens adfærd.
Med reformationen i 1536 blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavn blev bibeholdt som folkelig skik. Det kom dog til at volde problemer, for visse lokale skikke havde i tidens løb fået en form og et indhold, der ikke alment kunne accepteres! I Chr. 5. ”Danske Lov” fra 1683 fastslås således, at ”Fastelavns Løben forbydis strengeligen, och bør alvorligen at straffis.”
Dette gjaldt eksempelvis væddeløb, hvor piger kun iført særk og med udslået hår løb omkap med karle hen over markerne, og løb i byerne, hvor ”betrunkne” håndværkere tumlede omkring i gaderne. Skik eller ej – lige harmløst var det ikke altid, og det blev i tiden betragtet både som ”Djævelens kildren” og hvad værre var ” syndens lokkemad”.
Som tiden gik, blev der imidlertid luget ud i de mangeartede fastelavnsskikke, og de grove blev sorteret fra. Konkurrencer,  hvor f. eks. de ridende karle skulle rive hovedet af en ophængt levende gås eller hane, forsvandt reelt helt og erstattedes af mere fornøjelige. Tilbage er der i dag faktisk kun resterne af skikken med at ”slå katten af tønden”. Denne efterhånden specielle danske skik har vi sandsynligvis importeret fra Holland i Chr. 2. tid, hvor man slog til en tønde - indeholdende en levende kat! Men dyret fik dog som regel lov til at løbe, når bunden var gået ud af tønden. Hvorfor det netop var en kat, det skulle gå ud over, vides ikke med sikkerhed, men katten var i folketraditionen et mistænkeligt væsen og kan ses som symbol på alt det onde, man ønskede at jage bort med forårets komme. Senere blev det almindeligt at bruge en strå- eller kludekat, før indholdet - som i vor tid - blev frugt,slik og lign.
Udover udklædning og lidt karnevalstemning er ”fastelavnsriset” stadig en levende skik. Vi ved, at det har været kendt herhjemme i århundreder, hvor man f. eks. kunne vække ”offeret” ved at rise samme. Dybest set skal vi nok finde skikkens oprindelse langt tilbage i tiden som et frugtbarheds-ritual. Ved at rise hinanden med friske grene med bristefærdige knopper kunne man med lidt held overføre lidt frugtbarhed til ”offeret”, men om virkningen herefter stod mål med anstrengelserne, meldes der intet om. Som tiden er gået, er fastelavnsriset blevet til en ren drille-skik, hvor det pyntede ris nok mere er med til at skabe sjov og fest. I visse blomsterbutikker kan man end-og købe smukt pyntede fastelavnsris på fod som en anden dekoration, og de er bestemt ikke beregnet til at rise med.
Og så tilbage til den mest udbredte fastelavns-skik: Bollerne! De symboliserede engang blot en sidste chance for lækker spise inden fasten. De blev bagt af det hvide hvedemel, og bagte man dem ikke selv, kunne man bl. a. købe dem af omvandrende kagekoner som et udsøgt lækkeri! Vore dages wienerboller med syltetøj, creme og flødeskum er nok ikke at sammenligne med datidens kaloriebomber. De blev bedst nydt med en stor portion smør, blev udblødt i varm mælk og om muligt tilsat godt med sukker, så de kunne leve op til kravet om fedt, hvidt brød. Visse steder blev bollerne så suppleret af en speciel ”faste-kringle” lavet af mel, vand, salt og kommen, der blev kogt før bagningen, så kringlen kunne holde længe – i værste fald op til et år!
Vore dages fastelavns-fejring er således kun en svag afglans af, hvad det var engang. Det er således kun enkelte steder, at man formår at fastholde traditionerne med udklædte, pyntede optog, særlige lege m.v. Men man kan stadig klæde sig ud og gemme sig og drømme sig væk nogle få øjeblikke. Og man slår stadig katten af tønden og spiser boller og nyder øjeblikket. Alt sammen med urgamle skikke, der skal minde os om, at lysere tider er på vej – og på den måde bliver fastelavn et første forårstegn!....... 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side