Slagtebænk Dybbøl

Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als

Fik du læst…. ?

Af Ole Pedersen

Slagtebænk Dybbøl
og
Dommedag Als

af  Tom Buk-Swienty.

Da jeg sidste gang skrev om ” Nu er det længe siden” tog bogen sit udgangspunkt i begivenhederne ved Dybbøl i 1864. Denne gang er udgangspunktet det samme, men der er ikke tale om skønlitterære værker, men derimod om fakta litteratur, der er blevet til efter et utroligt research arbejde.

Forfatteren er født 19-7-1966. Han er dansk forfatter og journalist, cand. mag i historie og amerikanske studier. Han har i en periode været Weekendavisens USA korrespondent og er lektor ved Syddansk Universitet.

Slagtebænk Dybbøl udkom i 2008, og modtog prisen som Årets historiske udgivelse. I forlængelse heraf udgav han i 2010 Dommedag Als, om den 29. juni 1864, hvor de prøjsiske tropper tilføjer danskerne endnu et sviende nederlag på Als.

Forfatteren har fundet en del kilder i form af breve og dagbøger, der ikke tidligere har været anvendt i historieskrivningen. Da forfatteren også skriver meget i nutid, oplever man som læser gang på gang at stå midt i begivenhederne med stort set alle sanser åbne. Jeg ved, at nogle Snejbjerg-borgere ligefrem har brugt dele af bøgerne som rejsefører på stedet.
Bøgernes stærke side er, at det først og fremmest er de almindelige ukendte soldater på begge sider af fronten, der får mæle.
Foruden de menige soldater hører vi om krigskorrespondenternes tanker, om udsendingen fra det nystartede Røde Kors, der bliver dårlig, når han ser og lugter de sårede. Da der er 5 gange så mange tyskere, som danskere ved skanserne er resultatet givet på forhånd. Tom Swienty lægger derfor heller ikke fingrene imellem, når han skildrer de ansvarlige i den danske regering og hærledelse: Den nationalliberale konseilspræsident (statsminister) Monrad, der fralægger sig ansvaret som en anden Pontius Pilatus, krigsministeren C.C. Lundbye, en skrivebordsgeneral uden forståelse for de faktiske forhold ved fronten, men som afskediger general de Meza, fordi han træffer krigens mest fornuftige beslutning, nemlig at forlade Dannevirkestillingen. Han bliver ganske enkelt offer for gadens parlament, den berygtede folkestemning.

Egentlig er det uhyggeligt at læse om politikernes rolle dengang. Det virker helt moderne, at de ikke lytter til eksperterne, men lader sig styre af deres egne fantasier og folkestemningen. Hvor ofte ser vi ikke i vores egen tid, at politikerne reagerer på enkelte hændelser, og at lovgivningen på forskellige områder falder fra hinanden.

Endnu værre er det næsten i Dommedag Als, hvor kompetencestridigheder indenfor flåden gør, at danskernes stærkeste kort, panserskibet Rolf Krake, befinder sig på et forkert sted, og derfor ikke kan forhindre tyskernes overgang over Als Sund. Dernæst beskrives massakren ved Lundby syd for Aalborg, hvor en total inkompetent oberstløjtnant H.C. Beck trods flere advarsler sender sine soldater direkte i døden på en håbløs mission. Det modtager han efter krigen kommandørkorset og en forfremmelse til oberst for.

Den oplysning i bogen, der nok har været sværest for de fleste at kapere, har dog ikke noget med krigsførelsen som sådan at gøre. Jeg tænker på forfatterens redegørelse om, at kong Chr. IX i juni 1864 var villig til at give afkald på Danmarks selvstændighed og tilbød Bismarck at gøre landet til en delstat i Det tyske Forbund for at kunne holde det samlet. Oplysningen er ikke ny, men forfatteren formår at få den placeret i sin rette sammenhæng, så man både kan forstå kongens bevæggrunde, men så sandelig også Bismarks. Han afviser forslaget 3 gange, han var nemlig for klog til at ønske en masse modvillige danskere ind i Det tyske Forbund.

Buk-Swienty gør rede for det alt sammen med klog anvendelse af et enestående kildemateriale. Det bliver naturligvis ikke ringere af, at han i begge bøgerne er en eminent fængende historiefortæller.

Der er i alt på dansk udsendt over 3000 bøger om 1864. Jeg synes disse to hører til meget højt oppe på listen, hvis man vil vide, hvad det egentlig var, der skete.

Og når man har fået nok af det historiske, kunne man slutte af med at læse Herman Bangs Tine, og Vilhelm Dinesens (Karen Blixens far) Fra den ottende brigade.

Aksel Møller Pedesen fortæller:

Fik du læst…?

"Den ukendte hustru"

af Leif Davidsen

Under en flodsejlads i Rusland forsvinder danske Marcus' russiske kone Nathalie sporløst. Under jagten på hende får han hjælp af sin far, der er krimiforfatter med et stort netværk at trække på.

Marcus troede, han kendte sin hustru, men pludselig forsvinder hun, og han må erkende, at hun havde hemmeligheder for ham.
Leif Davidsen har skrevet endnu en forrygende roman. Det hele starter så simpelt. Den danske forretningsmand Marcus er lykkeligt gift med sin smukke russiske hustru Nathalie på tiende år. De største problemer i Marcus' liv er små hverdagsproblemer, så som hvordan han bedst muligt får forhandlet næste aftale hjem til firmaet. Men det ændres alt sammen, da de på Nathalies opfordring bruger ferien på en flodbådstur i Rusland i stedet for deres vante sommerhus tur til Møn.

Turen til Rusland får fatale konsekvenser, da Nathalie pludselig forsvinder. Der er ikke nogen hjælp at hente fra de russiske myndigheder, så Marcus tager sagen i egen hånd. Det bliver starten på en lang dramatisk rejse ud i det uforudsigelige. Det går hurtigt op for Marcus, at Nathalie frivilligt forlod flodbåden med en mission, som hun ikke kunne betro ham.
Men hvorfor?
Under jagten på Nathalie og hendes sande identitet får Marcus bl.a. hjælp af den russiske gadedreng Sasja og den korrupte russiske forretningsmand Victor T. Sporene peger i retning af tjetjenske terrorbevægelser og en sagnomspunden, forsvunden skat.

Men hvad har alt det at gøre med Marcus' elskede hustru?
"Den ukendte hustru"

er endnu en perle i Leif Davidsens forfatterskab. I bedste Leif Davidsenstil får læseren både en spændende handling, et godt sprog og en masse relevante facts om bl.a. Rusland før og nu.

Leif Davidsen fortæller om sig selv: " Jeg er født og opvokset på Fyn. Jeg ville være forfatter, fra jeg var ganske ung, og begyndte som så mange andre med lyrikken, som jeg fik trykt i Hvedekorn. Jeg forsøgte mig med modernistiske noveller, radiodramatik og den store pubertetsroman, men debuterede i 1973 med digte i Hvedekorn."

Af Aksel Møller Pedersen

Leif Davidsen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side