Hobby

Af Svend Erik Holm:

    For 60 år siden fik jeg de første høns. Det var en gave fra en ældre fætter, som nok havde mistet lysten til at passe kræ. Det var to dværghøner af racen Bantam. De var meget tamme og utroligt søde, syntes jeg. Jeg så straks frem til, at de skulle få kyllinger – men jeg havde ingen hane. Mine forældre havde også høns, men det var mest af praktiske grunde. Som så mange dengang havde de ca. 100 høns. De solgte æggene, og slagtede en hanekylling til søndagsmiddagen.
       Vi boede dengang ved Kalundborg Fjord lige netop der, hvor Asnæsværket ligger i dag. Fra huset og til strandbredden var der ca. 20 meter, derfor kunne hønsene frit løbe til stranden, og det gjorde de hver dag. Her kunne de selv finde meget af deres føde. Der var særligt en ting, som interesserede hønsene: tanglopper. Når hønsene skrabede i det opskyllede tang, kom der store mængder af tanglopper frem, og mange af dem endte i hønsenes næb. Jeg syntes, det var fornøjeligt at betragte hønsenes jagt på tanglopperne. Det havde også en gavnlig virkning på æggenes farve. Æggeblommerne blev helt orangerøde og meget velsmagende.
 En dag kom vores nabo og spurgte, om han kunne låne en af dværghønsene til at ruge nogle kyllinger ud med. Min far sagde straks ja – ingen spurgte mig. Men jeg tænkte straks: Den høne ser vi ikke mere! Ganske rigtigt. Efter et stykke tid kom naboen og beklagede, at ræven havde ædt hans kyllinger, og hønen havde lidt samme skæbne. Min far slog det blot hen og sagde til naboen, at det jo var, hvad der somme tider skete. Jeg var ulykkelig og bitter på naboen. Jeg syntes, at han burde have sikret høne og kyllinger fra rovdyr. Jeg tror, alle andre hurtigt glemte alt om
episoden. Jeg glemte det aldrig! Men dengang gik børn ikke i rette med voksne!
 Året efter døde min mor, netop som jeg var begyndt at gå i skole, og skæbnen ville, at jeg blev alene med min far, som var fodermester på en herregård og derfor tog tidligt på arbejde hver morgen. Det påhvilede så mig selv at stå op og komme i skole. Min ældre bror kom i pleje hos en faster på Fyn, og jeg så ham først igen efter nogle år. Men heldigvis havde min bror, inden han rejste, skaffet mig en dejlig dværghane, så nu havde jeg både en hane og en høne.  Hønen lagde sig kort efter på 10 små hvide æg – 21 dage efter var 8 af æggene blevet levende. Jeg var lykkelig over at have sådan en helt lille familie af høns. De boede i et træskur i haven. Hver aften skulle der lukkes for dem, så de ikke blev taget af rovdyr.
        Da vi fik sommerferie fra skolen, blev jeg sendt til Fyn på ferie, og der var jeg så hele sommeren. Hver dag gik mine tanker over Storebælt til Asnæs til hønen med kyllingerne. Hvor store mon de var blevet? En dag hen i august kom min far for at hente mig hjem. Jeg turde ikke spørge til kyllingerne. Men under middagen fortalte min far til de andre voksne, at der jo havde været en høne med kyllinger, men han havde desværre glemt at lukke for dem nogle gange, og nu var der kun hønen tilbage. Det var vist en kat, der havde hentet et natligt måltid – og hanen var også væk, så nu sidder hønen hver nat og sover i et træ! Historien må være uvirkelig, tænkte jeg, samtidig med at det ligesom sank i mig. Desværre var det virkeligt. Min far drøftede aldrig sagen med mig.
      Da jeg var 10 år, blev min far igen gift. Det var jeg glad for; for nu kom der lidt skik på det hjemlige. Mine forældre overtog en sommerrestaurant, ”Festpladsen” i kanten af skoven, hvor min far nu arbejdede. I haven ved restauranten var der et stort dejligt hønsehus, som i nogle år var blevet brugt til cykelparkering. Det var der ikke brug for mere – nu kom folk i bil til Festpladsen. Dette hønsehus fik jeg nu brugsret til. Her var plads til både høns og duer. Jeg fik da også hurtigt indrettet huset med rum til høns og duer. Hønsegårde skulle der også laves. Hønsenettet var ikke en mangelvare, da der tidligere havde været stort hønsehold på stedet, og der lå ruller af net ved huset. Tømmer kunne man ofte finde langs stranden, så det var kun kramper og søm, der skulle købes. Min far omtalte tit hvor dyrt, det var at købe søm, og at man godt kunne genbruge bøjede søm.

      Jeg havde fået lært at cykle, og min stedmor havde købt en godt brugt cykel til mig. Den cykel gav mig en frihed til at cykle ud til min moster og onkel i Kalund-
borg. Min onkel, som hed Laurits holdt meget af duer, høns og børn. Mange af kvarterets drenge gik ofte henne hos Laurits, når de så han var i haven. Han var god til at snakke med drengene, og ofte gik de derfra med et par duer, nogle rødbeder eller et hvidkålshoved, som de kunne fodre deres høns med – det kunne også bruges af deres mor; det ved man aldrig.

     Jeg kom ofte hos Laurits, og vi fik altid en god snak om fjerkræ. Mange gange fik jeg et par duer med hjem til mit hønsehus. Foder skulle der jo bruges en del af. På herregården i nærheden kunne de altid bruge arbejdskraft, så her tjente jeg gode penge - to kroner i timen!
Glæden var stor, når man om torsdagen fik lønningsposen af forvalteren. På den lille brune kuvert stod mit navn, ligesom på de voksnes. Det føltes godt, at komme hjem med lønningsposen, og for de penge kunne jeg spænde den store trækvogn efter  cyklen og køre ud til Henry og købe korn og andet foder til mine dyr. Henry gav altid god vægt, så det var en tung trækvogn, der skulle slæbes de ca. 3 km gennem skoven, men det var ren glæde!
 Som ung mand kom jeg ud at sejle. Mange gange når vejret var dårligt, landede der trækfugle og brevduer på skibet. Brevduerne tog jeg op til skorstenen, hvor der var varmt og tørt. Efter nogle dage var de igen friske, og når vejret var klart, stak de af sted. I den tid drømte jeg om at få et lille sted på landet, hvor man kunne holde høns og duer. 
 Da jeg kom på seminarium, var jeg så heldig at møde en pige, der kom fra et lille sted på landet, og da hendes forældre gerne ville sælge stedet, slog vi straks til. Jeg købte en lille rugemaskine, og så var vi i gang! Vi boede stadig på seminariet, så hver weekend måtte vi pakke æg og rugemaskine sammen og køre til Albæk og ruge videre. Da der kom kyllinger, måtte vi have dem i lejligheden på seminariet - på badeværelset i en kasse. Vi måtte åbne trækruden godt op, så når folk gik forbi ude på stien stod de ofte stille,  fordi de hørte pippen – Det morede vi os ofte over. Efter et år kunne vi flytte til ejendommen i Albæk.

 Vi har nu haft stedet i 40 år, og hver dag har jeg glædet mig over at bo et sted, hvor der er muligheder for at holde og opdrætte fjerkræ. Igennem alle de 40 år har jeg udstillet mit fjerkræ. Jeg har også været meget heldig, da jeg ofte har vundet på udstillingerne.
Men det mest interessante for mig er avlsarbejdet. Da man med høns hurtigt kan få nye generationer, ser man ret hurtigt resultatet af avlsarbejdet. I de 40 år har jeg altid haft gule Orpington. Det er en smuk og rolig race, og dem holder jeg meget af. For 20 år siden fik jeg den ide, at jeg ville prøve at skabe en ny farvevarietet, som skulle være kønsvisende, hvilket vil sige, at man på dunkyllingernes farvetegning kan se, om det er hane- eller hønekyllinger. Det var et møjsommeligt, men også spændende avlsarbejde. I 1999 fik jeg anerkendt varieteten under navnet: legbarfarvet Orpington. Jeg har siden haft den glæde, at opdrættere fra det meste af Europa og helt til Sydafrika har været interesseret i at købe avlsdyr eller rugeæg.
 Der følger mange glæder med ved opdræt og udstilling. Man kommer til at kende mennesker fra hele landet, og får skabt gode kontakter til udenlandske opdrættere. Da jeg for nogle få år siden byggede et nyt hønsehus, kom der fjerkrævenner helt fra Sjælland og Ålborg for at hjælpe mig. Men det bedste ved det hele er, at man hygger sig med sin hobby sammen med sin familie. Efter alle de år med fjerkræ fascineres jeg stadig af lyden af pippende kyllinger, der er på vej ud af æggene og som efter et døgn er blevet til små dunboller, der selv kan spise og drikke, og som pipper lystigt, når de er godt tilpas. Ofte er jeg blevet spurgt om, hvor jeg har denne interesse fra. Jeg kan kun sige, at noget af svaret ligger i det, jeg har skrevet oven for.
                                                        

Svend Erik Holm med racehane.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Sanne | Svar 28.04.2016 13.42

Hej svend jeg er vel ikke så heldig at du har rugeæg af stor gul orpington og at du også har mod på at sende dem. Jeg kunne godt bruge 20 stk. Lige inden pinse.

Ann-Katrine Bukkehavr | Svar 12.08.2015 23.17

Hej Svend, jeg ville hører om du havde nogle høns til salg. De skal ikke bruges til udstilling med til at nyde i haven. De er virkelig smukke dine fugle.

Søren Brogaard 16.08.2015 00.01

Jeg ved ikke om Svend Holm har høns til Salg, men han har telf. 97161820
mvh Søren Brogaard

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side