Job som besøgsven

Marie som besøgsven

Marie Axelsen fra Snejbjerg fortæller om det at være besøgsven.

Det startede egentlig, da min mor døde, idet jeg syntes, at jeg nu havde lyst og overskud til at være noget for andre. Gennem Kirsten Klitgaard , som også er her fra Snejbjerg og som er koordinator for besøgsvennetjenesten inden for Ældresagen, blev jeg tilknyttet en lidt ældre dame, der ifølge dagligdagens vilkår kunne have glæde af mit besøg.

I starten blev jeg tilknyttet én, der hed Gerda, men da hun flyttede, blev det i stedet Gyda, eller rettere sagt Gyda Kristensen, som jeg nu har haft kontakt med de sidste 3 år.

Gyda bor i Golfparken i Herning, er 86 år, bor i egen lejlighed og er kørestolsbruger. Ca. en gang om ugen tager jeg turen ind for at besøge hende, og det, der startede sådan ret formelt, har efterhånden udviklet sig til et rigtigt venskab.

Når vi er sammen, hygger vi os, snakker om alt muligt, og ofte tager vi sammen over i Herning Centret, som ligger lige ved siden af. Her kan jeg være Gyda behjælpelig med at få handlet ind og fordelen er, at vi her ikke er afhængige af vejret. Rengøring og madlavning falder ikke ind under det, man kunne kalde arbejdsområdet, men selvfølgelig er der altid andre praktiske ting, der bliver lejlighed til at hjælpe med.

Gyda har 4 børn, 11 børnebørn og 1 oldebarn + 1 på vej, så hun har heldigvis i modsætning til mange andre en god familie. Desuden er hun 3 gange om ugen dagpatient på Toftebo Centret i Hammerum.
Som besøgsven har man naturligvis nogle
pligter, men det opvejes rigeligt af de mange glæder, arbejdet giver. Det er sådan, at man ikke blot giver, man får til gengæld også noget. Glæden ved at kunne være til hjælp, at drage omsorg og det at komme tæt på et af sine medmennesker og dets familie opvejer rigeligt den tid, man bruger på det.

Ove og jeg havde f.eks. den store glæde, at da vi for et år siden fejrede vort guldbryllup, kom Gyda helt uanmeldt og var med til morgensang i vores hjem. Med hjælp fra sin søster havde hun lejet en handicapbus og var således med til at festliggøre dagen.

Både Ældresagen, Dansk Røde Kors og flere kirkelige organisationer yder besøgsvennetjeneste, så gennem dem er det muligt at tilmelde sig ordningen.
Jeg kan varmt
anbefale det.

Tak til Marie og Gyda for hjælp til denne artikel.


Jørn Vestergaard

Marie Axelsen besøger Gyda Kristensen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side