Overskrift på siden

"Der er ingenting, der maner..."

Af Frede M. Andersen.

I Danmark fejrer vi Dannebrogs fødselsdag den 15. juni – Valdemarsdag , og i år bliver ”danernes fane” faktisk officielt 792 år og er dermed et af verdens ældste nationalflag!
Det tænker vi nu nok ikke meget over! For år tilbage blev man mindet om dagen, når man på gaden mødte en mærkesælger, der tilbød et lille stofflag på messingnål for et lille beløb, og efterfølgende kunne man i dagspressen læse, at en forening eller organisation af ”Danmarks-samfundet” havde fået overdraget en fane ved en lille højtidelighed den samme dag. Salget af det lille ”Valdemarsflag” foregår stadigt, men er nok knapt så synligt som tidligere.

Forleden sagde en gæst: ”I er vist meget glade for det flag, og det er også kønt!”. Han var verdensborger og ikke sådan at imponere, men her var altså noget typisk dansk, som faldt i øjnene.
Det er ikke noget, vi almindeligvis tænker over, for det ”at vise flaget” er nu engang en selvfølge, når lejlighed byder sig: Flag i indkørslen ved en børnefødselsdag, flag i lagkagen, flag på bordet, flag omkring en æresport, flag på købmandens vinduer på særlige salgsdage, faner ved gymnastik-opvisningen, rød-hvide roligans ved landskampe, flagguirlander på juletræet og sidst og ikke mindst flag i flagstangen på markante tidspunkter. Kort og godt: Ingen festlighed uden flag!.... Og så er det i grunden pudsigt at tænke på, at almindelige danskere 
først fik ret til at benytte flaget i 1854, men dog ikke splitflag! Til gengæld er der stadig ingen lov, der fastsætter selve brugen af flaget. Den styres af skik og brug suppleret af enkelte officielle regler vedr. f. eks. kongehuset, splitflaget og flagdage..

For at finde Dannebrogs ”fødsel” skal vi helt tilbage til det herrens år 1219. I dette år foretog danerne under Valdemar Sejr et såkaldt korstog til Estland. Men esterne lod sig ikke bare undertvinge, og den 15. juni 1219 tørnede danere og estere sammen i et slag ved Lyndanisse (Talinn). Her blev danerne presset så meget, at de på et tidspunkt anråbte Gud om hjælp, og da oplevede de, at en rød dug med et hvidt kors-tegn dalede ned fra himlen samtidigt med, at en røst forkyndte, at de ville sejre under dette tegn, hvilket de faktisk også gjorde!.....
Denne traditionelle underfulde beretning er nøgternt set behæftet med megen usikkerhed, både hvad angår tid, sted og forløb. F. eks. angiver de ældste kilder, at begivenheden godt nok fandt sted i Livland (Estland), men ved et sted benævnt Felin og endda allerede i 1208, og hertil kommer så, at ovenstående beretning om slaget først er nedskrevet ca. 300 år efter, at det fandt sted.  Ikke desto mindre er det netop myten om den 15. juni 1219, der er blevet fastholdt gennem århundreder som den rigtige og mindeværdige. Men uanset hvad, så kan det i dag dokumenteres, at såvel udseendet som navnet Dannebrog har eksisteret siden Valdemar Atterdags tid (1340 – 75) og meget vel kan stamme fra begivenheder fra før hans tid.
Ifølge overleveringer blev Dannebrogen fra 1219 efterfølgende opbevaret som et klenodie i et borgtårn i Kalundborg, men ved det forsmædelige nederlag til ditmarskerne i år 1500 mistede vi flaget, og det blev først generobret i 1559. I en sørgelig forfatning blev det herefter ophængt i Slesvig Kirke, hvor det gik til i l660’erne.
Helt op i 1700-tallet havde flaget ikke
nogen bevågenhed hos den menige dansker. Det var noget, der var forbeholdt konge, hær og flåde, og som ingen i almuen måtte bruge eller havde behov for.
Det var især søens folk, der anvendte Dannebrog, og gennem forordninger blev det efterhånden påbudt såvel krigs- som handelsskibe at sejle med ”vort røde flag med det hvide kors”, idet sådan mærkning både var praktisk og til tider nødvendig. På landjorden så man faktisk kun flaget anvendt til militært brug, men under fransk påvirkning blev det efterhånden moderne i de europæiske kongehuse at anvende faner i hidtil uset omfang, og det gjaldt også det enevældige danske kongehus.
Imidlertid voksede presset fra den brede befolkning for at få et fælles, nationalt symbol, og op gennem 1800-tallet søgte man fra mange sider at fremme tanken om, at flaget også blev menigmands eje. Men kongen sagde fortsat nej – flaget var alene statens symbol!
Og  således blev det faktisk først begivenhederne i 1840’erne, der gjorde Dannebrog til fælles mærke for konge, fædreland og alle danske. Med enevældens afskaffelse, en fri forfatning og danske landssoldaters sejre i Sønderjylland voksede den nationale bevidsthed og patriotisme hos menigmand, og Dannebrog vajede og blafrede over hele landet. Det eksisterende forbud var nu helt meningsløst, og  da myndighederne tilmed ”glemte” at håndhæve det, gav kongen i 1854 endelig sin tilladelse til ”fri flagning”, og Dannebrog var dermed officielt nationens og folkets flag.
Tiden omkring år 1900 var præget af internationale spændinger og nationale brydninger, og denne utrygge tid fik en kreds af borgere til herhjemme at danne ”Danmarks-samfundet” med det mål at
styrke det nationale sammenhold.           Efter en landsomfattende opbakning og års intense arbejde kunne man i 1912 med kong Christian d. 10.’s tilladelse indtegne den 15. juni som national flagdag under navnet ”Valdemarsdag”. Samtidigt iværksattes en årlig landsindsamling, suppleret med salget af de særlige små ”Valdemarsflag”. De indkomne midler er siden blevet brugt til anskaffelse af flag og faner, der skænkes til ungdomskorps, foreninger og grupperinger, for hvem det er væsentligt at kunne ”vise flaget” til gavn for Danmark. Gennem snart 100 år er det blevet til ikke mindre end 60.000 flag og faner! Hertil kommer så udgivelse af publikationer om flaget, dets historie og vejledning i den rette brug…..
Denne sidste bygger fortrinsvis på de uskrevne love, som skik og brug har skabt igennem mange år.
F. eks. at flaget først må hejses ved solopgang (kl. 8) og skal tages ned ved solnedgang. Og at flaget ikke må berøre jorden, for det betyder krig! Og at gamle flag skal brændes for ikke at ende som pudseklude. Og at split-flag fortsat er forbeholdt det officielle Danmark samt grupper med særlig tilladelse. Og at flådeflag og kongeflag skal have en dybere rød farve (orlogsrød) end  vore almindelige stutflag..

 Igennem snart 800 år har Dannebrog tegnet landet i krig og fred og i sorg og glæde! Tilmed har det dannet model for flagene i de andre nordiske lande, og man kan vist godt sige, at det trods alder har været og stadig er et ”supergodt brand” for Danmark.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side