Minkavler Holger Rønnov
Minkavler og landmand
En mink er et smukt dyr med en flot og blank pels


Af Jørn Vestergaard

På vejen mellem Snejbjerg og Studsgaard har man hen over den forgangne sommer kunnet se en kæmpestor bygning rejse sig over stedets engdrag og bølgende kornmarker. I størrelse lader den intet tilbage sammenlignet med en stor idrætshal, men ved nærmere eftersyn finder man hurtigt ud af, at det nok ikke lige er det, der er tanken med den. Som jeg allerede har gættet, drejer det sig om noget ganske andet, nemlig en bygning, der er beregnet til minkavl og som er den seneste udvidelse af den i forvejen etablerede farm.
Ejer og bygherre er Holger Rønnow, der på sin ejendom ved siden af minkavl driver et mere traditionelt landbrug med planteavl og slagtesvin. Da sidstnævnte ikke er så ualmindeligt på vore breddegrader, skal vi i det følgende høre nærmere om det, der er Holgers største indsatsområde, nemlig minkavlen.
På en regnfuld septemberdag har jeg sat Holger stævne ude på farmen og vi starter med i tørvejr at gå lidt op og ned langs nogle af burene med mink, der nysgerrige, som de er af natur, stikker hovederne op for at se, hvem der nu er kommet for at besøge dem. Der er sorte mink, der er nogle med en mere brunlig pels og nogle helt hvide, albinoer vil nogen nok kalde dem. Indrømmet er det, at en mink er et smukt dyr med en flot og blank pels, og det er vel i grunden også det, der er blevet dens skæbne.

Holger fortæller
Vi skal tilbage til 1983, hvor jeg på en tur med Landboungdom var kommet på besøg på et pelseri og her fik det første indblik i minkavl. Dengang sagde jeg, at mink det blev aldrig mig, de lugtede ligegodt for meget. Men hvad, det gør grise jo også, så om det er det ene eller det andet eller begge dele, kan vel komme ud på et.

Holger Rønnow med en af minkene - Der skal bruges solide handsker; minkene bider!
Fra tre til 18 skyggehaller

Der må alligevel have været noget, der har gjort indtryk på mig, for allerede i årene 1986/87 begyndte vi på et areal på 100x100 m. at etablere de 3 første såkaldte skyggehaller med bure i 2 rækker på hver side af en midtergang. Vi gjorde en stor del af arbejdet selv med afretning af arealet og opsætning af bure og hegn. Siden er det gået slag i slag, så der nu er 18 skyggehaller plus den nye stald, der er kommet til i år. Den sidste er en færdigkøbt lukket hal, 112 m. lang og 28 m. bred med plads til 3800 bure og med automatik, der sikrer en tilpas udluftning.

 Normalt er der i hvert bur både en han og en hun, idet de så trives bedst. Det betyder, at den sidste tilbygning kan rumme op til 7600 dyr.
Det er i øvrigt let at se forskel på en hun og en han, idet hannen er langt den største med en vægt på ca. 3000 g., hvor hunnen kun vejer ca. det halve. Da jeg startede i 1987, var normalvægten for en han kun ca. 2200 g., hvilket fortæller noget om betydningen af det avlsarbejde, der foregår.
For at sikre bæredygtigheden skal vi leve op til de krav, der til enhver tid stilles af miljømyndighederne og flere gange om året kommer der kontrolbesøg, hvor der undersøges en lang række ting, f.eks om dyrene har legemuligheder, om der er ordentlig rengjort, om indhegningen er i orden, osv.
For at fortælle om årets gang i bedriften, kan vi passende begynde med det, der foregår sidst i oktober. Her udvælges de hanner, der skal bruges til næste års avl og som derved får forlænget deres liv en smule. De udvalgte skal have en god størrelse og have en så mulig fejlfri pels uden forkerte farver. Resten af hannerne går sammen med halvdelen af tæverne til pelsning.

Billede fra en skyggehal - minkenes hjem
Godkendt metode for aflivning

Selve pelsningen starter omkring 6. nov. Aflivningen – om man kan lide det eller ej – foregår ved hjælp af udstødningsgas, hvilket er en godkendt metode set fra  myndighedernes side. Den skal nødvendigvis foregå sådan, at pelsen ikke tager skade. Herefter bliver skindet flået af og anbringes på en stok med pelsen indad. Man kan nu foretage en skrabning af pelsens inderside for at fjerne de sidste hud- og fedtrester, alt sammen noget der nu om stunder foregår maskinelt. Næste trin er, at skindet køres gennem en tromle med savsmuld. Skindet vendes derefter med pelssiden udad og kører 25 minutter i en tromle med bøgesavsmuld, som ikke indeholder harpiks.
På en stok strammes skindet herefter ud, så det bliver ca. 1 m. langt. Sidste trin foregår i tørreriet, hvor der blæses varm luft igennem skindet i 65 timer. Det kan herefter hænges på bøjle og er klar til at blive solgt.
Alt dette er en noget omstændelig proces og kræver hjælp af 4-5 faste medhjælpere, som plejer at assistere i denne tid. Afsætningen foregår på pelsauktionen i Glostrup.
I tidsrummet 1/3 til  20/3 skal dyrene parres og her kræves det, at vi med øjne ser, at det finder sted. Ved nøje overvågning har vi opnået, at det kun er ca. 1½% af hunnerne, der ikke bliver drægtige.
En parring betyder ikke nødvendigvis, at man fra dette tidspunkt kan regne ud, hvornår fødslen finder sted. Det kræver nemlig, at hunnen får ægløsning, og som visse andre dyrearter er hun i stand til at udskyde graviditeten til lang tid efter parringen.
Det er her, vi kan snyde dyrene lidt, for ved med kunstigt lys efter parringen at forlænge dagtimerne med 1½ time i begge ender, sikrer vi bedre, at fosterudviklingen starter med det samme.

Efter en drægtighedstid på 35 dage fødes ungerne fra d. 20. april med 5-6 stykker i gennemsnit i hvert kuld. Ungerne, der fra starten ikke er større end en lillefinger og kun vejer 11 g., holdes varme inde i den halmrede, der findes for enden af buret. Efter 40 dage vejer de allerede 400 g. og der findes næppe et dyr i verden, der på tilsvarende måde er i stand til at øge vægten i samme tempo som minkungerne. Det siger sig selv, at det må være  en voldsom præstation af moderen at kunne levere så megen modermælk, at det kan lade sig gøre. Man har beregnet, at den daglig optager halvdelen af sin egen vægt i føde for at kunne amme ungerne.

- Halløj - sker der noget..?

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side