Herningegnens Andelssostald 1961-2011

Andelssostalden

Fortælling om nogle modige iværksættere -
for 50 år siden

Herningegnens Andelssostald
1961 - 2011


Af Jens Ørskov

En epoke i Gødstrup, en historie er slut efter at have varet i præcis 50 år.
Da jeg blev spurgt, om jeg ville ridse historien om Andelssostalden op, sagde jeg ja, og det afføder så efterfølgende artikel.
Mine forudsætninger for at fortælle og berette om virksomheden gennem 50 år er, at jeg har været andelshaver i 31 år, fra 1971 til 2002.
I 24 af årene været med i bestyrelsen, og virksomhedens sekretær og protokolfører i samtlige 24 år.
Udover det, er egnen i Gødstrup min fødeegn, og de første 10 år af historien vil være baseret på egne oplevelser, avisartikler og ellers historier og snak mand og mand imellem, som jeg husker det.

Andelssostaldens første spæde start ligger tilbage i januar 1960.
På et landbomøde den 22. januar 1960 blev spørgsmålet rejst, om man i fællesskab skulle bygge en fælles sostald med henblik på at producere 30 kg´s grise. På den tid var der mangel på smågrise her på egnen. Ikke ret mange havde søer, de fleste landmænd ville opfede slagtesvin i stedet for, og det indebar, at mange smågrise blev indkøbt, fortrinsvis fra Fyn, til egnen her. Kvaliteten af disse var ikke altid for god, og gav tit skuffende resultater, og det var som sagt årsagen til ideen om at bygge fælles.
Ved ovennævnte møde blev det besluttet at arbejde videre med sagen. Der blev indbudt til orienterende møde 16. februar 1960.
Mødet blev afholdt på Hotel Eyde i Herning, og ca. 200 landmænd mødte op.

På dette møde udspandt der sig en heftig debat, med mange indlæg for, - men også mange imod ideen. De, der var imod, var hovedsagelig de mindre landbrug (Husmands-forening) og landmænd, som havde et mindre sohold. De følte sig truet på deres levebrød. Flere møder blev afholdt, og det endte med, at man ville starte projektet, hvis man kunne få bindende tilsagn fra 50 landmænd. Ideen var, at der skulle bygges til 200 søer (det var mange i 1960). I juni havde man skriftligt tilsagn fra 39, som gerne ville være med som andelshavere, og hver indskød 1000 kr. i andelskapital, i alt 39.000 kr. Man budgetterede med en samlet udgift til etablering, byggeri m. m. på 500.000 kr. Det var en stor lånekapital i forhold egenkapitalen. Senere i byggefasen skred budgettet, og den faktiske byggeudgift blev 620.000 kr. Der blev valgt en bestyrelse på 5 mand med Jens Birk, Snejbjerg som første formand.
Bestyrelsen skulle som det første finde en grund at bygge på, og der var flere placeringer i spil. Men valget faldt til sidst på et statshusmandsbrug i Gødstrup, som blev erhvervet for 85.000 kr. Der blev afholdt licitation, og byggeriet gik i gang tidlig forår 1961. Virksomhedens bankforbindelse var Hedebanken Herning, og de stod sammen med Landhypoteksforeningen for finansiering af projektet. Det første bestyrerpar blev ansat 1. maj 1961, og det var Inger og Kristian Larsen fra Hammerum. Sidst på året 1961 stod bygningerne færdig, og dermed var Danmarks første Andelssostald klar til at gå i gang med at producere smågrise til de 39 andelshavere. I de første år var der stadig stor modstand fra mange landmænd mod foretagendet, og andelshaverne gik stille med dørene overfor landmandskollegaer.
Mange yndede at kalde sostalden for grisefabrikken, og rygter gik om, at økonomien slet ikke kunne holde sammen. Onde tunger fortalte dengang, at andelsbeviserne på de 1.000 kr. ikke reelt var mere værd, end en gul sodavand. Jeg kan tydeligt erindre, at under opførelse af staldene var der stor opmærksomhed fra landmænd fra nær og fjern. Mange var harme over størrelsen og var af den opfattelse, at det ville udkonkurrere mange mindre landbrug med en beskeden produktion af smågrise. Selv min egen far var meget negativ og levnede ikke projektet mange chancer. Mit hjem lå kun 1 km fra Andelssostalden, så vi fulgte det på nærmeste hold. Jo modstand mod noget nyt var der rigeligt af, også dengang.

Andelssostalden i Gødstrup

I de første år, var der store problemer med forskellige former for sygdomspres i besætningen. Så stor en sobesætning var der ingen erfaring for at håndtere, og det medførte mange vanskeligheder. Men med tiden løstes problemerne, og i foråret 1962 var de første grise salgsklare. Det vedtoges at afholde auktion hver 14. dag, hvor kun andelshavere kunne byde ind på de grise, der skulle sælges. Man fandt at auktionsformen var den mest retfærdige, - og denne salgsform forsatte faktisk i mere end 20 år.
Der gik ikke så lang tid, før de første andelsbeviser blev til salg. Nogle fik kolde fødder og ville ud af foretagendet igen. Ingen andelsbeviser blev dog solgt under pålydende værdi 1.000 kr.
I 1967 ansattes et nyt bestyrerpar, idet Kristian Larsen ønske- de at fratræde. Det  blev Karen og Arne B. Jensen, og de virkede som ledere af Andelssostalden frem til 2005. Deres indsats blev af uvurderlig betydning for virksomheden, og mange forskellige medhjælpere har gennem tiden hentet god lærdom og erfaring til brug inden for griseproduktion i mange forskellige sammenhænge. Ved Karen og Arnes fratræden i 2005 blev de hædret med fortjenstmedaljen i sølv, fra det kongelige danske landhusholdningsselskab, som en påskønnelse for deres store indsats.
Gitte og Bjarne Risom Snejbjerg ansattes som nyt bestyrerpar på Andelssostalden i 2005.
Fortællingen om nogle modige iværksættere - for 50 år siden.
Herningegnens Andelssostald.

I Andelssostaldens første år var der rigtig mange gæster fra nær og fjern, som besøgte stedet, for at se og måske lade sig inspirere til noget lignende, men kun en 4–5 lignende andelsprojekter blev kopieret, og disse lukkede hurtigt ned igen. Årsagen var, at man ikke kunne enes, modsat i Gødstrup, hvor der overvejende var enighed om målet, vejen dertil var ofte til debat.
I 1971 foretoges en stor udvidelse og inden de nye stalde blev taget i brug, var der inviteret til åbent hus og op imod 2500 gæster mødte op for at se det nyeste inden for smågriseproduktion. Det var et tilløbsstykke.
I 1975 valgte formand Jens Birk at træde tilbage, og som hans efterfølger valgtes Børge Iversen, Bording. Tre år senere ud-videde man igen, og gik fra halm som strøelse til at staldene blev indrettet med gyllesystem. Det bevirkede, at man var fri for en stor arbejdsbyrde, nemlig at hånd-tere et halmforbrug på 15.000 baller pr år. Det kunne mærkes især i høstens tid, men sandelig også i hverdagen.
I 1979 døde Børge Iversen, og ny formand blev Ove Fastrup, Hammerum.
Årene gik, og som det øvrige landbrug mærkede Andelssostalden også skiftende konjunkturer. Gode tider og mindre gode tider. I 1980 var der krise i landbruget, og den ramte også i Gødstrup. Det gamle ord om at ”Når krybben er tom, bides hestene” gjorde sig også gældende på Andelssostalden. Nogle andelshavere blev nervøse og ville af med deres beviser. Et forslag fra bestyrelsen om, at hver andelshaver skulle indbetale 30.000 kr. for at styrke egenkapitalen blev forkastet, og i 1981 blev andelshaverne stillet over for forslaget om enten at træde ud uden at hæfte for noget som helst eller indskyde 100.000 kr. pr andel. Det var der syv andelshavere, der valgte at gøre, og disse 7 var dermed de fremtidige ejere. Sådan blev det, og sådan er det i 2011 ved virksomhedens ophør.

En epoke var ved at slutte...
I 1985 var hele Midtjylland ramt af en smitsom svinesygdom, Aujezkysyge. Denne ramte også Andelssostalden, og det resulterede i, at besætningen blev likvideret, og hele staldanlægget skulle rengøres og desinfice-res, inden ny besætning kunne sættes ind. Det var en stor og tung omgang i alle henseender, men i vinteren 1986 var produktionen igen up to date med en S. P. F. status.
I 1987 kom en ny formand til roret, nemlig Johs. Iversen, Bording. Det vedtoges i 1998, at Andelssostalden skulle give bud på et jordtilliggende på 24 ha fra en naboejendom for at kunne avle en større part af korn. Handlen blev forpurret af Statens Jordlovsudvalg, idet de ikke ville betragte Andelssostalden som bæredygtigt landbrug.
Med udvidelser og ændringer i produktionssystemet ad flere omgange op gennem
årene var produktionsomfanget ved årtusindskiftet tæt ved 800 søer med en smågriseproduktion på ca. 20.000 stk. årligt.
I 2004 kom som ny formand Jørgen Krøjgaard, Kollund til. Han afløste Johs. Iversen, og var som sådan virksomhedens sidste formand ud af fem.

Afsluttende:
I 1974 var Dalum landbrugsskole på besøg, og spørgsmålet blev rejst ”Hvad vil I med det?” Svaret var: ”For os er det at drive andelssostalden det samme som at drive den gård, vi har derhjemme. Drive den således, at der er mulighed for at fortsætte for Den generation, der kommer efter os. Det er vort ønske at efterlade det hele på en sådan måde, at de, der skal føre det videre efter os, har en mulighed for at gøre det” Nu er situationen den at Andelssostalden i Gødstrup er blevet eksproprieret, og fremover vil et af nutidens mest moderne sygehuse rejse sig, hvor der i 50 år var en stor griseproduktion, - helt underligt at tænke sig.
 

Nu er Andelssostalden i Gødstrup blevet eksproprieret, og fremover vil et af nutidens mest moderne sygehuse rejse sig...

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.07 | 15:58

Hvornår får I det nye program lagt ind? For 2018-19

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
07.01 | 12:08

Hvor mange er i på RosenLundCentret?

...
Du kan lide denne side