Udgravning ved Ørskovvej

Udgravningerne ved Ørskovvej

Udgravningerne ved Ørskovvej.

Af Ole Pedersen

Den 29. april var det forskningens døgn. Her i Snejbjerg blev det blandt andet markeret ved, at der var åbent hus i den nye arkæologiske udgravning nord for villakvarteret ved Ørskovvej. Min kone og jeg besøgte udgravningen, og det fik naturligvis tankerne til at gå til de mange andre udgravninger, der har været her i byen.
Et kort rids til en begyndelse: Det ældste, der er fundet, er et bronzealderhus i den gamle Ørskovvej-udgravning, så kommer den store bebyggelse i Stenbjergkvarteret fra begyndelsen af jernalderen, dernæst den nye udgravning,  der er fra 200-400 efter vores tidsregning, dernæst den gamle udgravning ved Ørskovvej, der er fra 300-600 altså lige før vikingetiden, så lidt vikingetid og til sidst sydligst i Ørskovvej I middelalderlandsbyen.
Vi kunne kalde den nye udgravning, der kan ses et par måneder endnu for Ørskovvej II, så vi kan få den skilt fra den tidligere, der lå, hvor der nu ligger villaer lige syd for det nuværende udgravningsfelt.
Det gamle Ørskovvej I felt var på ca. 85.000 m². I dette felt findes det hidtil ældste fund fra det, der i nutiden er blevet til Snejbjerg, nemlig stolpehullerne efter et 28m langt og 7 m bredt bronzealderhus fra ca. år 1000 før vor tidsregning.
Dette hus er imidlertid ikke typisk for udgravningen, da det er det eneste, der hidtil er blevet fundet, der er så gammelt. Det almindeligste i udgravning I er, at husene er fra den sene jernalder lige før vikingetiden – år 200-600. Sporene viser, at husene typisk har været 30m X 5m med tydelige stolpehuller, men kun med svage spor efter hegn, så det kan være vanskeligt at afgøre hvilke bygninger, der hører sammen.
Allersydligst i udgravning I bliver stolpehullernes placering mere rodet, husene bliver smallere, vi er kommet ind i middelalderen.
I det vi må kalde middelalderlandsbyen støder arkæologerne på en brønd og i brønden den middelalderkande, der nu findes som et af de fine stykker på museet i Herning. Som en pudsig ting, der viser, hvilket puslespil, en udgravning kan være, findes der midt i den gamle by nedgravet to – man fristes til at sige moderne ting – nemlig resterne af et par teglovne fra slutningen af 1700 tallet. Der findes ikke spor af en egentlig begravelsesplads, men der findes i et par områder spredte brandgrave, og der har sikkert været flere, men da området er hårdt pløjet, kan de nemt være forsvundet i årenes løb.

Området syd for Snejbjerg Hovedgade er ældre og går tilbage til romersk jernalder omkring år 0, her er der til gengæld fundet en plads med ca. 25 gruber. I denne udgravning, som vi kan kalde Stenbjerg, findes der rigtig mange spor af en næsten industriel jernproduktion, så stor at der har været tale om både styring og eksport, men i Ørskovudgravningerne er denne produktion svundet ind til kun at dække hjemmemarkedet.
Gravemaskinen kan forsigtigt skrælle et centimetertyndt lag af lerjorden, så eventuelle stolpehuller og andre fund kan kendes.
Den nye udgravning Ørskov II er på ca 58.000m². Huse og hegn er tydeligere, man kan faktisk ved selvsyn se de mørke pletter hvor stolperne engang har stået.
Dette bevirker, at de enkelte gårdanlæg lettere kan erkendes. Indtil nu er den største gård på 30m X 5,5m. En typisk indhegnet gårdsplads er på 50m X 30m altså lidt større end en moderne parcelhusgrund. Ifølge arkæolog Martin Winther Olesen formoder man i øjeblikket, at der har ligget 7-9 gårde, hvilket groft regnet giver et indbyggertal på 2- 300 svingende efter mængden af mad og efter hvilke epidemier, der har huseret. Måske giver det mere mening at tale om, at der har boet et antal slægter på gårdene igennem lange tider, så man her virkelig har kunnet tale om slægtsgårde. Kunne man undersøge genmaterialet ville man måske finde, at det er de samme familier, der bebor området lige indtil de store omvæltninger sætter ind omkring 1850.

I øjeblikket tolkes udgravningerne således, at de 7-9 gårde langsomt er blevet flyttet fra Ørskov II til Ørskov I efterhånden som gårdene blev udtjente, det gav nemlig mulighed for at benytte de gamle meget velgødede gårdområder som ny, frugtbar mark. Så det er ikke teorien, at landsbyen er blevet flyttet efter én given ordre, men langsomt hen ad vejen.

Der er ikke i skrivende stund gjort fantastiske fund i det nye udgravningsområde, men arbejdet fortsætter et par måneder endnu, så man kan jo aldrig vide.

Når bebyggelsen var så koncentreret og befolkningstallet så stort i den gamle bygd, skyldes det sikkert, at Snejbjerg havde al det, som oldtidsbonden havde brug for: God lerjord, eng og ferskvand.
Martins teori i øjeblikket er, at man ikke kan tale om en samlet landsby, men at der har været 3- 4 små bygder, der med tiden – måske da kirken skal bygges  - bliver mere og mere integreret i hinanden.

I middelalderen oplever området så et fald i befolkningstallet på grund af epidemier og ufredsår, og der går mange år, førend Snejbjerg igen kommer op på størrelsen fra jernalderen. Tilbage står så nogle spændende spørgsmål: Hvor mon resten af vikingetidsbebyggelsen er henne? Hvad med husene fra bronzealderen? 
Der er altid nye spørgsmål at arbejde med.
 

Gravemaskinen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side