Hvad blev egentlig der af FODERSTOFFEN?

Foreningens første domicil på Helstrupvej


Hvad blev der af Snejbjerg

Foderstofforening?

 
Af Kristian Nielsen


Hvad blev der egentlig af Snejbjerg
Foderstofforening? - For at kunne besvare det, er det nødvendigt at gå lidt tilbage i historien.

Snejbjerg Foderstofforening blev oprettet i 1931, som det, vi kalder en formandsforening. Der blev valgt en formand og kasserer (i begyndelsen én og samme person), der modtog ordrer fra medlemmerne. En gang om måneden blev disse ordrer så samlet og leveret med lastvogn på købers bopæl. Betalingen for varekøbet blev så fratrukket direkte i mælkeafregningen. Meget praktisk foranstaltning. Omsætningen i 1933 var på kr. 17.664,- kr. I 1939 var den steget til kr. 23.909,- kr. Så kom 2. verdenskrig, og Snejbjerg Foderstofforening lå helt stille til 1949, idet der totalt var lukket for import af foderstoffer.

 

I 1949 blev det blandt egnens landmænd igen drøftet, om det var muligt at starte igen. Det blev muligt, da mølleren på Snejbjerg Mølle ville sælge. Møllen blev købt for kr. 10.000,- kr. Nu havde foreningen fået fast domicil. Omsætningen i 1949-50 var på kr. 227.000,- kr.. Nu kom der mere gang i foreningen, og lokalerne blev snart utilstrækkelige.

 

I 1953 blev der opført en ny bygning til isenkram og kolonial, som foreningen dengang også satsede på. I 1958 blev møllen nedrevet, og en nybygning svarende til den gamle blev opført. Omsætningen i 1959 var kr. 1,4 mill. Foreningen gik nu over til maskinbogholderi med en regnskabsfører en gang ugentlig.

 

Udviklingen kører i højeste gear i de glade 60´ere. Mejetærskerne vinder stærkt frem, og det blev nødvendigt at investere i tørreri. En sådan blev anskaffet i 1962. Det er et stort fremskridt. I begyndelsen er det kun sækkemaskiner, der bruges, og det er stadig hårdt slid med at samle sækkene, køre dem hjem til tømning og få kornet tørret på tørreriet.

Der blev også drøftet fremtid. Den stærke udvikling medfører stadig større krav til foderstofforeningerne, og der bliver taget hul på sammenlægningsdebatten. I 1966 indledes de første forhandlinger om sammenlægning. 9 foreninger i alt var samlet for at drøfte fremtid. Flere af dem små formandsforeninger. Det endte med, at 5 foreninger blev enige om sammenlægning.

I 1965 blev der også ansat ny uddeler, idet samarbejdet med den gamle blev dårligere og dårligere, da medlemmerne afslog at sælge foreningen til ham.


Hammerum Herreds
Andels Grovvareforening -

I begyndelsen af 1967 blev holdt stiftende generalforsamling. Sammenslutningen fik det ikke helt mundrette navn: H
ammerum Herreds Andels Grovvareforening.
Den kunne tage sin begyndelse den 1. juli 1967 med hovedsæde i Snejbjerg og lager- og udleveringssteder i Hammerum og Sunds.
Økonomisk kom sammenslutningen svagt fra start. Der måtte opkøbes de bygninger, hvor nogle af foreningerne i sammenslutningen havde til huse. Holdningen til udestående fordringer var ikke noget, der blev taget alvorligt. ½ års kredit var slet ikke ualmindeligt og i nogle tilfælde endnu længere. Det er faktisk endnu alvorligere, for her er faktisk tale om et gennemsnit, idet jo en hel del medlemmer betalte deres regning hver måned. Men opbakningen til den nye forening var god og første års omsætning blev på kr. 10,3 mill.

Den store fremgang stillede også krav til administrationen. Der blev ved starten i 1967 ansat en mand til at køre debitorbogholderiet. Det var meget små forhold, han havde at arbejde under. Jeg husker endnu tydeligt, at han havde sin plads i et mørkt hjørne på et meget lille kontor siddende ved et meget lille bord. Ingen arbejdstilsyn, som vi kender i dag. Al bogføring skete manuelt.

Foreningen besluttede at investere i maskinbogholderi og ansætte en bogholder. Der blev indrettet et nyt kontor over for den gamle. Den 22. april 1968 blev dette indlægs ophavsmand ansat. Jeg husker også ganske klart, at der denne dato ikke var udsendt fakturaer for marts måned. Det var på tide, der skete en ændring.

Det var også lidt af et kulturchok for mig. I de første par år var det således, at i høsten klarede jeg kontorarbejde om dagen, og om aftenen var jeg med ude at hente sække- eller løst korn. Sommetider kørte jeg også selv lastbil (uden kørekort). Jo, det var en alsidig arbejdsplads.

Det var også i 1968 at Jysk Andels Foderstof indviede et nyt stort kornpakhus med tilhørende tørreri og med mulighed for beluftning af både vådt og tørt korn. Et kæmpe fremskridt for foreningen, der nu helt havde styr på kornmodtagelse, tørring og oplagring, selv om det skete på lejebasis. Det kneb ikke så lidt mere for foderproduktionen, håndteringen af gødning, såsæd og andet sækkegods. Pladsen var med den meget store omsætningsstigning helt og aldeles utilstrækkelig. I 1969 gik JAF med i en sammenslutning, som fik navnet DLG. Det var starten til en noget anden opfattelse af grovvarehandel og for HHAG mange fortrædeligheder. I 1970 skiftede foreningen forretningsfører.

Udflytningsplanerne fortsatte. Foreningen manglede stadig lagerkapacitet til håndtering af løs gødning. Vi udarbejdede selv et projekt til en gødningshal til 4000 tons. Så kom DLG på lidt andre tanker og gik med til at bygge en moderne hal til 10.000 tons. Men problemerne med foderstofproduktionen var stadig ikke løst. Igen tilbød DLG at bygge mod at foreningen samtidig integrerede.

Vi gik igen selv i gang med at planlægge byggeri. DLG ændrede signaler og ville pludselig godt bygge. Vi kunne så leje os ind og selv indsætte maskiner og inventar og således blev det. Integration nej. I 1973 flyttede foreningen ind i nye kontorer og 1000 m² lagerhal.

Kick-in på Helstrupvej

Allerede i 1976 blev lageret udvidet med 750 m², fortrinsvis til oplagring af såsæd. Foreningen beskæftigede efterhånden 10 medarbejdere i administration, lager og produktion. Omsætningen var i 73/74 på kr. 17,8 mill.

 

Danmark kom i 1972 med i EF. Det gav et vældigt løft til landbruget. Jeg kan erindre, at kornprisen til landmænd på et tidspunkt var kr. 140,- kr. pr. 100 kg. Når vi så sammenligner med dette års kornpris på kr. 65,- kr. pr. 100 kg og tænker på hvad der er sket af omkostningsstigninger i mere end 30 år, så er det ikke svært at forstå, at landbruget har indtjeningsproblemer.

 

En økonomisk krise -
Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. I årene 78 og 79 indtraf en økonomisk krise, og foreningen tabte mange penge. Med en rentefod på over 20% (ja helt op til 24%) er det ikke svært at forstå, at det gav vanskeligheder for landbruget og dermed HHAG.

En stadig større del af foderet blev efterhånden afhentet løst eller leveret med tankvogn, og efter at vi i 1987 har fået installeret pillepresseanlæg tager løsleveringen et kvantespring fremad.

 

På grund af det store gødningsforbrug i Sunds-området (kartofler) blev der i 1980 opført en hal til løs gødning, og senere er der foretaget en udvidelse med samme areal under tag. Begge haller blev uden for sæsonen brugt som lagerplads for medlemmernes afgrøder. Omsætningen var stadig støt stigende og var i 80/81 kr. 47,3 mill.

 

I 1983 skal vor lejeaftale med DLG igen fornyes. Efter mange sværdslag får foreningen en ny lejeaftale bragt i hus. I 1985 forsøges foreningerne i Ikast (2 foreninger), Kølkær og Snejbjerg sammensluttet. Det blev et nej fra Ikast Gødningsforening. Så var der 3 tilbage. En ny afstemningsrunde fandt ikke den fornødne tilslutning i Kølkær. Så ergo uændret situation. Vi kørte videre.

 

I maj 1991 bliver lejeaftalen med DLG opsagt til ikrafttræden den 1. juli 1992. Integrationsplanerne dukker op igen. Vi bliver nu tilbudt penge for at integrere. Bestyrelsen står fast. DLG får nej og det gør de også, da vi får et tilbud på kr. 9 mill. til fordeling. Vi starter forhandlinger med Ringkøbingegnens Andels Grovvareforening. Der bliver i sommeren 1991 afholdt ekstraordinær generalforsamling med sammenslutning

dagsordenen. Det bliver en meget markant opbakning til bestyrelsen, der får over 100 stemmer for og under 10 imod. Det var som en bemærkede: Det er helt russiske tilstande.

Foreningen har på det tidspunkt en årsomsætning på kr. 65 mill. (de seneste 4 år).

 

I maj 1992 går byggeriet i gang på en grund på modsatte side af Helstrupvej. Først i august står byggeriet færdig. Vi har sagt farvel til de fleste af vore medarbejdere. Vi er ikke længere hovedsæde. Vi er nu kun en af flere afdelinger.

En meget medvirkende årsag til, at foreningen trods strid modvind i mange år, har formået at holde på medlemmerne, er et godt sammenhold. Et sammenhold, der ikke mindst er blevet styrket ved de årlige medlemsfester, der siden 1973 har været afholdt. Det var, som vi kunne fornemme noget, der gav holdånden et løft, hver gang vi mødtes.

 

Vi fik 10 år som en del af RAG. I 2002 er der igen sammenslutning i sigte. Vi bliver sluttet sammen med Skjern Å Andel til det, vi kender i dag: Vestjyllands Andel. En meget velkonsolideret grovvarevirksomhed.

 

Rationaliseringen fortsætter. Der bliver til stadighed færre landbrug. I 2008 stopper den sidste mælkeproducent i det gamle Snejbjerg Mejeris område. Måske en dag er der kun 2 gårde tilbage i sognet. En kæmpestor gård og kirkegården.

Det kører frem til efterårsferien 2007, hvor undertegnede lukker og slukker og går på efterløn.

Det var afslutningen på det, der engang hed Snejbjerg Foderstofforening.

Efter godt et års pause er forretningen på Helstrupvej genopstået, som en Kick In butik med salg af alskens ting til landbrugsbedrifter og private.


Kristian Nielsen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
07.01 | 12:08

Hvor mange er i på RosenLundCentret?

...
07.10 | 17:12

Frede Andersen Har telef.
50936988
mvh Søren

...
Du kan lide denne side