Hvad blev der af Snejbjerg
Foderstofforening?
Af Kristian Nielsen
Hvad blev der egentlig af Snejbjerg
Foderstofforening? -
For at kunne besvare det, er det nødvendigt at gå lidt tilbage i historien.
Snejbjerg Foderstofforening blev oprettet i 1931, som det, vi kalder en formandsforening. Der blev valgt en formand og kasserer (i begyndelsen én og samme person), der modtog ordrer fra medlemmerne. En gang om måneden blev disse ordrer så samlet og leveret med lastvogn på købers bopæl. Betalingen for varekøbet blev så fratrukket direkte i mælkeafregningen. Meget praktisk foranstaltning. Omsætningen i 1933 var på kr. 17.664,- kr. I 1939 var den steget til kr. 23.909,- kr. Så kom 2. verdenskrig, og Snejbjerg Foderstofforening lå helt stille til 1949, idet der totalt var lukket for import af foderstoffer.
I 1949 blev det blandt egnens landmænd igen drøftet, om det var muligt at starte igen. Det blev muligt, da mølleren på Snejbjerg Mølle ville sælge. Møllen blev købt for kr. 10.000,- kr. Nu havde foreningen fået fast domicil. Omsætningen i 1949-50 var på kr. 227.000,- kr.. Nu kom der mere gang i foreningen, og lokalerne blev snart utilstrækkelige.
I 1953 blev der opført en ny bygning til isenkram og kolonial, som foreningen dengang også satsede på. I 1958 blev møllen nedrevet, og en nybygning svarende til den gamle blev opført. Omsætningen i 1959 var kr. 1,4 mill. Foreningen gik nu over til maskinbogholderi med en regnskabsfører en gang ugentlig.
Udviklingen kører i højeste gear i de glade 60´ere. Mejetærskerne vinder stærkt frem, og det blev nødvendigt at investere i tørreri. En sådan blev anskaffet i 1962. Det er et stort fremskridt. I begyndelsen er det kun sækkemaskiner, der bruges, og det er stadig hårdt slid med at samle sækkene, køre dem hjem til tømning og få kornet tørret på tørreriet.
Der blev også drøftet fremtid. Den stærke udvikling medfører stadig større krav til foderstofforeningerne, og der bliver taget hul på sammenlægningsdebatten. I 1966 indledes de første forhandlinger om sammenlægning. 9 foreninger i alt var samlet for at drøfte fremtid. Flere af dem små formandsforeninger. Det endte med, at 5 foreninger blev enige om sammenlægning.
I 1965 blev der også ansat ny uddeler, idet samarbejdet med den gamle blev dårligere og dårligere, da medlemmerne afslog at sælge foreningen til ham.
Hammerum Herreds
Andels Grovvareforening -
I begyndelsen af 1967 blev holdt stiftende generalforsamling. Sammenslutningen fik det ikke helt mundrette navn: H
ammerum Herreds Andels Grovvareforening.
Den kunne tage sin begyndelse den 1. juli 1967 med hovedsæde i Snejbjerg og lager- og udleveringssteder i Hammerum og Sunds.
Økonomisk kom sammenslutningen svagt fra start. Der måtte opkøbes de bygninger, hvor nogle af foreningerne i sammenslutningen havde til huse. Holdningen til udestående fordringer var ikke noget, der blev taget alvorligt. ½ års kredit var slet ikke ualmindeligt og i nogle tilfælde endnu længere. Det er faktisk endnu alvorligere, for her er faktisk tale om et gennemsnit, idet jo en hel del medlemmer betalte deres regning hver måned. Men opbakningen til den nye forening var god og første års omsætning blev på kr. 10,3 mill.
Den store fremgang stillede også krav til administrationen. Der blev ved starten i 1967 ansat en mand til at køre debitorbogholderiet. Det var meget små forhold, han havde at arbejde under. Jeg husker endnu tydeligt, at han havde sin plads i et mørkt hjørne på et meget lille kontor siddende ved et meget lille bord. Ingen arbejdstilsyn, som vi kender i dag. Al bogføring skete manuelt.
Foreningen besluttede at investere i maskinbogholderi og ansætte en bogholder. Der blev indrettet et nyt kontor over for den gamle. Den 22. april 1968 blev dette indlægs ophavsmand ansat. Jeg husker også ganske klart, at der denne dato ikke var udsendt fakturaer for marts måned. Det var på tide, der skete en ændring.
Det var også lidt af et kulturchok for mig. I de første par år var det således, at i høsten klarede jeg kontorarbejde om dagen, og om aftenen var jeg med ude at hente sække- eller løst korn. Sommetider kørte jeg også selv lastbil (uden kørekort). Jo, det var en alsidig arbejdsplads.
Det var også i 1968 at Jysk Andels Foderstof indviede et nyt stort kornpakhus med tilhørende tørreri og med mulighed for beluftning af både vådt og tørt korn. Et kæmpe fremskridt for foreningen, der nu helt havde styr på kornmodtagelse, tørring og oplagring, selv om det skete på lejebasis. Det kneb ikke så lidt mere for foderproduktionen, håndteringen af gødning, såsæd og andet sækkegods. Pladsen var med den meget store omsætningsstigning helt og aldeles utilstrækkelig. I 1969 gik JAF med i en sammenslutning, som fik navnet DLG. Det var starten til en noget anden opfattelse af grovvarehandel og for HHAG mange fortrædeligheder. I 1970 skiftede foreningen forretningsfører.
Udflytningsplanerne fortsatte. Foreningen manglede stadig lagerkapacitet til håndtering af løs gødning. Vi udarbejdede selv et projekt til en gødningshal til 4000 tons. Så kom DLG på lidt andre tanker og gik med til at bygge en moderne hal til 10.000 tons. Men problemerne med foderstofproduktionen var stadig ikke løst. Igen tilbød DLG at bygge mod at foreningen samtidig integrerede.
Vi gik igen selv i gang med at planlægge byggeri. DLG ændrede signaler og ville pludselig godt bygge. Vi kunne så leje os ind og selv indsætte maskiner og inventar og således blev det. Integration nej. I 1973 flyttede foreningen ind i nye kontorer og 1000 m² lagerhal.