- og sådan er der jo så meget...

Verdens bedste svigerdatter - !

 

Af Mona S. Rasmussen

 

Siden jeg som 14 årig fik diagnosen Kronisk leddegigt hæftet på mig, har indlæggelser og operationer været en del af mit liv. I starten var jeg indlagt på 6-sengs stuer. Disse blev dog med tiden ændret til 2 og 4-sengs stuer.

Enten man vil eller ej, bliver man pludselig ”offentlig”, når man bliver indlagt på sådan en stue. Man får del i andre menneskers liv, og de får indblik i ens eget. Det kan være meget grænseoverskridende, især hvis man, efter en operation f.eks., bliver fast sengeliggende i kortere eller længere tid. Nat og dag - 24 timer i døgnet - bliver man vidne til alt, hvad der sker hos de andre indlagte på stuen, lige som de kan følge med i alt dét, der sker hos én selv: Så er der én, der skal have bækken, en anden skal sengebades, en fysioterapeut venter på, at hende med bækkenet snart er færdig, så fyssen kan komme i gang med at lave øvelser med hende, så kommer der en laborant, som skal tage blodprøver, så kommer der en socialrådgiver, som skal tale om fremtiden med en af de andre indlagte: skal der søges pension måske?...

 

Om natten er der aldrig helt ro. Nattevagterne lister rundt og kigger til de indlagte. Der skal stadig gives bækkener, en skal have noget at sove på, en anden er ked af det og græder, fordi hun ikke kan overskue fremtiden: Hvordan skal det hele gå…?

Jo, man får virkelig indblik i medpatienternes liv, ligesom de selvfølgelig også får indblik i ens eget.

 

Følgende situation udspandt sig i  en 4-sengs stue på hospitalet i Holstebro for 4-5 år siden: jeg var blevet indlagt og  re-opereret efter et knoglebrud. Over for mig lå Margith, en rigtig sød dame fra Struer. Hun var midt i 60’erne, en positiv og hjertevarm dame, som jeg snakkede rigtig godt med.

Damen, i sengen skråt over for mig, var på operationsbordet, så hende så vi ikke noget til før næste dag.

I sengen ved siden af mig blev der om formiddagen indlagt en dame fra Lemvig. Hun hed Jenny, var midt i 80’erne, og hun gjorde fra starten klart, at hun ikke ville i kontakt med os andre. Hun magtede det simpelthen ikke. Hun var faldet om morgenen og havde pådraget sit et voldsomt brud på lårbenet og i hoften. Hun skulle opereres dagen efter, og hun var bare SÅ ked af det.

 

Vi andre respekterede selvfølgelig, at hun ikke magtede at tale med os, og i løbet af dagen blev hele hendes situation vendt og drejet flere gange, når hun blev opsøgt af læger, sygeplejersker, socialrådgiver, en kirurg, en nabo o.s.v.

Det viste sig, at hun havde mistet sin mand gennem mere end 50 år få måneder i forvejen, hun boede i et gammelt hus i 3 etager og hun havde kun 1 søn, som var gift og boede på Sjælland. Det var meget svært for hende, for hun kunne selvsagt ikke komme hjem i sit eget hus efter operationen, da hun umuligt kunne klare alle trapperne, badeværelset var alt for lille til en bade-bækkenstol o.s.v.

Hun var naturligvis meget ked af det. Hun skulle tage en beslutning om aflastning / p lejehjem, og vi følte med hende. Hendes svære situation, hendes sorg og fortvivlelse bevirkede, at snakken stilnede lidt af på stuen. Vi forstod hendes fortvivlelse og holdt derfor lidt lav profil resten af dagen.
Den aften fik jeg besøg af vores ældste søn og hans kone. De bor i Holstebro, 10 min. gang fra sygehuset, og de kom så godt som hver eneste dag og besøgte mig. Jeg var den eneste, der havde besøg den aften, og da de var gået, udbrød Margith pludseligt:

”Åh, hvor har du altså en dejlig svigerdatter! Hun er så kærlig og omsorgsfuld. Hende må du da være glad for?!?!


Jeg forsikrede hende om, at hun havde fuldstændig ret. Vores svigerdatter er en fantastisk pige. Hun er omsorgsfuld og meget kærlig, hun kan slet ikke lade være med at uddele knus og klem, og det er umuligt ikke at elske hende. Jeg sluttede med at sige: ”Jo, vi er heldige, for vi har fået verdens bedste svigerdatter”! Så lød det pludselig med en høj røst ovre fra Jennys seng:
”Det passer ikke!! For det har jeg”!!

 

Så var isen brudt, og vi kom bare sådan til at grine alle 3. For det var da herligt, at der stadig var lidt barn gemt i os: min far er stærkest! Nej, det er MIN far. Han er verdens stærkeste!!

Lige så stille kom der gang i snakken, og vi blev enige om, at vi vel nok var heldige, fordi vi begge to havde fået en rigtig sød svigerdatter! Vi blev også enige om, at alle de gamle vitser med den strenge, stram-tandede og dominerende svigermor og den forkælede, stride svigerdatter har overlevet sig selv - i hvert fald i de fleste tilfælde!

 

Hvordan det senere gik Margith og Jenny ved jeg ikke, men jeg tænker tit på denne lille episode. Og jeg vil stadig påstå, at vi har verdens bedste svigerdatter - ikke mindst efter at hun sammen med  vores søn, har givet os den allerdejligste gave: vort lille barnebarn!

 

Jo, jeg har oplevet utrolig mange ting i årenes løb under mine mange indlæggelser. Det har været hårdt til tider, ja vist, men jeg har også mødt rigtig mange fantastiske mennesker, og nogle af mine bedste venskaber er blevet grundlagt under indlæggelser på sygehuse.

 

Èn af grundene til, at jeg har klaret alle strabadserne, er afgjort, at jeg  har sådan en fantastisk familie, som altid hjælper, støtter og opmuntrer mig. Og jeg er lykkelig over, at vores dejlige svigerdatter er blevet en del af flokken!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side