Snejbjerg Sparekasses historie
Dateres tilbage til 1875

 

Af Erling Haubjerg

 

Man ved ikke med bestemthed, hvornår tankerne om en sparekasse i Snejbjerg opstod,  men det er en kendsgerning, at sparekassens forhandlingsprotokol startede 15. marts 1875, idet der denne dato blev afholdt en generalforsamling på Snejbjerg Kro. Her blev der oprettet en aktiekapital på 2000.00 kr. som garanti for sparekassen, og den første bestyrelse blev valgt. Men man kan ikke etablere en sådan virksomhed uden, at der er love og vedtægter, som skal overholdes, derfor lå vedtægterne klar til at blive underskrevet samme dato.

 

Paragraf 1. i vedtægterne kom til at lyde som følger:


Under Navn af Snejbjerg - Tjørring Sognes Spare- og Laanekasse oprettes en sådan med det Formål, at hjælpe tjenende og mindre bemidlede Folk til at opspare deres tilovershavende smaa Summer, der ellers let udgives til ringe Nytte, dels for at give mindre bemidlede Lejlighed til saavidt muligt til enhver Tid at kunne faa smaa Kapitaler tillaans mod billige Renter og fornøden Sikkerhed.

 

Men der skulle også en grundfond til, så derfor blev ordlyden af paragraf 2. Som følger:


Til Garanti for Kassen oprettes en Grundfond på indtil 4000.00 Kroner, der dannes paa Aktier a` 10.00 Kroner. Dog er det enhver tilladt at tage flere Aktier. Naar 2000.00 kr. ere tegnede, anses Kassen for stiftet og vil begynde sin Virksomhed snarest muligt.

 

Angående lønninger til f.eks. formanden så var de - set med datidens øjne -  måske rimelige på det tidspunkt. Årslønnen blev sat til 30.00 kr. i 1876 og steg så til 55.00 kr. i 1877. Lønnen steg altså lidt med årene. Således var den i 1880 steget til 100.00 kr., og i 1905 forhøjedes den til 300.00 kr. Revisorer var der to af, og de fik 50.00 kr. til deling for et år.

 

Efter forhandlingsprotokollen kan man ikke se, hvor sparekassen har haft til huse i starten, men det siges, at den på et tidspunkt lejede sig ind i Kirkely. Senere ved en generalforsamling giver daværende købmand Mads Merrild tilbud om at stille et gratis lokale til rådighed, og dette tilbud tager man imod. Købmand Mads Merrild havde forretning, der hvor Svend Ildsvad i sin tid havde købmandsforretning. Nu er det Bøgegården, der fylder hele hjørnet af Studsgårdvej og Snejbjerg Hovedgade ud. I 1882 lejede man lokaler af købmand Munk for 40.00 kr. om året. Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvor købmand Munk havde forretning, men jeg har lavet lidt research, og der har jeg fået oplyst, at det kunne være Mads Merrilds efterfølger.

 

Sparekassen voksede støt og roligt, og i år 1900 var udlånene nået op i et antal af 1850, og alle var kautionslån. 

Det var i andelsbevægelsens opgangstid, og det kunne mærkes inden for landbruget, hvor produktionen var ved at tage fast form. De unge kom på højskole og landbrugsskole, inden de begyndte deres virksomhed.

Som tiden gik, blev det for trangt med plads i købmandsgården, så i 1934 købte sparekassen en grund på Snejbjerg Hovedgade nr. 20, hvor man så ville opføre en bygning til sparekassen. Allerede ved et møde 1. maj 1935 blev der fremlagt både plan, overslag og tegning, og hele entreprisen som androg 12.000 kroner blev lagt i hænderne på tømrermester Bundgaard i Gødstrup

 

I 1967 fandt der en fusion sted således, at nu var Snejbjerg Sparekasse en del af Hammerum Herreds Spare- og Lånekasse, Assing Sogns Sparekasse og Sdr. Felding Sparekasse. I 1968 købte Snejbjerg Sparekasse en grund på Snejbjerg Hovedgade nr. 56, hvor der blev bygget kontor og ekspeditionslokaler. Snejbjerg Sparekasse havde til huse her, indtil den drejede nøglen om for sidste gang i Snejbjerg, og det var den 8. september år 2000.

I en skov en Sparekassehytte lå...
Sparekasseplantagen


Allerede i 1904 købte tilsynsrådet ved Snejbjerg Sparekasse et stykke jord af Thomas Kr. Olsen, Snejbjerg Mark. På arealet lå et par faldefærdige huse, som ikke længere kunne bruges til beboelse. Disse to beboelser havde tilsammen 50 tdl. hede og egekrat. Senere blev der købt nogle små tilstødende hedeparceller op, så sparekassen kom således til at eje 62 tdl. hvoraf halvdelen var dyrket, og resten var hede. Man sanerede området, og hele arealet, der egnede sig godt til skov, blev under Hedeselskabets ledelse beplantet. 

 

Allerede i 1925 var træerne så store, at en udtynding  var nødvendig. Træerne blev solgt på auktion, som blev afholdt flere gange frem til 1940. Ved en storm i 1953 væltede mellem 7000 og 8000 træer i sparekassens plantage, og dette år gav skoven et overskud på 42.500 kroner.

 

Plantagen er et besøg værd, og på en åben plads i skoven blev der bygget en skovhytte, som ligger der endnu. Her kan man tage ud med sin søndagskaffe og nyde det smukke område.

 

Skoven kom ikke sammenslutningen med de andre pengeinstitutter ved, idet den overgik til en selvejende institution, som i dag ledes af et legatudvalg.

 

Man kan søge legatudvalget om penge til almennyttige formål, og jeg kan her nævne, at Rosenlund Centret for et par år siden ansøgte om tilskud til det nye billardbord i forhallen. Ansøgningen blev imødekommet, og Centret fik et pænt tilskud til bordet.

 

Erling Haubjerg


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
07.01 | 12:08

Hvor mange er i på RosenLundCentret?

...
07.10 | 17:12

Frede Andersen Har telef.
50936988
mvh Søren

...
Du kan lide denne side