Svend Brinkmann: Gå glip

 

Svend Brinkmann:
Gå glip
For nogle år siden blev jeg
til jul begavet med 2 bøger:
”50 oste du skal smage inden
du dør” og ”100 steder
du skal besøge inden du
dør”
I første omgang syntes jeg,
det var en sjov ide, men sådan
tænker jeg ikke længere.
Selve tanken at nogen –
ganske vist som en kærlig
vejledning – begynder at
bestemme, hvad jeg skal bruge min tid –
oveni købet min sparsomme pensionist fritid
- til, er mig i den grad en ubehagelighed,
for jeg får min fornøjelse af ost ødelagt
af at skulle jagte rundt efter, hvad en
eller anden smart reklamemand har fået en
pæn hyre for at anbefale.
Derfor var det med stor interesse, at jeg så
titlen på Svend Brinkmanns bog: Gå glip,
fordi den angiveligt handler om begrænsningens
kunst i en grænseløs tid.
Men først et par ord om forfatteren:
Svend Brinkmann (født 23. december
1975) har været professor i almenpsykologi
og kvalitative metoder på Det Humanistiske
Fakultet på Aalborg Universitet siden
2009. Han er uddannet cand.psych. fra
Aarhus Universitet. Svend er født og opvokset
i Tjørring, uden for Herning. Han
har gået i skole på Lundgårdskolen.
Svend Brinkmann har skrevet og redigeret
en lang række bøger og mere end 150 artikler.
Derudover har han udgivet artikler
og bogkapitler på syv forskellige sprog. I
almenheden blev han i 2014 kendt for bogen
Stå Fast, hvori han gør op med, hvad
han beskriver som tidens
(selvudviklingstyranni)
Svend Brinkmann har også medvirket i radioprogrammet
Netværket på P1 fra 2009-
2016 og var i 2014 vært på DRK programmet
Lev Stærkt.
Svend Brinkmann har gennem sin karriere
modtaget mange priser og legater. Blandt
andet modtog han i 2015 DR's formidlingspris
Rosenkjærprisen og Gyldendals
formidlingspris sammen med Lene Tanggaard-
I indledningen peger forfatteren på, hvorledes
reklamerne afspejler en kultur, der
dyrker tanken om ”så meget som muligt så
hurtigt som muligt” og det kan jo godt lyde
besnærende. Vi mødes hele tiden af invitationer
i bred forstand til at gøre noget.
Det kan være vanskeligt at skelne væsentligt
fra uvæsentligt, fordi det hele tiden
møder os som en stor bølge af informationer.
En præmis for bogen er, at vi lever med
overforbrug, uhæmmet vækst og en udpining
af naturens ressourcer. Detaljerne i de
kriser, som mennesket har frembragt kan
og bør diskuteres, men at disse selvforskyldte
kriser eksisterer, er videnskabeligt
veldokumenteret.
Forfatteren introducerer dernæst 5 argumenter
som organiserer bogens kapitler:
Det politiske argument, det eksistentielle,
det etiske, det psykologiske og endelig det
æstetiske.
I kapitlet om den politiske argumentation
er der mange tanker og sammenhænge,
der fortjener opmærksomhed, men sammenfattende
oplever jeg, at de menneskeskabte
problemer, overbefolkning, forurening,
klimaforandringer osv. muligvis
kan afhjælpes ved hjælp af ny ”grøn teknologi”,
men indtil det sker, er en genopdagelse
af dyder som nøjsomhed og mådehold
en modvægt til problemerne.
Kap 2. Det eksistentielle: I dette kapitel
argumenteres for, at det moderne menneske
ofte har en angst for at gå glip af noget,
og at ambitionen om at realisere flest
muligt af ens ønsker ikke er befriende –
tværtimod risikerer man at blive slave af
sine ønsker. Eksistentialismen hævder, at
et menneske defineres
ud fra sine handlinger,
men Brinkmann tilføjer,
at vi defineres nok så
meget af, hvad vi ikke
gør.
Kap 3. Det etiske: I dette
kapitel peger forfatteren
blandt meget andet
på, at ”uden evne til impulskontrol
kan man
ikke have integritet”, og
at ”man kun besidder en
fri vilje i den udstrækning,
man kan distancere
sig fra sine impulser,
vurdere dem i lyset af
forskellige hensyn og
værdier og derefter
træffe en beslutning”
Kap 4: Det psykologiske: Her indleder
forfatteren med et forskningsreferat, der
tilfældigvis også var omtalt i Weekendavisen
fra 1-12-2017, nemlig den såkaldte
skumfidus test, der kort fortalt går ud på
at undersøge, hvor længe et barn kan udsætte
et ønske for derved at opnå noget
bedre på sigt. Endvidere gør Brinkmann
opmærksom på, at menneskets lykkeniveau
har det med at falde tilbage til et basisniveau
efter både positive og negative
hændelser: ”Lykken er ikke at være ubundet,
men derimod at være bundet med de
rette bånd”
Kap 5: Det æstetiske: I det sidste kapitel
gives en række henvisninger på, hvordan
man kan arbejde med sig selv, så det at gå
glip af noget, faktisk kan give en et bedre
og lykkeligere liv ved at fokusere på det
væsentlige i livet og gå glip af det, der er
uvæsentligt. En af vejene hertil er ifølge
forfatteren respekten for, at visse ritualer
medvirker til at opretholde menneskets
moralske integritet. Med en henvisning til
sin tidligere bog, ”Stå fast” peger Brinkmann
på, at uden landskaber at slå rødder
i, bliver rodløsheden den
eneste mulighed. På siderne
128-134 uddyber forfatteren
vores muligheder – men disse
sider er det ikke muligt at
yde retfærdighed uden at det
ville sprænge rammerne for
denne anmeldelse, fordi de
bør gengives i deres helhed,
så dem må I selv stifte bekendtskab
med. Dog kan jeg
som gammel lærer ikke
modstå fristelsen til at citere
følgende: ”skolens fornemmeste
opgave bør være at
danne myndige borgere, der
kan beskytte og forny det
demokratiske samfund”
Bogen afsluttes med et fyldigt
noteapparat.
Hvad man mener om bogen, dens argumenter
og budskaber er individuelt, men
jeg mener, at den kan danne basis for
mange tanker og diskussioner angående
de valg, vi træffer i vores tilværelse, og
derfor betydningsfuld.


Ole Pedersen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side