Snejbjerg Borgerforening

Et tilbageblik i historien om betydningen
af Snejbjerg Borgerforening
Forinden et sognerådsmøde i vinteren 1929
indvarslede nogle af byens mænd til et møde
om behovet for at danne en Borgerforening.
Der skulle forinden dette møde have
været en del drøftelser ved private sammenkomster
om behov for en Borgerforening.
Der var pænt fremmøde og alle fremmødte
var for oprettelse og medlemskab. Foreningen
blev oprettet den 21. februar 1929 med
navnet Snejbjerg Borger- og Haandværkerforening.
På den stiftende generalforsamling
fremgår det blandt andet af vedtægterne,
at
”foreningen omfatter Snejbjerg Sogn og
optager som medlem enhver uberygtet borger,
der er i selvstændig stilling og fyldt 21
år”.
Foreningens formål var: ved fester og sammenkomster
at knytte medlemmerne så nøje
sammen som muligt, og på bedste måde varetage
byens interesser.
Hvert medlem skulle indskyde 1 kr. og
kontingentet blev også fastsat til 1 kr. halvårligt,
senere blev dette dog forhøjet til 2
kr.
Om kvinder kunne optages som medlem er
lidt usikkert, da originalen af den første
vedtægt ikke er til rådighed. Men i det eksisterende
materiale om foreningen, synes
det ikke at være tilfældet. Det vil jeg lade
være op til læseren selv at vurdere ud fra
efterfølgende oplysninger om foreningen.
Den første opgave blev opstilling af en liste
til sognerådet i marts 1929. Helt frem til
kommunesammenlægningen i 1970 havde
borgerforeningen opstillet kandidatlister til
sognerådsvalgene. Efter sammenlægning
med Herning kommune blev man i Snejbjerg
enige om, at gå over til politisk opstilling,
hvorfor der ikke mere var behov
for borgerforeningens liste.
I 1929 blev kredslægen kontaktet om Overbyens
spildevand i den åbne landevejsgrøft.
Transformatorforeningen blev kontaktet
om elektrisk gadelys i Snejbjerg.
Efterfølgende blev der arrangeret tombola
til fordel til formålet. Overskuddet var på
692 kr. og 14 ører.
Efter tombolaen indhentedes tilbud på gadebelysningen
og i 1930 blev der for 950
kr. sat gadelys op langs landevejen
(nuværende hovedgade).
Der blev løbende afholdt Ande- og gåsespil
og i december 1930 var der 44 spillere om
10 ænder, 4 gæs og 5 flæskestege. Overskuddet
blev på 38 kr.
I 1931 blev der stillet forslag om, at omnibussen
også kørte til Overby 2 gange om
dagen.
I 1933 vedtog generalforsamlingen, at gadelysene
skulle tændes lidt senere og så
brænde til kl. 12 (nok kl. 24).
Året efter blev der for første gang arrangeret
udflugt og det blev efterfølgende en tradition
at udflugten gik til forskellige midtjyske
steder.
I 1935 var der fælles kaffebord og efterfølgende
oplæsning ved lærer Jakobsen ved
generalforsamlingen.
Sognerådet blev ansøgt om legeplads eller
sportsplads, men der blev givet blankt afslag.
I 1936 vedtog bestyrelsen, at der skulle være
fælles kaffebord for medlemmer med
damer. Der skulle være oplæsning og pakkefest.
Købmand Mollerup serverede kaffen
for 75 øre pr. kuvert og foreningen gav
en cigar til kaffen! Det var vist før rygepolitikkens
tid.

Som det fremgår af billeder og kort fra
1. halvdel af 1900 tallet, var mælkens
ven til mejeriet i Snejbjerg kort. Man
kunne få malet sit korn med vindkraft,
købe friskmalet kaffe hos købmanden og
ingen behøvede at tage til Herning for at
få fornyet sin garderobe
Da Snejbjerg borgerforening startede i
1929 var hovedgaden som mange bekendt
en vej med støv, mudder, vejgrøft, telefonpæle
og elmaster langs vejen.

Sogneråd og amt blev kontaktet om kloakering.
I 1938 gik medlemmerne ind for
kloakering og grundejerne skulle betale
for kantsten og stikledning.
I 1939 kom kvinderne lidt på dagsorden,
idet der var indkommet forslag til generalforsamlingen
om at indskrive både
mænd og kvinder som medlemmer á 1 kr.
Men det fandt bestyrelsen var i strid med
vedtægterne.
I 1940 henstillede bestyrelsen til mejeriet,
at mælkeudsalget kun fik mælk fra sunde
besætninger.
Ellers er der ikke meget om besættelsesperioden,
dog ønskede generalforsamlingen
at få belyst luftværnsspørgsmålet,
dette afventede bestyrelsen.
I 1944 blev postvæsnet anmodet om at
opsætte en postkasse i Overby. Der nævnes
intet om befrielsen.
I 1950 blev kontingent fastsat til 5 kr.
men stadig ikke nogen ligeberettigelse
mellem kvinder og mænd.
I 1951 blev der klaget til Sundhedskommissionen
om uregelmæssig/manglende
tømning af askespandende i Snejbjerg.
I 1953 gik den årlige udflugt til Himmelbjerget
i private vogne og Gødstrup Borgerforening
blev inviteret med på turen.
Om Gødstrup Borgerforening ved vi, at
den blev stiftet i 1950.
Det var især ønsket om at styrke sammenholdet
i området og for at få etableret gadebelysning,
og de første gadelamper lyste
allerede samme år.
De første mange år blev der afholdt 5.
maj møder til minde om befrielsen i
1945.
Som noget helt specielt indførte foreningen
også den gode skik og tradition, at
landmændene stillede smukt pyntede
høstvogne til transport af medlemmernes
børn, hvori de, ledsaget af høstkarle og
harmonikaspillere, kørte rundt og indbød
til høstgilde på Sølund.
Her blev der trakteret med frugt, chokolade,
æbleskiver og meget mere, og det var
en stor festdag for børnene.
Dette blev senere afløst af udflugter for
foreningens medlemmer.
På grund af manglende byudvikling og at
både station og købmandshandel blev
nedlagt, blev foreningen stillet i bero efter
21 års virke.
Tilbage til Snejbjerg
Senere i 50-erne bevilgede sognerådet
(efter fornyet ansøgning) 1/3 af fortovsudgiften,
25 kr. pr meter med 3 rækker
fliser.
Det betød at foreningen gik i gang med at
tegne grundejere og politimesteren blev
bedt om nedsat hastighed i byen.
Der blev ansøgt om byskilte og sognerådet
opfordredes til at gøre p-pladsen i
stand, gerne med slagger.
Det må formentlig være den nuværende
P-plads på Tanderupvej, da denne gade
gerne skulle have 2 gadelys – under forudsætning
af at andespillet gav et godt
resultat. Der blev optaget et lån i Sparekassen
på 1.500 kr. så hver anden stander
på hovedgaden kunne få en lampe.
I 1957 viste det sig, at der ikke længere
var interesse for den traditionelle udflugt.
Fra 1960 blev sognerådet bedt om at oprette
husnumre og gadeskilte, ligesom
man ønskede midler til en flagalle.
Det var også i dette årti, at der blev etableret
ugentlig renovation med skraldeposer.

Hovedgaden fik nye neonlysstandere og de
gamle standere blev flyttet til sidegaderne.
I 60-erne begyndte der at blive bygget flere
parcelhuse i byen, hvilket også betød at der
blev oprettet nye gader. I den periode var foreningen
travlt beskæftiget med forslag til de
nye gadenavne.
I 1963 får man transformatorforeningen til at
overtage gadebelysningen, da udviklingen i
byen var blevet så stor, at det ikke længere
var muligt for foreningen at sørge for udbygningen.
Jysk Telefon blev bedt om at opsætte 2 telefonbokse
i byen.
Det var også dette år, at foreningen prøvede
at afstemme butikkernes lukketider mellem
jul og nytår. Butikkerne havde åbnet til kl.
13.00, mens håndværkerne havde helt lukket.
I slutningen af 60-erne blev kontingent fastsat
for henholdsvis ægtepar og enlige.
Inden kommunalreformen i 1970, hvor Snejbjerg
blev en del af Herning kommune, var
foreningen initiativtager til møder om
”fordele og ulemper ved indlemmelse i en bykommune”.
I 70-erne ændres foreningens navn formentlig
fra Snejbjerg Borger- og Haandværkerforening
til det nuværende – Snejbjerg Borgerforening.
Efter kommunalreformen bliver foreningens
virke mere at fremføre borgernes interesse
overfor byrådet end at have den økonomiske
drift af dele i byen.
Det var også i dette årti, at der blev indledt
samarbejde med de øvrige foreninger i byen
om blandt andet høstfester og Sankt Hansbål.
Når man ser på forløbet gennem de sidste
knap 90 år, så har foreningen virkelig haft sin
berettigelse og været med til at præge udviklingen
i området, og der har været tale om
mange forskellige opgaver og initiativer. Om
det så har været datidens form for brugerbetaling
skal jeg være usagt.
Uddrag af de nugældende vedtægter:
§1. Foreningens navn er Snejbjerg Borgerforening
– stiftet 21. februar 1929.
§2. Foreningens formål er at varetage og
fremme Snejbjergs interesser. Endvidere er
det foreningens formål at tage initiativer til
løsning af fælles problemer, medvirke til byens
forskønnelse, samt arrangere tiltag og
møder med henblik på at oplyse og knytte
borgerne sammen.
§3. Medlemskabet er et husstandsmedlemskab,
og alle husstande, der vil arbejde for at
fremme Snejbjergs interesser kan optages.
Medlemskortet er knyttet til en adresse.
I dag består foreningens bestyrelse af:
Emma Ditlevsen, formand
Didde Simonsen, næstformand
Per Zimmerlund Hansen
Joan Hansen,
Irene Fonnesbech
Kai Østergaard, 1. suppleant
Tina Bøggild
Der arbejdes fortsat for byens interesser og
sammenhold.
Til visse arrangementer kunne bestyrelsen
godt bruge en ekstra hånd, så skulle du have
interesse for at hjælpe nogle timer med noget
praktisk arbejde, så kan du kontakte en af bestyrelsesmedlemmerne.
Tak til Joan Hansen og Jens Ørskov for lån af
materiale og deres input.
Asta Hansen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side