Et lille glimt af fortid
Frede fortæller


Et lille glimt af fortid

Af Frede M. Andersen

En dag for godt 30 år siden sad jeg  et sted i Snejbjerg og fik min kaffe. I vindueskarmen stod et sylteglas fyldt med potteskår fra oldtiden.
”De er ude fra haven”, sagde husherren, ”dem finder man let, når man graver og så’n.”
”Har du fortalt det til museet?”
”Nej, er du tow’li! Så kommer de bare og graver det hele op!”


Det hændte engang i et almindeligt parcelhus inde midt i det, der dengang var Snejbjerg. Siden har veje og bebyggelse bredt sig ud til alle sider, hvad man f. eks. kan konstatere ved at tage en tur ud til den nu frilagte ”Galgehøj” ved Studsgårdvej.
Her stod jeg en dag og kiggede mod vest, hvor den nye omfartsvej som et gråt bånd foreløbigt danner en sydgrænse for byggemodning, vejanlæg og nybyggeri i den del af Snejbjerg. Nye huse på ny jord, siger man, men passer det nu?

I Bogen ”Snejbjerg Sogn” fra 1925 skriver lokalhistorikeren Johan Sulkjær:

”Bosættelse  går jo, som gravhøjene viser -  og som f. eks. også fundet af stenøkser viser -  tilbage til den ældste oldtid, og der er ingen tvivl om, at der har været dyrket jord her i sognet i årtusinder. Den bare plet mellem Albæk, Tanderup, Amtrup, Volsgaard og bakkerne mod syd - som først er opdyrket i vor tid - har også været bar i oldtiden. Her findes ingen gravhøje, men rundt om den er der gravhøje! På Momsbjerge, på Albæk Søndermark, en lang række fra Krogstrup og øst på til Galgehøj og en østlig række i nord-syd nær sogneskellet.
Altså: De gamle gårde må i det væsentlige anses for at være efterkommere af oldtidens bosteder. Men hverken fra oldtid eller fra den ældre middelalder er der bevaret optegnelser, så vi kommer ialt væsentligt til at begynde vor oversigt over sognets udvikling ved 1400'erne…..”

Da Sulkjær skrev dette var Snejbjerg en lille bebyggelse, der især var koncentreret omkring landevejen mellem Herning og Ringkøbing, og mod syd var Galgehøj et markant højdepunkt i et ellers åbent landskab. Selv i sin vildeste fantasi havde han næppe kunnet forestille sig, hvordan stedet ville brede sig gennem de næste 85 år og slet ikke, at man ville anlægge en øst-vestgående ”omfartsvej” ved siden af  Galgehøj. Men netop denne udvikling og ikke mindst vejanlægget afdækkede pludselig en del af stedets historie, som var ukendt både for Sulkjær og os andre..

I forbindelse med grundudstykninger og omfartsvej syd om Snejbjerg fik arkæologerne fra Herning Museum noget at se til. Man måtte hele tiden arbejde foran de planlagte byggearbejder, der ellers for evig tid  ville slette alle fortidens spor, og det var store arealer syd for nuværende Munkgård- og Stenbjergkvarter, der blev inddraget i udgravningerne.

Under markernes muldlag afdækkede man ved Munkgårdkvarteret en jernalder-boplads fra ca. 500 – 300 f. kr. med spor af ikke mindre end 25 huse, der lå tættest i den nordlige del og tyndede ud længere mod syd. Der var tale om typiske jernalder-huse, i gennemsnit 10–12 m lange og placeret i øst-vestlig retning med beboelse i vest og stald i øst. Ud fra stolpe- og vægtegning vurderede man, at de næppe alle havde ligget på stedet samtidigt, men at der her var tale om flere ”generationer” af huse, der havde afløst eller suppleret hinanden, måske som 7 – 8 gårdanlæg. Ved husene fandt man yderligere et antal gruber eller ”lergravnings-huller”, hvorfra man havde hentet materiale til vægge, ildsteder, lerkar m.v. Disse huller var efterfølgende blevet fyldt op med affald, hvor arkæologerne fandt kasserede kværne, slibesten, lerkar mv. Men man blev også klar over, at den afdækkede boplads kun var en lille del af et større kompleks, der imidlertid har haft sin fortsættelse ”ind under” det nuværende parcelhusområde mod nord, og i dag ikke længere lader sig spore.

Nogle hundrede meter længere mod vest, ud for Stenbjergkvarteret, dukkede en anden jernalder-boplads op. Den stammede fra ca. år 0 – 150 år e. kr. (ældre romersk jernalder) og omfattede udover huse en gravplads. Men her var der noget, der især påkaldte sig undren og interesse: Fundet af 10 ovne til jernfremstilling, der tilmed havde været placeret i selvstændige bygninger!
Nu var man ikke ukendt med spor af enkelte jernovne fra denne periode i det midtjyske område.
Men 10 ovne!…. Og så i egne huse!
Det var karakteristisk, at disse bygninger med kraftige stolper var orienteret nord-syd med indgang i nord og med ovn-enheden i syd. I nogle var der endnu spor af  ambolt og esse, og på gulvet fandt man rester fra såvel jernudvinding som smedning.
Jern var dengang stadig et relativt dyrt og for nogle et eksklusivt materiale, og almindeligvis siger vi, at råjernet måtte man købe udefra. Men den danske undergrund gemmer på en primitiv variant i form af myremalm, der dannes når grundvand kommer i forbindelse med luftens ilt. Ikke al myremalm er egnet til jernudvinding, men brugbare kvaliteter findes mange steder, og forsøg i museumsregi har vist, at man godt kan fremstille 2 – 5 kg rent jern ved et par dages arbejde.
Det er derfor nærliggende at tro, at man har udvundet jern af myremalm i Snejbjerg-ovnene. Og alligevel rejser fundet flere spørgsmål.
Jernudvinding kræver megen trækul. Hvor fik man det fra? Hvis man lavede det selv, må der have været store skove! Og hvad med så stor en produktion på et lille sted? Solgte man jern til andre?
Lavede man måske bedre jern her end andre steder?

I dag er sporene væk, mange kubikmeter jord er flyttet og trafikmotorvejen og nybygninger har overtaget området, hvor der engang for 1000 år siden levede bønder og smede.
”Nu er det vores tur” ….. Det er jo en form for genbrug!

Galgehøj ved Studsgårdvej

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side