Computer mand

Computer mand

Rosenlunds hjemmeside:


www.rosenlundcentret.dk


Rosenlund Centrets hjemmeside er gennem
flere år blevet styret og redigeret af
Søren Brogaard.
Han fortæller her lidt om det frivillige arbejde,
han her udfører, samt lidt om hans
egen baggrund.
Jeg er født i Salling og efter at være flyttet
hjemmefra var jeg 5-6 år ved landbruget
på forskellige gårde. Efter et landbrugsskoleophold
kom jeg i købmandslære
i Ubberud ved Odense, idet jeg nok
havde indset, at det var den vej, jeg skulle
gå.
Læretiden varede 3 år, og med handelsskole
om aftenen 3 dage om ugen. På den
tid var en landsbykøbmand også omfattet
af handel med korn- og foderstoffer, og
da jeg havde fået interesse for den del af
købmandskabet, kom jeg derfor efter endt
læretid på et et-årigt kursus på foderstofskolen
i Middelfart.
Efterfølgende havde jeg i 3 år stilling på
et foderstoffirma i Gårde ved Varde, inden
jeg i 1970 kom til Snejbjerg som leder
af den lokale Andel- og Foderstofforretning.
Med arbejdet i foderstofbranchen fulgte
også nødvendigheden af at kunne betjene
en computer, og det er derigennem, at jeg
har fået det grundlæggende kendskab til
edb, hvilket siden er kommet mig til gode.
11
Da jeg gik på efterløn, blev jeg tilknyttet
Rosenlund Centret som underviser i edb, og
det var dengang, det foregik i et kælderlokale,
hvor man lige akkurat kunne klemme 5
computere ind. Det fortsatte jeg med, indtil
aktiviteten flyttede op i det nuværende lokale.
Jeg har regnet lidt på det, og er kommet
frem til, at jeg gennem årene i kælderrummet
har haft 75 ”elever”, som jeg håber har
fået lidt ud af anstrengelserne ved skærm og
tastatur.
Jeg skulle åbenbart ikke hvile på laurbærrene,
idet jeg blev spurgt, om jeg ville varetage
Rosenlunds hjemmeside. Det sagde jeg ja
til, da det er et arbejde, man er knap så bundet
af og som man kan klare hjemmefra.
Hjemmesiden er oprindelig lavet af Johannes
Wiinbjerg Larsen, og det var også ham,
der satte mig ind i, hvordan tingene skulle
gribes an.
Arbejdet omfatter bl.a. 3 ting.
At indsætte årsprogrammet på hjemmesiden
for hver ny sæson.
At indsætte de 4 årlige Rosenblade og
anbringe de enkelte artikler på de rigtige
steder.
At indsætte mødereferater fra centerrådsmøderne.
At hjemmesiden har sin berettigelse ses ved,
at den gennem årene har været åbnet næsten
600.000 gange, og ugentligt 1000 – 1500
gange. Det er selvfølgelig ikke alle de mange
tusinde, der studerer den nærmere, men
alene ud fra antallet af åbninger må der være
nogle, der læser den nærmere og har udbytte
af det.
Det er svært at sige, hvad der har størst interesse
af ordene på hjemmesiden, men èn
ting falder i øjnene og det er interessen for
de indlagte billeder. Dem er der virkelig
mange, der klikker ind på.
Mere privat har jeg været gift med Elin i
over 50 år, vi har 3 børn og 2 børnebørn.
Tak til Søren for det gode samarbejde, som
vi har stor glæde af.


Jørn Vestergaard

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.11 | 21:26

jeg er født på Tanderupgaard d.30 maj 1940 og vil gerne vide om der stadig er lanbrug på gården? eller skal stedet bruges til andet formål.

...
05.11 | 17:53

Spændende historie. Er gården i dag privatejet?

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side