Fredes sidste tur
Oplevelser med de frivillige -


Ja, så er det igen tiden, hvor der skal affattes en beretning om turen for de frivillige på Rosenlund Centret. Det er efterhånden blevet til en del beretninger om dejlige ture rundt i Jylland, og Bodils velkomsttale i bussen før start her den 3. juni 2010 bar da også præg af, at det efterhånden bliver sværere og sværere at finde nye egnede mål for turene. Det bliver vanskeligere, fordi mange af de frivillige er gengangere, så en tur, vi har været på, kan derfor ikke gentages.
Men – Bodil – frygt ikke, thi Jylland det er hovedlandet. Jylland er de store kontrasters område, det er landet bag hav og klit, det er de mange fjordes land, der findes mange sagnomspundne egne, og sådan kunne jeg blive ved. Du er fantastisk til at tilrettelægge disse ture, og du finder garanteret også ud af at tilrettelægge en god tur næste år.

Inden bussen satte i gear, takkede Bodil de frivillige for deres store engagement på Rosenlund Centret og kom også ind på, at når der er så mange gengangere, ja, så må Centret stadig være stedet, man kan  lide at komme på, trods de store og mange forandringer, der er sket siden starten i 1997.
Efter afgang startede vi med at synge en sang, og det gik faktisk godt i år, selv om det ikke er optimalt at synge i en bus.

Efter sangen diskede Bodil op med en leg, som var en efterligning af udsendelsen  ”kodeordet” , som TV Midt- Vest har kørt over en periode. Vi skulle altså ad den vej finde ud af, hvor turen skulle gå hen denne gang. Kodeordet var Esbjerg, og derfor satte Frede, som var vores chauffør, kursen mod sydvest.

Nu er tiden så kommet, hvor jeg må forklare den lidt kryptiske overskrift. Da Bodil præsenterede Frede, bekendtgjorde hun, at nu har Frede nået den alder, hvor det er på tide at tænke på at sige stop og gå på efterløn. Så turen til Esbjerg ville blive hans sidste tur som chauffør for de frivillige på Rosenlund Centret. Det er aldrig rart at sige farvel til èn, man har haft tillid til gennem mange år, men sådan er livet.
Vores første mål var Hjerting Kirke, som er placeret malerisk på toppen af en bakke med udsigt til Ho bugts vande. Kirken blev indviet september 1992, og udefra ligner den mange af de gamle vestjyske kirker med de hvidkalkede mure og det grå blytag, men den er - set med mine øjne - en temmelig bastant kirke rent arkitektonisk.

Når man så bevæger sig ind i kirken, vil man se, at det er en meget moderne og funktionel kirke, men de fleste, der for første gang ser kirkens altertavle, bliver nok en smule forvirrede. Mange danske altertavler er normalt nogle sorte trærammer omkring et eller flere malerier, men her er altertavlen bredt ud over en hel væg.

altertavlen i Hjerting Kirke er bredt ud over en hel væg
Det er kunstneren Robert Jacobsen, der med denne altervæg videregiver et enkelt kristent fortælleunivers på sin helt egen måde, ganske jævnt og ligefrem. Jeg vil ikke her beskrive altertavlen minutiøs, men blot sige, at de mange fragmenter, tavlen består af, svæver frit uden sammenhæng, men dog med mening.

Ud over altertavlen er lyset i kirken noget helt specielt. Det eneste vindue, der er i kirken, vender mod nord, men det er til gengæld et mægtigt vindue, som kan opfange lys både fra nordøst og nordvest, hvilket er med til, at figurerne på altertavlen kommer til at fremtræde tydeligt. Har du ikke været i Hjerting kirke, kan jeg varmt anbefale en tur derned ikke mindst på en solskinsdag.

Jeg omtalte før, at vores chauffør, Frede, er ved at være op i alderen. Men den bus, han fragtede os rundt i, er vist også snart klar til en form for pension. Da vi andre var inde i kirken, ville Frede starte bussen, så vi hurtigt kunne komme videre. Men ak og ve, da vi kom ud til bussen, var Frede helt opkogt i ansigtet over, at han ikke kunne starte bussen, men vi skulle jo videre, så alle mand måtte lægge skuldre til, og det lykkedes at skubbe den i gang.

Alle mand måtte lægge skuldre til, og det lykkedes at skubbe den aldrende bus i gang
Frede åndede lettet op, alt imens han fremstammede, at nu turde han ikke stoppe motoren, inden vi kom til Snejbjerg.

Næste punkt på programmet er Sædding Strand i Esbjerg. Besøgende, der kommer til Esbjerg fra søsiden, bliver budt velkommen af skulpturgruppen ”Mennesker ved Havet”, som består af i alt fire skulpturer, der er 9 meter høje, og som i klart vejr kan ses på en afstand af 10 kilometer. Vi kom ad Sædding Strandvej, og pludselig stod skulpturerne der mellem vejen og havet. ”Mennesker ved havet”  er udført af billedhugger og maler, Svend Wiig Hansen, og blev opstillet her ved Sædding Strand i 1995.

Skulpturerne  er lavet af beton og malet hvide, og de skal symbolisere menneskets møde med naturen. Hvis man kigger nøje efter, vil man måske opdage, at kunstneren har lavet en lille finurlighed ved to af skulpturerne, idet der på deres ene fod er seks tæer, hvilket jo efter den anatomiske orden er en tå for meget.


Bussen havde stået og knurret under hele opholdet ved ”Mennesker ved Havet”, så her skulle der ikke skubbes for at komme videre. Så vi fortsatte til Gravlunden, som ligger ved Hjerting Strandvej. Her har man anlagt Fiskernes Mindelund, som et mindesmærke for de mange Esbjergfiskere, der  døde på havet i forbindelse med deres arbejde. Mindesmærket er en cirkelrund mur af granit, og den er 20 meter i diameter og 2½ meter høj. Den 10. november 1941, hvor Esbjerg Byråd havde vedtaget, at mindesmærket skulle realiseres, havde man 350 navne at hugge ind i muren, og da mindesmærket blev afsløret eller indviet den 3. november 1949, havde man adskillige flere navne end de 350 at hugge ind.
Der hvor cirkelmuren begynder, er der rigtig mange navne med både årstal på skibsforliset og kutterens navn. Efterhånden, som man bevæger sig rundt langs muren, falder
antallet af navne, og min teori er, at efterhånden som årene går, bliver bådene ikke alene udstyret med bedre teknik, men de bliver også stærkere i konstruktionen.

Nu var vi ved at være sultne, så nu glædede vi os til at indtage den sædvanlige middag bestående af kartoffelsalat og frikadeller. Vi kørte derfor til Fovrfeld Ældrecenter i Esbjerg, hvor Bodil havde entreret med køkkenet, at vi ville være der klokken ca. 12.00. Al respekt for kartoffelsalat og frikadeller, men i år var denne ret skiftet ud med pandekager fyldt med millionbøf, og det er heller ikke at kimse ad. Så vi nød den anderledes fine menu i fulde drag, og da der så også blev disket op med tærte med creme `fraiche og flødeskum, ja, så var middagen hjemme. Kaffe, øl og sodavand hører naturligt med til en sådan diner.
Efter middagen blev der fortalt lidt om Fovrfeld Ældrecenter, som blev bygget i 1975 og senere gennemgribende renoveret  og moderniseret i årene 1997-1999. Der forefindes ikke et så rigt tilbud af aktiviteter som på Rosenlund Centret, men bankospil er et hit på stedet.

Sidste punkt på programmet på denne tur var Esbjerg Museum, og det blev virkelig en oplevelse. Jeg vil ikke her bruge så megen spalteplads på at fortælle om museet, det skal simpelthen ses med egne øjne. Og bestemmer du dig for at tage derned, så giv dig god tid til afdelingen med oldtidsfund. Her kan du se nogle af de mange fund, arkæologerne har udgravet i egnen omkring Esbjerg. Det skal også lige nævnes, at den jyske vestkyst jo er særlig kendt for sine mange ravfund, og på Esbjerg Museum kan man se en stor permanent udstilling om ravets kultur- og naturhistorie.
I museets foyer kan man ligeledes se en spændende fotoudstilling om 2. verdenskrig. Udstillingen viser bl.a. billeder fra sprængninger af f.eks jernbaner og fabrikker, og der er billeder og beretninger af og om kendte mennesker, der satte deres liv på spil i det farlige job at være med i  modstandsbevægelsen.
Nu gik turen så hjemad, men knap var vi kommet i gang, før Frede Chauffør gjorde opmærksom på, at den aldrende bus var løbet tør for vand. Frede og Bodil plus et par stykker mere måtte ud i sidegaderne for at finde en spand vand, og det lykkedes. Da vi var kommet lidt længere nordpå, meldte tørsten sig igen hos bussen, og endnu engang måtte der hentes vand, denne gang ved en tankstation.
Klokken lidt i seks nåede vi Rosenlund Centret efter en dejlig begivenhedsrig dag. Tak for turen, Bodil.

Erling Haubjerg

”Mennesker ved Havet” ved Sædding Strand består af fire skulpturer, der er 9 meter høje

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side