Her er mit liv...
Niels Halborg


Niels Halborg

Af Erling Haubjerg

For kort tid siden kunne man i Herning Folkeblad læse, at Haunstrup måske får problemer med fortsat at kunne opnå status som landsby. Der mangler en enkelt indbygger.
”At tænke sig at nedlægge en by bare fordi den situation er opstået, at der pludselig mangler bare én sjæl ud af 200, som er det indbyggerantal, der betinger, at en landsby fortsat kan være en landsby, - det synes jeg er en form for pamperi. Hvis de så også fjerner byskiltene, ja, så må det blive dråben, der får bægeret til at flyde over,” siger Niels Halborg
Han var førstelærer på Haunstrup Skole fra 1966-1993 og derfor kender han byen. Niels Halborg har sagt ja til at være med i ”Her er mit Liv” i dette nummer af Rosenbladet, og se det er ikke så ilde, for han er et spændende menneske at lytte til.

Niels Halborg er født i Øster Lyby i nærheden af Skive i Salling, hvor hans forældre havde et husmandssted på 15 tdl., som var blevet udstykket fra bedsteforældrenes gård i 1927.
Niels gik syv år Lyby Skole, men som han siger, så var det ikke syv glade år.
”Vi fik slet ikke de udfordringer, vi skulle have, jeg gjorde i hvert fald ikke”, siger Niels.
”Men én ting kan jeg da huske fra min skoletid, og det er den 9. april 1940. På det tidspunkt var jeg 6 år gammel, og jeg kan huske, hvordan de tyske fly strøg lavt hen over landskabet og så lettede lidt for at komme over skolebygningen. Det glemmer jeg aldrig. Tyskerne gjorde det udelukkende for at forskrække os”, fastslår Niels.

Niels kom ikke ud at tjene, da han forlod Lyby Skole efter de syv år, for Niels’ far, der blev født i 1899, kom ud at tjene som 5-årig, og det skulle ikke overgå hans drenge. Niels og hans bror blev derfor hjemme, indtil de var 16 år gamle. Faderen kørte mælk til mejeriet hver dag, så der var nok at se til for de to drenge på gården.
Niels tjente lidt ekstra som daglejer på nabogården samtidig med, at han spillede lidt harmonika sammen med en ældre mand fra egnen. De to stillede gerne op, når der var juletræsfester i Salling, og det var der seks gange hver jul rundt om i Salling. Men også i høsten var Niels ude med harmonikaen, da var det høstfester for børn, der fik glæde af Niels’ harmonikatoner. Hans første harmonika var en Hohner, som moderen også kunne spille på. Hun var en sand mester ud i dette instrument, og det var også hende, der lærte Niels at spille.

Som 16-årig fik Niels arbejde på forsøgsgården - Abildgård - i Lyby, men det var kun et vinterjob sammen med forvalteren. Arbejdet som landbrugsmedhjælper fik desværre en brat ende, for en dag uheldet var ude, brækkede Niels en fod og blev så handicappet, at han måtte opgive landbruget.
Nu måtte Niels så se sig om efter noget andet arbejde, og i 1951 kom han i lære som kommis i Åsted Brugsforening i Salling. Det arbejde syntes han godt om, men det blev kun til et halvt år, så måtte han på lægens opfordring stoppe, ellers ville den dårlige fod gøre ham invalid for altid. I det halve år Niels var i lære, gik han på teknisk skole, og ikke nok med det, han havde også meldt sig til det dengang så legendariske – Mønsteds Brevkursus, hvor han tog de almindelige fag.
Niels kom nu på Køng Folkehøjskole ved Glamsbjerg, hvor han blev uddannet som kontrolassistent. I april 1952 blev han kontrolassistent ved Hammel. Det var dengang, man cyklede rundt med kontrolflaskerne på styret, men som Niels siger:
”Det var nu meget hyggeligt, for jeg logerede jo rundt på gårdene, og fik også kosten her.”
Niels blev dog hurtigt klar over, at han ville noget andet, så i 1953 begyndte han i præparandklassen på Køng Højskole, og efter otte måneder var han klar til optagelsesprøve, som han bestod på Skive Seminarium. I juni måned 1954 startede han på læreruddannelsen, så nu var det slut med nederlagene, som Niels udtrykker det, og en hård ungdom var lagt bag. I 1958 dimitterede han fra Skive Seminarium, og hans første job var som vikar for en gammel enelærer på Thorup Skole på Mors.

Men allerede i marts måned samme år var Niels blevet gift med Aase, der er sygeplejerske. Deres første tid sammen var altså i Thorup, men her boede de kun i et år, for i foråret 1959 rykkede de teltpælene op, idet Niels fik en stilling som lærer i Himmerland på Ellidshøj Centralskole. Her var de i fem år til 1964, og det var her, deres tre piger blev født.
Nu gik turen så tilbage til Mors, for Niels havde erfaret, at en ny eksternatskole var ved at blive oprettet i Nykøbing Mors, og han kunne godt tænke sig at prøve kræfter med undervisning af evnesvage. Men det blev kun til to år her, for det var for hårdt.
Nu syntes Niels, at der skulle til at falde ro over tingene, så derfor søgte han og fik stillingen som førstelærer i Haunstrup i 1966. Om der faldt ro over tingene, kan der nok sættes spørgsmålstegn ved, for der har i mange år ikke været ro om Haunstrup Skole. For som Niels Halborg siger: ”Hvis vi tager Herning Folkeblad, så har det blad nedlagt skolen hvert andet år de sidste mange år, og sådan noget er jo ikke ligefrem med til at skabe ro i oplandet og på skolen.”

I oktober 1977 vedtog N. O. Hansens byråd så at nedlægge skolen, men der var dog endnu et lille håb for overlevelse, hvis man kunne få stablet et fritidshjem på benene i skolens lokaler. Ved et stormøde i november 1977 i Haunstrup Huset, hvor Hilmar Sølund og N. O. Hansen også deltog, blev skolen genoplivet.
”Der var imidlertid ikke plads til et fritidshjem i skolens lokaler, så jeg tilbød at flytte ud af tjenesteboligen, så denne kunne inddrages til formålet”, siger Niels. Dette blev godtaget, og skolen kunne fortsætte. Den 1. august 1978 startede den integrerede børneinstitution i Haunstrup op, og den eksisterer endnu den dag i dag under navnet ”Hedens Børnecenter”.

”Vi måtte jo så kigge os om efter en anden bolig, så i foråret 1978 købte vi hus i Munkgårdkvarteret, og det har vi aldrig fortrudt”, siger Niels. I 1993 blev Niels Halborg sendt på sygepension som 59-årig, så det blev ikke som lærer ved skolen, han kom til at opleve Haunstrup Skoles endeligt. Den er først her i år 2002 ophørt som skole.
Kristen Kolds valgsprog ”Først oplive – så oplyse”, har altid været Niels' motto i skolearbejdet, ”for glade børn lærer bedst,” siger Niels. Se det er jo friskolernes ideologi, og på mit spørgsmål om, hvorfor Niels ikke blev friskolelærer, svarer han:
”Jeg valgte folkeskolen. Men hvis du tænker tilbage på mit motto i skolearbejdet, så vil du kunne se, at jeg arbejdede på at bringe friskolens ideer ind i folkeskolen, og det var der for øvrigt mange af mine seminariekammerater, der også gjorde.”
Selv om Niels Halborg er gået på pension, er der stadig go i ham. Han har gennem hele sit liv været meget kreativ både hvad angår sang og musik. Han har således været kirkesanger næsten alle de steder, hvor han har fungeret som lærer, og i dag er han stadig tilknyttet Herning Valgmenighedskirke som vikar. Han startede som kirketjener ved denne kirke allerede tilbage i 1976.
I skolen var det violinen og blokfløjten, der blev brugt flittigt. Det var ikke harmonikaen, som jo ellers var det instrument, han tjente penge med i de unge dage.
”Der gik faktisk 25 år, hvor jeg ingen harmonika havde. Men så i 1985 arvede jeg en, og så kom der gang i spilleriet igen. I 1988 blev jeg medlem af en harmonikaklub. Vi var 20 medlemmer, og allerede fra starten blev jeg medlem af klubbens bestyrelsen. Vi blev så gode, at vi hurtigt blev engageret til at spille ved forskellige arrangementer som f.eks. Dyr- skuer i Studsgård og private fester, så det var bare helt fint”, siger Niels.
I dag kan vi møde og høre ham på Rosenlund Centret, hvor han er med i husorkestret. Men også i mange andre sammenhænge får vi glæde af Niels’ harmonikaspil på Centret.
”Min bedste oplevelse som pensionist var dog, da jeg i år 2000 blev opereret for grå stær i begge øjne, og brillerne kunne lægges til side. Det er så pragtfuldt, at man slet ikke kan forestille sig det. Tænk, at jeg nu kan stå her på min adresse og på 5 kilometers afstand tælle træerne på Momhøje, se det er noget, der gør én taknemmelig”, siger Niels.
Niels har meget mere, han gerne vil fortælle, men vi må slutte nu, og Niels har bedt mig om at slutte interviewet med sætningen:
”Harmonikaen er blevet mit nemesis!”

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side