Lis og Rubeck Risager, Herning Fiskepark, og Egon Pedersen, EP Caravan Service

Herning Fiskepark

Besøg hos Lis og
Rubeck Risager


Af Jørn Vestergaard


Vi er på besøg hos Lis og Rubeck Risager, ejerne af Herning Fiskepark på Langvadbjerg og tidligere indehaver af Jydemarked i Herning. Vi sidder i deres hyggelige havestue med udsigt over de parklignende omgivelser omkring fiskesøerne og Rubeck fortæller:
- Jeg kom til verden som nummer fem ud af en søskendeflok på elleve: Min far drev en købmandsforretning i Uggerby ved Hirtshals og fulgte dermed traditionerne, idet der altid har været købmænd i min familie. De seks brødre i min søskendeflok har således en overgang alle været købmænd, og som barn lå det ligesom i luften, at det var den vej, jeg skulle gå, når jeg blev ”stor”, anderledes kunne det ikke være.
- Da tiden var inde, kom jeg i lære hos en købmand i Sindal, og efter endt uddannelse var jeg – efter først at have aftjent min værnepligt som soldat i Viborg – kommis i Skagen i fem år.
Rubeck Risager fortsætter med at fortælle, at han på det tidspunkt havde fået lyst til at få mit eget, og gennem Ove Ødegaard og Dagrofa blev anvist en butik på Glentevej i Herning. Selvom den havde skiftet lejer fire gange inden for de seneste fire år, fandt han, at der var gode muligheder i stedet.
- Så den 25. marts 1969 bestemte Lis og jeg at drive forretningen videre.
Lis kommer fra Vrå, der ligger midtvejs mellem Brønderslev og Hjørring, og det betød, at to nordjyder nu skulle se at finde sig til rette i det midtjyske.
- Fra starten hed forretningen ”Spar” og til at betjene kunderne var der kun mig og en lærling og Lis på kontoret, fortsætter Risager.
- Egentlig var det kun en halv butik, vi overtog, for vi besluttede at lukke slagterafdelingen i et forsøg på at gøre stedet mere rentabelt og kun drive det som kolonialt. Den vestlige ende af bygningen var udlejet som tæppeforretning under navnet ”Tæppe Thygesen”.

Navneskift
Rubeck Risager fortæller, at de efter to år omdøbte forretningen til ”Jydemarked” og dermed blev til fri købmand, uafhængig af sammenslutninger og butikskæder, hvilket gjorde, at de kunne lave deres egne annoncer og reklamefremstød.
- Omsætningen steg støt og i 1975 blev der bygget til, men stadig med tæppebutikken i den ene ende. Næste udvidelse skete i 1979, hvor det igen blev et supermarked med den genåbnede slagterafdeling. Samme år tog vi skridtet fuldt ud og købte hele ejendommen, så fra at have været lejer blev vi nu ejer.
- Der blev samtidig bygget nye lokaler til tæppeforretningen, men da Thygesen kort efter døde, inddrog vi hele bygningskomplekset til supermarkedet.
- Omsætningen steg og steg, og for at sætte tal på, var de 1½ medarbejdere, vi startede med, blevet til 57, da vi afhændede butikken i 1996. Samtidig var den årlige omsætning steget fra 700.000 kr. til godt 100 mio. kr., beretter Rubeck Risager.

På spørgsmålet om, hvordan det gik til, at de unægtelig havde stor succes med at drive købmandsforretning i en tid med stadig større konkurrence fra de store butikskæder, og hvor der var en kundekreds, der gik langt uden for lokalområdets grænser, svarer Rubeck, at der kan nævnes flere årsager, men for at pege på de vigtigste nævner han:
1. En god annonceform med frihed til selv at bestemme, hvad der skulle stå.
2. En lidt utraditionel måde at drive forretning på.
3. Initiativer som julemarkeder, nytårsskyts til halv pris, stegte pølser fredag eftermiddag, spidstegt okse på parkeringspladsen, aftener med vinsmagning, osv. gjorde, at der blev skabt opmærksomhed på os.
4. En god atmosfære i butikken og blandt medarbejderne.
5. En god slagterafdeling.
6. Som det allervigtigste: At sørge for at kasserne var bemandet, så der ikke opstod unødig kø.
- I 1985 var vi 30 købmænd, der tog initiativ til at danne vores egen indkøbsforening, hvorved vi blev helt uafhængige af grossistkæderne og kunne drive vores forretninger uden indblanding udefra. Det er nu engang sådan, at hvis en købmand ikke selv kan finde ud af at drive sin butik, kan konsulenten det heller ikke.
- Sammenlignet med butikker med en tilsvarende omsætning som vores havde vi egentlig alt for lidt plads. Jeg fik derfor den ide at fylde butikshylderne op om natten. Mange kender den situation fra supermarkeder, at der kommer en medarbejder med en pallefuld varer, som kunderne må gå af vejen for. I vores forholdsvis lille butik på 750 m2 ville det være en kilde til evig irritation.
- Derfor blev det sådan, at to nætter om ugen gik der otte mand og fyldte hylderne op og sørgede for, at der var ryddet op, når vi åbnede om morgenen. Stik imod forventningerne var det aldrig svært at få folk til at tage dette natarbejde, idet mange faktisk foretrak at have det sådan. Det skal nævnes, at vi i flere år havde danmarksrekord i omsætning pr. kvadratmeter.
Rubeck Risager fremhæver betydningen af, at mælken blev givet fri i 1970. Indtil da måtte den kun sælges fra ismejerier og via såkaldte mælkekuske, der kørte rundt til kunderne. Nu kunne købmændene begynde at forhandle den.
- Men der var den hage ved det, at vi helst skulle sælge den til den vejledende pris, dikteret af mejerierne. Det medførte, at vi kort efter blev meldt til politiet for at sælge for billig mælk, idet vi ikke altid lige havde lyst til at lade andre bestemme over vores prispolitik. Det er jo sådan, at når familien skal ud at handle, så kender konen prisen på mælk plus tyve andre ting, mens manden kender prisen på øl og snaps, og derfor er det varer, man ikke skal tjene på, konkluderer Rubeck Risager.

Friheden
- Efter at have solgt forretningen i 1996 brugte vi en del tid på at få bygget vort sommerhus ved Serup strand, og så gjorde vi noget, som vi havde haft lyst til gennem mange år, men som vi havde haft for lidt tid til, nemlig at tage på rejser, fortæller ægteparret.
- Et godt tilbud i øl var altid en god ide i vores reklamer, for det er som regel fatter, der sidder bag rattet og derfor bestemmer, hvor der skal køres hen, når der skal handles.
- Igennem flere år fik vi via skolepsykologen ”tilsendt” drenge, der ikke fungerede lige godt i skolen. Ved at tilbyde dem et job som flaskedrenge og lave en opsparingsordning på fem kr. i timen af deres løn, penge der blev sat ind på en speciel konto, fik vi dem til at fungere og blive en væsentlig del af butikkens drift. Flere af dem havde på den måde fået råd til at købe en knallert, når de blev gamle nok til at måtte køre på den.

Trekkingtur
- Som købmand havde vi flere gange været i Frankrig på vinkursus, hvor man lever lidt i luksus med fine middage og buffeter, hvor intet mangler. Nu ville vi prøve noget helt andet, så vi tog på trekkingtur til Pakistan, Indien og Nepal med rygsæk, transport i lastbiler og med den mad, som man selv laver. Desuden har vi nået at køre med campingvogn til Nordkap, været otte uger med autocamper på Sicilien, i Rom og Venedig, været på safari i Afrika, en måned i New Zealand og senest ture til Burma, USA og Brasilien. Vi har således fået set lidt af verden, mens vi stadig er unge og raske, fortsætter Risager.
- I 1999 købte vi fiskesøen på Langvadbjerg og flyttede til Snejbjerg. Ved overtagelsen var området noget forsømt og søen lukket, men ved at tørlægge og få den renset op kunne vi åbne området for lystfiskere i marts 2000.
- Vi har desuden fået os etableret med pumper, så vi i tørre perioder ikke risikerer at stå med for lidt vand. Her i år har vi åbnet en ekstra sø på jord, vi har købt til. For at gøre området præsentabelt har vi fået Hedeselskabet til at plante træer, og nu er det indrettet sådan, at vi selv kan passe det, for det er trods alt dejligt at have noget at rive i.
Der kommer ca. 15.000 gæster om året, mange af dem i forbindelse med skoleklasser, daginstitutioner, firmaer og pensionistklubber, der skal have en lidt ekstra oplevelse. Til daglig møder ægteparret mange hyggelige mennesker, f eks. bedsteforældre med børnebørn, og i den specielle børnesø sørger Rubeck Risager for at sætte fisk ud, så børnene er næsten sikker på at få fangst.
- For at give fiskeriet lidt ekstra spænding har vi mærket nogle få fisk med et plastikvedhæng i forskellige farver. Fanger man én med en rød mærkat, får man en præmie på 1000 kr., en grøn giver 300 kr. plus fiskekort til fire timer og en hvid tre fiskekort a fire timer.
- I forbindelse med denne præmiering skete det engang, at en dreng havde fået en fisk på krogen, og idet han skulle til at hale den ind, så han, at den havde et rødt mærke. Uheldigvis for ham faldt mærket af, da han skulle hale fisken det sidste stykke ind på det tørre, og ærgrelsen var derfor stor, da han så det forsvinde ned i søens dyb.
- Drengen henvendte sig til mig om episoden, men det var jo lidt svært, idet jeg ikke mente, at jeg bare kunne udlevere præmien uden det synlige bevis. Resolut, som han var, gik han hjem og kom lidt efter tilbage med moderen, som havde medbragt et finmasket fiskenet. Ved at angive stedet, hvor uheldet var sket, lykkedes det hende at fiske den røde mærkat op fra søens bund og drengen fik sin velfortjente præmie, beretter Rubeck Risager.
- En anden sjov episode indtraf her i år d. 1. april ved åbningen af vores nye sø. Jeg havde udlovet en præmie på 2000 kr. for den største fisk, der blev fanget inden klokken tolv. En dreng var tilfældigvis kommet med på afbud, og i et af de første kast fangede han en fisk på 8 kg, som viste sig at blive den, der udløste præmien. Derudover fangede han senere samme dag en fisk med et hvidt mærke, så dagen var reddet for ham.
- Sådan giver mit nye arbejdsliv mange gode oplevelser, konstaterer Risager til slut.

Som afslutning på vores samtale blev alle beboere og brugere på Rosenlund inviteret til en gratis fiskedag, hvornår vi måtte ønske det.

En stor tak til Lis og Rubeck skal lyde for det fine tilbud, og begivenheden fandt sted mandag 26. juni.


Målene nås ved at sørge for at have tilfredse kunder

Egon Pedersen -

EP Caravan Service


Af Jørn Vestergaard

Når man fra Snejbjerg kører sydpå ad Tanderupvej, ser man lige før man kommer til Tanderupkær en masse campingvogne stillet op på rad og række, og man tænker, hvis man ikke ved bedre, om der virkelig skulle ligge en campingplads herude på landet.
Nej, stedet er EP Caravan Service, opbygget af en anden af vore lokale initiativrige personer, Egon Pedersen. Han og hans kone Aase boede i flere år på Agerbjerg, men siden 1999 har de boet i Tanderupkær, hvor de har skabt en blomstrende forretning med campingvogne. Egon har gjort det til sit speciale at opkøbe brugte eller totalskadede campingvogne, renovere eller ophugge dem og videresælge de brugelige reservedele til hele Danmark og store dele af det skandinaviske område.
Med begejstring og virkelyst i stemmen lader vi Egon fortælle.
- Jeg er her fra Herning og blev færdiguddannet som elektromekaniker i 1971 og har altid haft lyst til at prøve lidt af hvert. I flere år var jeg mekaniker og senere malkemaskinemontør. Senest har jeg været værkfører på Camping-Centret i Lind og været ansat på Mini-crosser her i Snejbjerg. Det var mens jeg var i Lind, at jeg fik øje på nogle nye og uprøvede muligheder inden for campingbranchen.
Jeg tænkte, at når man som regel kan finde reservedele til selv ældre biler ved at henvende sig til ophugningsfirmaer, hvorfor har man så ikke samme mulighed, når det gælder campingvogne.
Det er sådan, at man kun kan få reservedele til sin campingvogn de første fem år efter, at modellen er udgået, herefter er man henvist til at købe brugte dele. Her måtte der, efter hvad man kunne forstå ved at lytte til folk, være et behov. Jeg begyndte derfor – sideløbende med mit arbejde - at bruge min fritid til at opkøbe forulykkede campingvogne og via dem at opbygge et reservedelslager.
Som konsekvens heraf solgte vi i 1999 vort hus på Agerbjerg og flyttede til Tanderupkjær, hvor der i den gamle skole var plads til at indrette værksted og lager.
Lige fra starten var der så meget gang i foretagendet, at det næsten virkede overraskende, så behovet for en sådan virksomhed måtte åbenbart have været der.
I november 2004 gik forretningen så godt, at jeg besluttede at beskæftige mig med den fuldtids, hvorefter jeg sagde min stilling hos Mini-crosser op. Skæbnen ville det således, at den storm, vi havde kort tid efter i januar måned, medførte så mange beskadigede campingvogne, at der var rigeligt at tage fat på lige fra starten. Ordrerne strømmede simpelthen ind, så det gamle mundheld, at intet ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget, kom til at passe her.

Mit firma i Tanderupkær er omtrent det eneste sted i landet, hvor folk kan få udført reparationer og købe reservedele.
Oprindelig blev de renoverede campingvogne mest brugt til udlejning og mindre til salg. I dag er det lige omvendt og vi er endda begyndt i stigende omfang at sælge nye. Normalt skal man, for at kunne gøre det, have en aftale om ret til forhandling af en udenlandsk model. Da de fleste fabrikker af den art allerede har en importør af deres produkter i Danmark, kan man ikke uden videre opnå samme status uden at skulle gå en masse snirklede veje for ikke at gå i bedene på de allerede eksisterende forhandlere.
Jeg fik derfor den ide at rejse til Tyskland og opkøbe fabriksnye campingvogne, lade dem indregistrere der og allerede dagen efter udmelde dem af registreringen igen, hvorefter de blev betragtet som værende brugte på trods af, at der aldrig havde boet nogen i dem, eller at de på noget tidspunkt havde været ude at køre på landevejene.
Fidusen er den, at brugte campingvogne gerne må importeres i Danmark til videresalg og på den måde har mine kunder kunnet spare 30-40.000 kr. ved at købe en af mine ”brugte” campingvogne i stedet for at købe den i en almindelig forretning. Og det bedste ved det hele er, at der ikke er noget som helst ulovligt ved den forretningsmetode.

Det har naturligvis medført, at jeg ikke er lige populær alle steder i branchen, men hvorfor skulle jeg ikke medvirke til at give folk et billigere alternativ, når den gamle model skal skiftes ud med en ny. Jeg ser sådan på det, at den priskonkurrence, der har manglet på et monopollignende marked, har jeg været med til at skaffe, idet jeg på en måde springer et led over i den række af importører og forhandlere, der alle skal tjene på varen, før den nåede frem til kunden.
Jeg har endda med tilfredshed kunnet notere, at tidligere utilfredse konkurrenter nu ikke længere bare prøver på at ignorere os, men er begyndt at henvende sig her, når de står og mangler en reservedel. Nøden lærer jo nøgen kvinde at spinde.

At det kan betale sig at se sig om, når man skal ud på markedet drejer dette lille eksempel sig om.
I fjor var der en mand fra Holbæk, der ringede og spurgte, om jeg kunne skaffe en gaskasse og 2 vinduer til hans beskadigede campingvogn. Han havde forhørt sig ved en forhandler på Sjælland og syntes, at priserne på nye ting der var noget pebrede. Jeg havde, det han skulle bruge på lager, og følgelig drog manden med kone og 2 børn til Jylland, købte de nødvendige ting af mig og tog bagefter på weekendtur fra fredag til søndag i Rønbjerg feriecenter. Hele turen (incl. køb af gaskasse og vinduer) kom til at koste mindre end det, han alene skulle have betalt for gaskassen på Sjælland.
Han var mere end tilfreds med handelen, og det samme var jeg.

Det er unægtelig gået stærkt. Fra at have været ene mand om det hele i 2004 er vi i dag 7 fastansatte plus 2 løsarbejdere, hvoraf de 2 er på vores nyoprettede afdeling i Fjelstervang, hvor de udelukkende tager sig af at demontere vogne.
Endvidere er der fra 1. oktober 2006 sket det, at jeg har fået 2 kompagnoner, idet firmaet er overgået til et aktieselskab.
Det skal lige nævnes, at så at sige alle medarbejdere tilhører ”det grå guld”, idet de er fra 50 år og op. Eksempelvis er vores nye lagermand 61 år. I mine øjne er det den mest stabile arbejdskraft. De har erfaring, og der er ikke noget, der hedder barnets første sygedag. Den eneste ulempe skulle lige være, at de sommetider skal have fri for at komme til bedsteforældredag i børnehaven eller skolen. Det griner vi lidt af og mobber hinanden med det.

På en måde kan man sige, at jeg har gjort min hobby til min levevej, idet vi altid i min familie har holdt af at campere, og hver sommer tager min kone Aase og jeg stadigvæk på weekendture rundt til campingpladserne, ikke bare for at ligge og dase, men for at lave gastjek på anlægget i stedets campingvogne, idet det er et krav fra flere campingpladsejeres side, at det bliver gjort for at minimere risikoen for gaseksplosioner.

Som det går nu, ser det ud til, at vi snart kommer til at mangle plads her i Tanderupkær, og tanken er da også, at når lejemålet her udløber om to år, vil vi flytte til et større og bedre beliggende sted. Det er i sagens natur en meget pladskrævende virksomhed, vi driver. Vi har således hele tiden ca. 500 vinduer på lager, og de salgsklare caravans skal jo udstilles på en præsentabel måde.
Det har endda været nødvendigt at købe brugte reservedele i Holland for at kunne udfylde de tomme pladser på vort lager.
Holland siges at være verdens største campingnation, og mange af vore leverandører er der fra. Her har Piet Nieboer i Snejbjerg, der er hollandsk født, flere gange været mig behjælpelig, når der skulle oversættes et eller andet til dansk.
Sidste år opkøbte vi 180 vogne, og de blev efter endt bearbejdning til 60 salgsklare modeller. Alt det tilbageblevne bliver til stumper på genbrugslageret. En stor del af materialerne er af aluminium, som ender med at blive smeltet om. Sidste år solgte vi 27 campingvogne og målet for i år er 50 stk.
En ny stor mulighed for vore aktiviteter er at ombygge store lastrum til lastbiler til beboelse, f. eks. til hestetransport, idet vi indretter rummet til heste i den ene ende og ved hjælp af genbrugsdele fra campingvogne til menneskelig beboelse i den anden. På den måde kan dyr og deres ejere bo godt, når de er ude til diverse udstillinger og opvisninger. Lige nu skal vi til at indrette flere lastvognsrum til beboelsesvogne, der skal stilles til rådighed for medarbejderne ved Grøn Koncert.

En stor kundekreds har vi også i folk, der skal have indrettet deres små kolinihavehuse med inventar, der både skal fungere og ikke fylde for meget. Alt dette findes i en brugt campingvogn.
Lige nu arbejder vi på at opbygge en kæde af lignende forretninger fordelt over hele landet. Der er allerede tre af slagsen på Sjælland og to i Jylland. Nu mangler vi bare at få Fyn og Sønderjylland med, så vi kommer op på ti i alt, alle sammen nogen, der skal arbejde tæt sammen.

Jeg har altid været lidt af en samler og mere privat er min store hobby gamle Tekno legetøjsbiler, som jeg har nær ved 400 af. Jeg har endda solgt en af campingvognene for en frimærkesamling, så måske vil det vise sig, når jeg får mere forstand på de dele, at jeg der har gjort en god handel.
I flere år var jeg også pigefodboldtræner i Snejbjerg, ligesom både Aase og jeg har været meget aktive i teaterafdelingen. For mit vedkommende startede det kort efter, at vi var flyttet til Snejbjerg. Der skulle opføres en dilettantforestilling, og man stod og manglede et postbud, og da den lånte uniformsjakke passede mig på en prik, trådte jeg ind i rollen. Først og fremmest har jeg i teatersammenhæng igennem 15 år medvirket som regissør, og det har givet mange store oplevelser.
Vore to døtre er for længst voksne. Den ene bor her i Snejbjerg og den anden i Åbybro ved Ålborg, og så kan vi bryste os af at have fire børnebørn.
Men lige nu er opbygningen af min forretning det, der optager min tid, og med de mål, vi har for fremtiden, bliver der rigeligt at lave.
Målene nås ved at sørge for at have tilfredse kunder.

Den sidste sætning er Egons slutreplik og vi siger ham tak for at have stillet sig til rådighed med gode oplysninger om grundlaget for firmaet i Tanderupkær

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side