Erling Haubjerg fortæller

Fælleseje ved Gødstrup

Historien om ”Fælleseje”
ved Gødstrup sø


Af Erling Haubjerg

Jeg har ofte cyklet fra Snejbjerg ad Bassumgårdvej øst om Gødstrup Sø til Tjørring og har da også bemærket de få sommerhuse, der ligger ned til søen, men ellers ikke tænkt videre over det, indtil jeg pludselig hører om noget, der hedder ”Fælleseje”. I Rosenlund Centrets bladudvalg bestemte vi os for at undersøge, hvad Fælleseje egentlig dækker over, og det blev så mig, der via noget researth, skulle prøve at klarlægge historien om stedet.
Fælleseje er navnet på det sommerhus, eller samlingssted om man vil, der ligger på Bassumgårdvej 27 mellem Snejbjerg og Tjørring.
I 1913 kom det nogle mennesker i Snejbjerg og Tjørring for øre, at der gik rygter om, at lodsejerne ved Gødstrup Sø ville forbyde andre adgang til søen. Det var derfor om at sikre sig adgang til søen, inden lodsejerne fik gennemført deres forehavende. Ved et møde i Snejbjerg Samlingshus blev det derfor vedtaget at købe et stykke jord ned til søen. Købet skete i 1913, og prisen for jorden var tusind kroner lige ud.
Den 26. april 1913 afholdt et konsortium af beboere i Snejbjerg & Tjørring sogne stiftende generalforsamling i Snejbjerg Samlingshus, og ejendommens navn blev som allerede nævnt ”Fælleseje”. Størrelsen af det købte område er 21460 kvadratmeter, hvoraf det meste dengang var beplantet med skov. Straks efter overtagelsen gik man i gang med at fælde træer og indhegne området, og det blev besluttet, at der skulle bygges et hus på matriklen. Det første hus, der blev bygget, kostede 600 kr.
Med årene er foreningens medlemstal blevet øget. Der har været 74 forskellige medlemmer siden foreningens stiftelse i 1913, og i dag er der 24 aktionærer, som er det normale antal. I 1913 var prisen 2 kr. pr medlemsbrev. I 1927 ændres medlemsbrev til aktie, og det er første gang, man bruger ordet aktie. I de efterfølgende år bruges udtrykket aktie/medlemsbrev lidt tilfældigt. Prisen for en aktie er steget støt siden oprettelsen i 1913.
Det første hus på Fælleseje blev som sagt bygget i foråret 1913. Det må have været et godt hus, for i de næste mange år blev der ikke foretaget reparationer på det. I dag står der dog et nyt hus på grunden.
I 1970 blev der installeret elektrisk strøm i huset og monteret lys. I 1983 blev der indlagt kraft, så man kunne få elkomfur og elvarme Man havde i nogle år diskuteret, om man skulle have vand fra vandværket af hensyn til køkken og toilet, og i 1996 var der flertal for dette, og disse ting blev bragt i orden den 2. juni 1997, og der blev også dette år monteret elradiatorer.
Fra husets terrasse er der en smuk udsigt ud over Gødstrup Sø. Nede ved søbredden og ud i vandet er der en udkigsplatform eller bådebro. Den blev bygget i 1998. I 1999 blev den indviet med champagne ved generalforsamlingen med alle aktionærer og pårørende ude på broen - og den kunne bære!! Når du står på bådebroen, kan drømmene om fritidsinteresser på søen og ved søen få frit spil.
Ønsket om at sejle på søen må have været stort lige fra foreningens start, for allerede i 1913 anskaffede man en brugt robåd. Den har nok ikke været så god endda, for et par år senere sælges båden for 4 kr. og 75 øre. Man havde så på skift nogle få både, men fra 1962 til 1997 altså i 35 år havde man ingen båd. Først i 1997 besluttede man sig for at købe en båd og redningsveste for et beløb på omkring 5000, - kr.

GØDSTRUP SØ


Gødstrup Sø er en 46 ha stor, lavvandet sø i Storå-systemets øvre del. Søen har en middeldybde på 1,8 meter og en største dybde på 4 meter. Søen indeholder ca. 831.000 kubikmeter vand, og det tager ca. èt år før vandet i søen er fornyet.
Via Herningsholm Å blev søen før 1993 tilført store mængder af forurenende stoffer især fra Herning Centralrenseanlæg, men netop i 1993 blev Herningsholm Å ledt udenom Gødstrup Sø, hvorved spildevandet til søen blev afskåret.
Der er således tidligere ophobet store mængder af f.eks fosfor i søbunden. Søens bund er dækket af et lag slam, der i den dybeste del af søen kan være over to meter tykt. Fælleseje har med jævne mellemrum påtalt problemet med slammet overfor kommunen, men indtil videre er der intet sket.
I 1999 blev der fjernet 4000 kg. skidtfisk og udsat 5000 åleyngel og 50.000 meget små gedder. Alt dette skulle give en bedre balance af fiskearterne i søen.

Gødstrup Sø er i forhold til sit vandindhold den mest fiskerige sø i Danmark. En prøvefiskning i 1994 viste at gedde, ål, brasen, skalle, aborre og hork (der er en lille aborrefisk, som ingen betydning har som madfisk, og som er skadelig, idet den æder rogn og yngel) er almindelige fisk i søen. Fiskeri er tilladt med gyldigt fisketegn og fiskekort til søen, så får aktionærerne i Fælleseje lyst til at fiske, er muligheden der.

Et af de festlige og spændende indslag på den årlige generalforsamling i Fælleseje var før i tiden auktionen over jagtlejen. Der var næsten altid en sand kappestrid om at få jagten ved søen. I foreningens første år var jagtlejen 1 kr. I 1938 passerede prisen 10 kr. stigende til 40 kr. i 1947. Den største jagtleje var helt oppe på 4000 kr., men i de senere år er jagtlejen faldet stødt og var i år 2000 nede på 760 kr., men i dag er der ikke rigtig gang i jagten. Man er kommet til den konklusion, at det giver en større oplevelse at tage ud og opleve faunaen på stedet.
Ornitologer undersøgte fuglebestanden ved Gødstrup sø i 1994, og den undersøgelse viste, at der var 180 forskellige fuglearter på stedet. Fra Fælleseje kan man således observere de mest almindelig sete fugle, og det er: toppet lappedykker, rørsanger, taffeland, hvinand, blishøne og gravand. Men der er langt til de 180 fuglearter, og jeg kan jo ikke opremse dem alle her. Dog kan jeg lige nævne, at den dag jeg cyklede ud for at inspicere stedet, lettede der ikke mindre end tre fiskehejrer fra bredden ved huset.

Derfor skal min opfordring være. Tag din cykel og kør til Fælleseje, det er en oplevelse i sig selv. Når du har passeret jernporten, står du i en dejlig skov med flere forskellige træsorter, og inde i skoven er der flere stisystemer, som er hyggelige at vandre på. På grunden ligger der i dag et velrenoveret hus med masser af plads.
Her til sidst kan jeg lige nævne, at hvis nogen efter at have læst nærværende artikel, skulle have fået lyst til at leje sig ind i lokalerne hos Fælleseje, så er dette ikke muligt, idet man fra aktionærernes side er blevet enige om at skåne området mest muligt.

Erling Haubjerg

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

John Wulff | Svar 30.09.2015 16.10

Min familie ejede det stråtækte nabohus indtil 1959.Vi drenge brugte Fællesejes skov,som en vidunderlig legeplads.Der er nu et nyere hus på grunden.Ca 10 år

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side