Fattigvæsenet og fattighuset i Snejbjerg 1814-1868

Af Leif Sepstrup
Gennem de seneste år har en af aktivite-terne på Rosenlund Centeret været slægtsforskning.
Deltagerne har med stor iver forsket i deres forfædre og ad den vej fået kend-skab til disses liv og virke.
Slægtsforskning er ikke bare i kirkebø-gerne at finde frem til personers data ved dåb, konfirmation, vielse og begra-velse. Disse data udgør naturligvis de grundlæggende elementer i enhver fa-milies stamtræ, men for at give familier-ne ”mere liv” er det nødvendigt at frem-skaffe oplysninger om samtiden og dens sociale forhold, og hvordan disse har haft indvirkning på slægten.
De fleste vil selvfølgelig gerne finde grever og baroner i deres slægt; men ud fra en statistisk mulighed er der større
sandsynlighed for at finde familien i den nedre ende af det sociale hierarki, nemlig hos de fattige.
Netop fattigvæsenet har været et af de grundlæggende temaer i den seneste sæ-son på Rosenlund.
Samtidig måtte der øves i at tyde den gotiske håndskrift, som blev benyttet indtil ca. 1875, og ikke mindst skaffes kendskab til nogle af de begivenheder, som fandt sted i Snejbjerg for små 200 år siden, da der kom en ny lovgivning om og for de fattige. (De originale do-kumenter findes på Rigsarkivet i Vi-borg.
Landet er og har i århundreder været styret af love og forordninger. I 1803 kom der et nyt reglement for ”Fattig-væsenets provisoriske Indretning og Be-styrelse paa Landet i Danmark”. Den nye lov gjaldt således også Snejbjerg-Tjørring

Med loven blev der oprettet en fattigkommission
i hvert kirkedistrikt. Det blev
grundlaget for de senere sogneråd. I første
omgang var der ikke demokratiske valg til
denne kommission. Formand var sognepræsten,
bistået af 3-4 af sognets bedste
mænd. (Dem med de største tegnebøger?)
Disse mænd skulle sørge for at drive fattigvæsenet,
dvs. sætte sognets beboere i
skat, inddrive disse beløb for efterfølgende
at fordele dem til værdigt trængende i sognet
og dem, der havde opholdt sig i sognet
3-5 år efter deres fyldte 18. år. Udgangspunktet
var naturligvis, at alle skulle forsørge
sig selv.
En anden ting, som fulgte med det nye
reglement, var opførelsen af fattighuse, ikke
at forveksle med fattiggårde, som først
blev indført senere.
Fattighuset i Snejbjerg blev placeret nord
for det gamle kirkegårdsdige.

Der gik 10 år, inden lovens forordning om

opførelsen af et fattighus blev en kendsgerning.
Den økonomiske udfordring har
helt sikkert været en af de store knaster i
processen.
Ved hjælp af en donation på 200 Rigsdaler
fra to af sønnerne Buch fra Tanderupgård,
suppleret med et ukendt beløb fra nogle
”brave beboere i Snejbjerg” kunne pastor
Fabricius i 1814 melde byggeriet afsluttet.
Den 12. november 1838 blev fattighuset
for første gang brandforsikret. Huset beskrives
i den anledning som et grundmuret
hus beliggende på kirkens grund. Målene
er fem fag i længden og 11 ½ alen i dybden.
Omregnet til nutidige mål et boligareal
på ca. 50 kvm. Huset var indrettet til fire
familier. I tilfælde af brand skulle kirkens
brandredskaber bruges.
Fattighuset og dets beboere har sikkert
fyldt meget i den daglige snak i Snejbjerg
og har undertiden nok givet dybe panderynker
hos fattigkommissionens medlemmer.
Fattighusets beboere har været en blanding
af unge og gamle, suppleret med tvivlsomme
eksistenser i form af kæltringe og natmandsfolk
med hang til tiggeri og brændevin.
Ved at studere de gamle dokumenter fra
fattigkommissionen og folketællinger fra
samme periode får man et lille indblik i
husets beboere.
I februar 1832 blev der i Holstebroområdet
foretaget en kontrol af løsgængere og omstrejfere.
Ved den lejlighed blev der arresteret
50 børn og voksne. Blandt disse personer
var en Johanne Marie Andersdatter,
som opgav at være fra Snejbjerg, og hendes
livsledsager, glarmester og blikkenslager
Peder Christian Christensen Strudal.
Deres fire børn var også blandt de arresterede.
Ved den efterfølgende retssag blev

Peder Christian Christensen Strudal løs-ladt. Derimod blev Johanne Marie idømt 4 x 5 dage på vand og brød ved Hjerm-Ginding herredsret i Holstebro. De fire børn blev sat i pleje i Holstebro under sa-gen og afsoningen Dette udløste en reg-ning til fattigvæsenet i Snejbjerg på i alt 14 Rigsdaler 4 Mark og 12 Skilling for børnenes ophold i syv uger og to dage samt for indkøb af to par træsko.
Parret blev efterfølgende henvist til op-hold i Snejbjerg, hvor de blev gift 6. okto-ber 1836. De havde da levet sammen i 20 år og var efterhånden blevet forældre til 12 børn, hvoraf de syv var døde.
Giftermålet var ikke uden hindringer. For at blive gift skulle Johanne Marie først konfirmeres, og ved konfirmationen skul-le dåbsdatoen oplyses. Der måtte et par retsmøder ved Hammerum herred til, in-den hendes fødsel og dåb var på plads. Skønt der efterhånden var gået 40 år fra hendes fødsel, lykkedes det at finde per-soner i Snejbjerg, der kunne berette, at
hun var født i laden på Agernem (Ørskovbakken). Hverken fødsel eller dåb var blevet indført i kirkebogen, men ret-ten fandt frem til et par af fadderne, som kunne bevidne, at fødslen havde fundet sted i august 1796 med efterfølgende dåb i Snejbjerg kirke. Johanne Maries foræl-dre var omvandrende kæltringe fra Dej-bjerg, som havde fået logi i laden på ”Agernem”.
Da Johanne Marie hverken kunne læse eller skrive, blev hun mundtligt belært om kristendommen før sin konfirmation.
Ifølge fattigvæsenets love kunne en per-son, som havde modtaget fattighjælp, ik-ke blive gift, før det modtagne beløb var tilbagebetalt. Det problem klaredes ved, at der i Snejbjerg blev foretaget en ind-samling til brudeparret.
Endelig kunne parret indtræde i ægtestan-den, hun som 40-årig og han som 60-årig. 1½ år senere fødte Johanne Marie en dat-ter, som fik navnet Christine Marie. Den-ne datter blev som voksen ”kjæreste-partner” med den berømte Kjælle Casper
FATTIGVÆSENET OG FATTIGHUSETI
9
fra Rind.
Parret Johanne Marie Andersdatter og Peder Christian Christensen Strudal blev faste be-boere i fattighuset, indtil Peder Christian dø-de i efteråret 1860.
Herefter tager Johanne Marie atter på turne og ernærer sig ved at spå og optræde med trolddomskunst og som klog kone med speci-ale i tandpine, forvridninger o.lign. Det sid-ste, man hører om Johanne Marie, er, at hun dør og bliver begravet i Sahl i 1883.
Den sociale arv gik videre til næste generati-on.
Ved fattigkommissionens møde tirsdag den 5. august 1851 i Snejbjerg kro er et af parrets børn på dagsordenen. Det er den 17-årige Jens Dosine Pedersen, som bliver indtinget i fattighuset efter at have været udstationeret som tjenestekarl på Lundmølle.
Af referatet fra mødet kan det ses, hvilke an-dre der får hjælp. Bl.a. den 73-årige Dorthe Kirstine Pedersdatter, der resten af året får ophold hos Niels Chr. Nielsen i Snejbjerg. Godtgørelsen fra fattigkommissionen lyder på 1 pund smør og 2 skæpper rug ( 23 liter eller 26 kg om måneden).
Der er også indtægter til fattigkassen, da man sætter det hus på auktion, som har tilhørt Dorthe Kirstine Pedersdatter.
Helt efter lovens ord inddrager fattigkommis-sionen ejendom, som tilhører modtagere af fattigydelse.
Huset har ligget i området omkring Toftbjerg-Engbjerg.
Desuden blev der udleveret fattigkorn til Pe-der Snedker i Tjørring og til Niels Christen-sen på Gjessinggårdsmark.
Hvert møde i fattigkommissionen giver nye problemer.
I 1854 rejser Ringkøbing amt krav overfor fattigkommissionen i Snejbjerg på vegne af en Madsine Lauridsdatter. Snejbjergfolket nægter under stor protest at betale, da de er overbevist om, at hun ikke har opholdt sig fem år i Snejbjerg efter sit fyldte 18. år. Så er det lettere at klare sagen med Siver Jensen i fattighuset, som tidligere havde fået bevilget 1 pot mælk daglig. Da den daglige leverance udebliver, får han bevilget et ekstra pund smør til hver tamperdag.
Fattiglem Karen Knudsdatter i fattighuset får bevilget 10 læs tørv, som tidligere var bevil-get Dorthe Uhre, men da hun var gået ud af fattigvæsenets forsørgelse, var den ubenytte-de bevilling ledig uden ekstra udgift for sog-net.
Forholdene i det gamle fattighus var efter-hånden blevet lidt for "livlige". Derfor blev det i 1868 afløst af Fattiggården (Asylgade 1) med en ansat fattiggårdsbestyrer til at holde ro og orden.
Kilder: Snejbjerg sogn, Rakker-databasen og protokol for fattigkommissionen i Snejbjerg Tjørring.

 

Se gamle foto under billeder

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.09 | 10:28

Er der nogen der kender Ruth og Kurt Vistisen. Kurt var vistnok mejerist på Snejbjerg mejeri i 1960erne.

...
27.08 | 10:15

Hej
Jeg vil høre om i bruger/mangler vikarer?
Jeg har en del erfaring fra både handicap og psykiatri området.
Uddyber gerne hvis i vil høre nærmere. Mvh Leanne

...
19.02 | 16:48

Tak til Else Krarup, fordi hun mindes min gamle kollega Erling så smukt, respekt for det, han var nemlig er rigtig god kollega man kunne stole på!

...
26.09 | 19:22

Lever Rolan Petit endnu? Det er nogle år siden, jeg sidst var der

...
Du kan lide denne side