Skal vi da ingen vinter ha i år?

Af Aage Markussen

Skal vi da heller ingen vinter ha’ i år?


Nej, så var det noget andet i gamle dage!
Ja kan du huske, da vi var børn!
Snedriver helt op til hustaget!
Ski, kælk og skøjter blev brugt flittigt hver dag det meste af vinteren (næsten).
For at komme igennem snedriverne måtte folk skovle sne så højt, at man kunne nå telefontrådene.
Ja, og skolen var lukket på grund af sne-storm og fygning.
Både post og mælkemand måtte melde pas.
Jo! Jo! Dengang var der rigtig vinter.
Eller er det bare noget, der har vokset sig stort gennem årene efter lang tids lagring i hukommelsen?
Et år husker de fleste af dette blads læsere stadig. Mange har en usædvanlig historie at fortælle om det, de oplevede det år, da vinteren pludselig satte ind med fuld styr-ke og uden varsel.
Det var søndag den 21. november 1971.
Således har jeg også min historie om 21. nov.1971
Det var søndag eftermiddag. Min far og mor, der stadig boede på deres nu nedlag-te landejendom, havde alle deres børn, svigerbørn og børnebørn på besøg til ef-termiddagskaffe og aftensmad. Vi var 7 voksne og 6 små børn under 3 år, der var kommet kørende hjem for at markere vo-re forældres 33 års bryllupsdag.
Vi havde alle omkring en times kørsel for at nå hjem og alle skulle tilbage samme dag, for det var jo mandag og arbejdsdag dagen efter.
Det begyndte at sne sidst på eftermidda-gen, men det var jo kun hyggeligt. Mens vi spiste aftensmad hørte vi i radioen, at et kraftigt snevejr i øjeblikket bevægede sig ind over landet. Både på hovedvejen mellem Viborg og Ålborg og ligeledes mellem Viborg og Herning var adskillige biler havnet i grøften eller sad fast i dri-verne.
Falck havde travlt og der var lang vente-tid på at få hjælp.
Al unødvendig udkørsel frarådes.
Vi blev enige om at spise færdig og få pakket i en fart, så vi kunne komme af-sted inden det blev værre.
Mens de sidste blev færdige kørte min svoger og jeg en kort tur for at opleve om det virkelig var så slemt, som det kunne lyde til.
Ja, det var slemt.
Pænt store drivedannelser og i et ellers ufarligt vejsving tog bilen med 3o km i timen pludselig en 180 graders vending i en glidetur og stod derefter stille på vejen men med modsat kørselsretning.
Lettere rystet kom vi tilbage og fortalte om vores oplevelse.
Igen i radioen hørte vi om fastkørte biler, der blev efterladt i driverne og folk, der måtte søge tilflugt i huse og gårde langs vejen.
Efter overvejelser for og imod tog vi be-slutning om at blive, hvor vi var natten over.
Alle ledige dyner, tæpper og tandbørster blev fundet frem fra gemmerne, og inden sengetid var der en seng eller en sofa til alle.
Værst var situationen for min svoger, for han havde 30 køer, han gerne skulle have malket næste morgen kl. 6. Problemet med de 100 km hjem fik ham til at indse, at han måtte ringe til familie og venner i nærheden, som påtog sig opgaven.
Det var såmænd ganske hyggeligt at læg-ge sig til at sove godt beskyttet i en lun stue, mens man kunne høre stormens ru-sken i trætoppene udenfor.
Næste morgen, derimod var der koldt og mørkt i huset. Vinduerne var helt tilisede, så man kun kunne se ud, hvis man lavede et lille hul af ens varme udåndingsluft.
Ingen strøm, lys, vand eller varme. Tele-fonen virkede heller ikke. Storm og sne-fald var stadig lige voldsom og snedriver-ne voksede og blev ved med at vokse re-sten af mandagen.
Men vi fandt selvfølgelig løsning en på det hele.
Nu blev der brug for gamle stumper af stearinlys og hvad der ellers var på lager af lys.
I køkkenet var der stadig et gaskomfur, som både kunne levere varme til et rum og madlavning. Vand til husholdning og blevask blev fremskaffet ved at hente sne fra driverne til optøning. Og der mangle-de jo ikke noget i fryseren.
Nyt fra den store verden kunne kun hen-tes fra bilradioen.
Min stakkels svoger, der kun tænkte på sine køer måtte bevæge sig ud i snestor-men, og gå 1 km over markerne for at fin-de en telefon, der fungerede.
Jo, køerne var blevet malket, men først efter kl. 11 om formiddagen, for hjemme hos ham var strømmen også gået, så først efter, at hjælperne havde fået liv i en gammel traktor, der kunne kobles til mal-keanlægget, var der kommet gang i malk-ningen.
Om tirsdagen var der vindstille og snefal-det var standset. Nu kunne vi gå i gang med at rydde de 100 m privat vej med skovl, men de offentlige veje skulle først ryddes af sneplovene inden de kom til bi-vejene og vi kunne komme hjemmefra.
Det hele blev stærkt forsinket af de man-ge fastkørte biler, der endnu sad i driver-ne, så først onsdag eftermiddag nåede sneploven ud til bivejene og vi kunne en-delig sammen med mange andre danskere komme hjem og genoptage vores arbejde om torsdagen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side