Et besøg hos Borgs Bryghus

 

 

             Et besøg hos Borgs Bryghus.

 

”Sort uheld” er normalt ikke særlig populært – men ikke desto mindre er det navnet på den håndbryggede øl, som Erik Borg vandt guldmedalje på i 2014 – en dobbeltmæsket imperial stout.

 

Erik Borg hører hjemme på en nedlagt landejendom lidt uden for Studsgård. Han har fuldtidsjob hos JN-Data i Silkeborg, men den sparsomme fritid skal jo også bruges!

 

Tilbage i 2008 fik Erik Borg et anlæg for håndbryggere i fødselsdagsgave af sin familie. Det havde en kapacitet på 25 l.

 

I de næste 10 år legede, bryggede og læste han alt om øl, og da hans slogan er:

”Hvis man kan – skal man prøve noget nyt”.  Tanken om at starte et lille nano-bryghus op skulle virkeliggøres.

Starten var at gennemrestaurere en gammel svinestald. Al indmaden blev hevet ud, og der kom fliser på alle væggene.   Inde i hovedet havde Borg et fuldstændigt billede af, hvordan det hele skulle se ud. Ved hjælp af egne tegninger og beregninger,  fik han nogle smede til at hjælpe med at bygge bryggeriet op, så kapaciteten gik fra 25 l pr bryg til 100 l pr bryg.

 

I det første kar varmes 300 l vand op til 72 gr., derefter tilsættes malten og denne basis udgør 70-90% af bryggen.   Derefter kommer det spændende, en tur i ”krydderi-skabet”. Krydderierne består af forskellige slags korn, brændt og forarbejdet på forskellige måder.  Borg havde ca. 30 forskellige varianter.

Der skal også tilsættes humle ( aroma og smag) og endelig co2.

 

Selve bryggeprocessen tager ca. 7 timer.

Så kommer det i gærtanke i 14 dage (tankene var ombyggede mælketanke,- smart).

Til sidst tappes det over i lagertankene, hvor det skal være mindst 4-6 uger.

 

Da hobbyen har udviklet sig til en lille forretning, er der selvfølgelig både fødevarekontrol og skat inde over !!

Erik Borg leverer øllet i fustager til fadølsanlæg og i 2-liters flasker med patentprop.

Flaskerne køber man for 50 kr.  Det er så ens ejendom, som kan fyldes op gang på gang.  To liter håndbrygget øl koster mellem 89 og 109 kr.

Ved åbningen 30/3 havde Erik Borg 4000 l klar til kunderne. Det var fordelt på 4 forskellige øl:  India pale ale, Brown ale, Pale ale og Amber ale.

 

Borgs Bryghus findes på Momhøjvej 68, Studsgård. Åben hver fredag mellem 16-19.

                                                                                            Inger Krogstrup

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.11 | 22:23

Hehe. Meget sød fortælling om julemanden fortalt på en meget sjov og beskrivende måde. Mon julemands-kostumer.dk kunne levere en juledragt til denne julemand

...
04.11 | 14:41

Jeg vil gerne tilmeldes bridge

...
14.11 | 21:26

jeg er født på Tanderupgaard d.30 maj 1940 og vil gerne vide om der stadig er lanbrug på gården? eller skal stedet bruges til andet formål.

...
05.11 | 17:53

Spændende historie. Er gården i dag privatejet?

...
Du kan lide denne side