Haunstrup Golfbane v/ Lise-Lotte og Ulrik Møller Sørensen og Snejbjerg Fodklinik v/ Lisbeth Vind

Haunstrup Golfbane

Oprettere, daglige ledere
og ikke mindst ejere af banerne
er Lise-Lotte og Ulrik Møller Sørensen


Af Jørn Vestergaard

I rækken af besøgene hos foretagsomme ildsjæle her på egnen tager vi denne gang turen ud til den vestlige ende af vort lokalområde. Her findes der noget, som ingen mennesker for blot 20- 30 år siden kunne så meget som drømme om ville blive placeret i disse omgivelser. Det drejer sig om Haunstrup Golfbane.
Oprettere, daglige ledere og ikke mindst ejere af banerne er Lise-Lotte og Ulrik Møller Sørensen.
Jeg er taget ud til dem en varm sommerdag for at undersøge nærmere, hvad der driver to mennesker til at kaste sig ud i et sådant projekt mellem sindige vestjyder der gennem generationer har betragtet jorden som noget, der skulle bruges til græsning, korn og kartofler og ikke til en gang pjatten rundt efter en lille bold, som alligevel bliver væk på et eller andet tidspunkt.
Tiderne har ændret sig og også den landlige befolkning har fået både tid, råd og behov for at kunne bruge fritiden til motion og udendørs aktiviteter i nær kontakt med naturen. Det er ikke tilfældigt at mange nutidsdanskere således har fået øjnene op for, at golfspillet passer fint ind i dette mønster.

Ulrik Møller Sørensen fortæller om deres hverdag:
- Vi har aldrig spillet golf og har slet ikke tid til det, men derfor kan man da godt have forstand på det og være i stand til at oprette et sted som her.
- Vi kom her til Haunstrup for 21 år siden, og det var i grunden mest fordi, vi gerne ville have et sted til nogle heste for vore 2 børns skyld. Jeg drev, og driver stadig med en chaufførs hjælp, en lastbilsvognforretning. Ellers er jeg født og opvokset i Herning og inden, vi kom hertil, boede vi 10 år i Ilskov.
- Ideen med en golfbane opstod helt tilfældigt for 4-5 år siden, idet der var én der foreslog, om ikke vi sådan for sjovs skyld kunne lave sådan noget, når vi nu havde arealerne til det. I stedet for at slå det hen som lidt af en spøg tog vi vedkommende på ordet og snart var vi i gang, idet vi også havde blik for, at stedet her egnede sig glimrende med det lidt bakkede landskab, gamle sandgrave og småsøer.

- Den største vanskelighed i starten bestod ikke så meget i at få grave-, så- og græsslåningsmaskiner til at virke, men mere det forhold, at man fra myndighedernes side skal have en tilladelse til i det hele taget at anvende jordarealer til den slags, også selv om man selv ejer dem. Herning kommune var straks med på ideen og ligeledes på det tidspunkt amtsmyndighederne i Ringkøbing. Men i selvsamme by havde også Jordbrugskommissionen til huse og her var man knap så varm på ideen, idet man efter deres opfattelse ikke uden videre kunne ændre jord med landbrugspligt til noget helt andet. Først efter 2½ års bøvl og søgen frem og tilbage og med papirbjerge, der voksede sig større og større endte det med at gå i orden, men da havde det været omkring Danmarks Naturfredningsforening og endt helt oppe på selveste landbrugsministerens skrivebord.

- Når sandheden skal frem, ventede vi nu ikke så lang tid på at gå i gang med selve anlægsarbejdet, idet vi hele tiden havde en forventning om, at problemerne nok skulle blive løst, så fra den dag alle tilladelser blev givet, kunne banerne med de første 9 huller tages i anvendelse.
- Efter nogle år købte vi noget mere jord af naboen, hvorefter vi udvidede til en 18-hullers bane, som er det antal, der kræves for at det kan kaldes en rigtig golfbane. Nu er vi anført som nr. 158 i DGU (Danmarks Golf Union) og er dermed med i det ”fine” selskab.

- Det at anlægge en golfbane er ikke noget, man bare lige går i gang med. Vi rådførte os med en rigtig banearkitekt og der blev udfærdiget tegninger, således at da vi begyndte selve arbejdet fik banerne de rigtige sværhedsgrader og med faldgruber som søer, bunkers og skråninger de rigtige steder.
- Der, hvor man efter planen skulle slå bolden op fra bunden af den gamle sandgrav, anlagde vi skråningen i terrasser, så man på den måde havde chance for, at bolden kom til at ligge på én af hylderne og ikke trillede helt ned i bunden igen i tilfælde af et mislykket slag. På den måde var der knap så lang vej op til det mere flade terræn over sandgraven. Jo, der var mange små detaljer undervejs i anlægsarbejdet der krævede både ekspertise og fantasi.
- Det skal nævnes, at vi ligeledes har plantet 10-15.000 træer og anlagt nye søer, så vi på den måde ikke har ødelagt naturen, men tilmed gavnet den.

For bedre at forstå de betegnelser, der knytter sig til golfspillet er der en lille forklaring her på nogle af de udtryk, der knytter sig til sportsgrenen:
Fairway: det længste stykke af banen, fra tee (startstedet ) til greenen.
Greenen: området omkring hullet med meget fint og tætslået græs.
Bunkers: sandgrave, hvor det kan være svært at slå bolden videre.
Par: det antal slag, som er det ideelle for en god spiller at bruge på en bane fra tee til bolden er i hul, f.eks en par-3 bane, hvor 3 slag er det, de rigtig gode spillere højst må bruge. Det kan godt være, at vi andre amatører skal bruge 15-20 slag.
Birdie: betegnelsen for et resultat der er 1 mindre end et par, f.eks hvis en spiller klarer en par-4 bane med 3 slag.
Eagle: på samme måde betegnelsen for to mindre end par
Albatros: resultat med 3 under par, hvilket sker meget sjældent.
Handicap: en betegnelse for, hvor god en spiller man er. På den måde kan en god og en mindre god spiller godt konkurrere, idet de starter fra forskelligt niveau, alt efter deres handicap.
Driver: den største og tungeste kølle, som anvendes, når man starter fra tee-stedet.
Putter: jernet der bruges, når kuglen skal slås i hul.
Pay and play: alle og enhver kan komme og mod betaling spille, og udstyr kan tilmed lejes.
Hole-in-one: når man med et eneste slag kan slå bolden i hul fra tee.

- Vi kan bryste os af, at vi har Danmarks længste hul, dvs. en par-6 bane med 644 m. fra start til hul.
Der er ligefrem spillere, der kommer langt vejs fra for at prøve dette lange hul..
- Der er 2 ansatte her, min kone og mig, og vores dagligdag her i sommertiden består i at slå græs, at slå græs og atter at slå græs. Desuden har vi klubhuset og 3 værelser til udlejning at tage os af. Alle fairways skal slås minimum to gange om ugen for at græsset højst må blive ca. 18 mm langt. Alle greens skal klippes hver dag, idet græsset kun er ca. 5 mm højt og er dannet ved tilsåning af en meget speciel 3-4 arters frøblanding. Greenen er for øvrigt det eneste sted, hvor der anvendes kunstgødning og der må absolut ikke gro ukrudt.
- Det siger sig selv, at det ikke ligefrem er et 8-16 job.

På en golfbane gælder der særlige etiske regler. Man må naturligvis ikke smide affald, heller ikke cigaretskod, og mændene må ikke, selv om det er aldrig så varmt, gå med bar overkrop.
- Nu her efter 1½ år er vi oppe på 218 medlemmer af vores klub. Golf er et spil for alle aldersklasser og man kan komme i gang ved at deltage i et af vore begynderkurser, hvoraf vi holder 3 om foråret og 2 om efteråret. Prisen for kurset er
1100 kr. plus medlemsgebyr, hvor man kan slippe billigere, hvis man vil nøjes med 9 huller.
- Man behøver ikke det helt dyre og fine udstyr. For bag (taske), vogn og jern (køller) kan man komme langt for 1600-1700 kr.
- Selv om der er meget arbejde forbundet med at eje og drive en golfbane, er det et dejligt og frit liv og man ude i frisk luft i nær kontakt med naturen. Synet af haren, der hopper fredeligt rundt mellem banerne hører til de gratis fornøjelser. Selv om vore børn for længst er blevet voksne, har vi stadig vore heste, og vi har bestemt, at de skal få lov til at blive her til de bliver gamle og ikke kan mere.

- Golf er en god og hyggelig måde til at få os ud at nyde naturen og den friske luft. Ikke mindst giver det en masse god motion, idet en tur rundt gennem alle 18 huller let giver en spadseretur på 5-6 km og som tager ca. 4 timer. Man kan selvfølgelig nøjes med at gå de 9 huller og fornøjelsen bliver hverken mindre eller dyrere af, at man indimellem tager nogle hvilepauser. Alderen alene spiller således ikke den store rolle for om det er noget, man kunne tænke sig at prøve. Her i Haunstrup skal I være hjertelig velkommen!

Tak til Ulrik Møller Sørensen for gode oplysninger og hjælp til denne artikel.

Tiderne har ændret sig - nu kan alle komme til at spille golf


Lisbeth Vind har startet
Snejbjerg Fodklinik

Af Jørn Vestergaard


Nedgroede tånegle, ligtorne, knyster, eksem... Ja, man kunne blive ved - for blot at nævne nogle af de hyppigste lidelser, vore fødder og bevægelsesapparat kan blive udsat for. Nu behøver vi ikke længere tage udenbys for at få gjort noget ved problemerne, idet der siden åbningen i oktober i fjor har været en fodklinik her i Snejbjerg, nærmere betegnet i Munkgårdkvarteret 115.
Initiativtager og indehaver er Lisbeth Vind, og hun fortæller her lidt om sig selv og sit arbejde:

- Jeg er 41 år og født og opvokset i Herning og boede førhen 7 år i Sydgaden her i byen. Jeg var så væk i 3 år, før jeg og min familie i 2001 vendte tilbage og købte huset i Munkgårdkvarteret, hvor vi stadig bor, og hvor jeg nu har oprettet min klinik. Min oprindelige uddannelse er som social-og sundhedsassistent, og i 5 år arbejdede jeg her på Rosenlund, det første halve år som nattevagt og senere - hvad arbejdstid angår - i en mere almindelig stilling. Jeg var glad for arbejdet og følte tilfredshed ved at være noget for beboerne og at kunne være med til at give deres dagligdag indhold. Vi var f.eks. et team, der, når vi havde weekendvagt, tog os af, at der ud over den almindelige pleje også foregik noget, der gav lidt adspredelse, det være sig sang, spil eller video med en af de gamle danske film. Weekenderne er for nogle tidspunkter, der kan føles meget stille og ensformige.
Som så mange andre mærkede jeg også til, at arbejdspresset gjorde det sværere og sværere at opnå det, jeg helst ville og selv have et ønske om at blive gammel. Skulle jeg skifte arbejde, skulle det være noget med, at jeg stadig kunne være noget for andre og uden at skulle gå på kompromis med, om der var tid nok til den enkelte. Samtidig måtte det gerne være et sted, hvor jeg kunne bruge min indlæring og erfaringer som sosu-assistent. Valget faldt derfor helt naturligt på en uddannelse som lægeeksamineret fodplejer.
Derved blev det, så i tiden 2006-07 stod det på skolegang på fodplejeskolen i Aulum. Uddannelsen er ikke ren terperi, idet tiden er halv teori og halv praktik. Her gjorde min tidligere uddannelse det noget nemmere, idet jeg allerede her havde lært anatomi, sygdomslære og fysiologi med betegnelser på både dansk og latin. Jeg fandt i hvert– fald ud af, at det kræver, at man har et meget nøje kendskab til, hvordan vi er skabt, før man får lov til at skære i andre. Ligeledes har mit kendskab til nogle af de bivirkninger, der kan opstå ved brug af medicin, gjort det lettere at forstå og behandle lidelser i fødderne.

Jeg har nu indrettet klinik i et af værelserne derhjemme og heldigvis er huset sådan indrettet, at det er let at holde arbejde og privatliv adskilt. Hygiejnen i klinikken sætter jeg meget højt, for det skal være sådan, at kunden eller patienten straks han eller hun træder ind af døren kan føle, at der er clean overalt. Instrumenterne bliver hver gang efter endt brug rengjort i sterilsæbe og efter tørring anbragt i en form for ovn, hvor de bliver opvarmet til 3600. Opbevaringen sker i et skab, hvor de hele tiden ligger i ultraviolet lys, indtil de atter skal bruges. Derudover bruger jeg kun engangsknive.
Af og til kommer told og skat på uanmeldt besøg og hvad det angår kan jeg trygt byde dem inden for døren, idet jeg sætter pris på at have regnskaberne i orden og ikke begiver mig af med ”sorte” penge. Som lægeeksamineret fodplejer har jeg momsfritagelse på lige fod med læger og tandlæger. Modsat er der et krav om, at jeg skal have en patient-ansvarsforsikring, så både jeg og kunden på den måde er dækket ind, hvis jeg skulle komme til skære for dybt eller lave noget uheldigt.
For at komme godt i gang, da jeg åbnede klinikken, fik jeg lavet en folder om de forskellige behandlingstilbud, og her fik jeg god hjælp af mine børn, da den skulle husstandsomdeles i hele byen. I den bruges der ord som bøjlebehandling, paraffinbehandling, hårfjerning med varm voks og wellness massage, alt sammen ord, der for udenforstående lyder lidt mystisk og som kræver en nærmere forklaring.
Bøjlebehandling er en smertefri metode mod nedgroede negle.
Paraffinbehandling kan anvendes mod tør og ru hud, revner i hænder og fødder, psoreasis, eksem, ledsmerter, gigt og kolde hænder og fødder. Behandlingen foregår trin for trin med fodbad, afspritning, indsmøring i paraffincreme, dypning 5-6 gange i varm parrafin, et kvarters pause med pose og sok, hvorefter paraffinen masseres af. Resulterer i et stort velvære i fødderne.
Hårfjerning foregår med påføring af varm voks, hvorefter det uønskede hår fjernes med klæbende strips.
Wellness massage foregår både med hænderne og med varme lavasten og er med til at fjerne spændinger i kroppen.
For dårligt gående og handicappede tager jeg gerne ud af huset for at give behandling, og som pensionist er der mulighed for at få kommunalt tilskud alt efter indkomst.

Mine kunder/patienter er i alderen 20-93, så det er ikke bare en behandlingsform for de ældre og det behøver ikke at være grundet i, at man lider af et eller andet. Bare det at opnå bedre velvære, kan være begrundelse nok. Vil man være god mod sine fødder er det som altid bedre at forebygge end at helbrede. Gode råd er hverken at gå i for varmt eller koldt fodtøj, hvori der er plads. En god ide er at skifte et par gange om dagen.

Mere privat bor jeg sammen med min mand, Svenn og vore tre børn, to piger på 13 år og en dreng på 9.
Jeg har dog ikke glemt min gamle arbejdsplads og har med glæde skænket tre gavekort til Rosenlunds forårsmarked lige som jeg også er medlem af Støtte/vennekredsen.
Jeg synes, jeg er kommet godt i gang og min ordrebog bliver mere og mere fyldt, og som det går nu, er jeg ved at opbygge en kundekreds med genbestilling fra gang til gang, hvilket jeg tager som udtryk for tilfredshed med mit arbejde.

I det hele taget er det sådan, at hvis folk ofrede lige så megen opmærksomhed på deres fødder som på deres hår, ville mange af os have det meget bedre.

Tak til Lisbeth Vind
for hjælpsomhed med
oplysninger til dette
indlæg i Rosenbladet og på
Rosenlunds Hjemmeside.


Lisbeth Vind startede Snejbjerg Fodklinik

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side