Bjarne Vestergaard, Bjerrely Fiskesø og Muslingehuset, samt Pia og Kaj Pedersen, Øster Skovgaard
Muslingehuset
Her er en oase, hvor smuk og afvekslende natur og foretagsomhed får det hele til at gå op i en højere enhed


Bjarne Vestergaard

Indehaver af Bjerrely Fiskesø
og Muslingehuset


Af Jørn Vestergaard

Helt ude i det sydvestlige hjørne af vort lokalområde nær Fjelstervang findes der en lille oase, hvor en smuk og afvekslende natur og en foretagsom person har fået det hele til at gå op i en højere enhed.
Hans navn er Bjarne Vestergaard og han er indehaver af Bjerrely Fiskesø og Muslingehuset.

Hvordan det hele er opstået, fortæller han om her.

Jeg overtog stedet i 2004 efter de tidligere ejere, Ruth og Svend Lauridsen, og flyttede først hertil for knap 3 år siden. Derfor vil jeg heller ikke alene tage æren for det, der er blevet skabt her, men dele den med mine forgængere, som har ydet en kæmpe indsats for at skabe de smukke omgivelser, både mine gæster og jeg i dag nyder godt af.

Det var ikke fordi, jeg behøvede at flytte langt, da jeg kom hertil, for før den tid ejede vi nabogården, hvor vi drev økologisk landbrug med malkekøer. Jeg kendte selvfølgelig stedet og tænkte også på, at det kunne være interessant at prøve at beskæftige sig med den form for virksomhed, hvis jeg engang skulle prøve noget andet end lige landbrug. Da det således blev sat til salg og med det faktum, at ingen af mine børn var interesseret i at overtage landbruget, var det ikke med de store betænkeligheder, at jeg slog til.

- Lad mig starte med fiskesøen. Den er, som de fleste ved, opstået ved gravning af brunkul omkring 1950. Dengang var det egentlig slet ikke meningen, at man ville efterlade nogen sø, idet man sædvanligvis, efter at have tømt et område for brunkul, brugte det efterladte hul til opfyldning, når man fjernede overjorden til den fortsatte kulgravning. I det her tilfælde var der dog så meget vand i den opståede sø, at man ikke var i stand til at pumpe det væk, hvorefter man opgav videre kulbrydning. Gravemaskinerne blev i stedet flyttet længere ind i retning mod Haunstrup, hvor forholdene var bedre.
- Der strømmer stadig meget kildevand ud i den 3 tdr. land store sø fra de omliggende skrænter og undersøiske kildevæld, og det sammen med, at den har et naturligt afløb, gør, at vandkvaliteten er meget fin, faktisk så fin, at fiskene trives godt. Modsætningsvis er mange brunkulsøer sure, fordi de mangler afløb. Allerede dengang i 1950’erne havde brunkulsfolkene pligt til at beplante den opgravede jord, så al den skov, der ligger på den modsatte side af søen er fra dengang. I dag er den vokset til, og det har endda været nødvendigt at tynde ud mellem ræerne.

- Da Svend Lauridsen fandt ud af, at vandet havde den gode kvalitet, var det således ham, der begyndte med at sætte ørreder ud og fik tilladelse til i 1987 at åbne en put-and-take sø. Ligeledes er det ham, der har sørget for at plante træer på samme side, som hvor beboelsen ligger. Om den er der at sige, at den oprindelig var en landbrugsejendom, men hvor det meste af jorden er blevet solgt fra til brunkulsudvinding.
For at skabe gode kreative oplevelser for lystfiskerne, er der lavet en gangsti langs søen med små indhug, hvor det er godt at stå med snøren. Jeg har med vilje undladt at lave sti hele vejen omkring søen, for det skal være sådan, at når man står og fisker, har man udsigt til uberørt natur og ikke til andre lystfiskere med risiko for at fange deres snører.
Den stilhed og naturoplevelse, det giver, er uvurderlig. Desuden bidrager det til at man kan nyde dyre- og fuglelivet i større grad.
Har man ikke lyst til at fiske, er man velkommen til at trave en tur ad den afmærkede rute gennem skoven, og man er endda velkommen til at sætte bilen på parkeringspladsen, hvis det er blot det, man vil.
Jeg udsætter nye fisk ca. hver anden dag alt efter behov, så fangstmulighederne må siges at være gode med en rekordfangst i størrelsesordenen 5-6 kg.
Fiskearterne er mest regnbueørreder, men der er også bæk- og kildeørreder. Som noget specielt er der udsat nogle få guldørreder, som egentlig kun er regnbueørreder, der gennem avlsarbejde er blevet guld-farvede, hvilket gør dem meget synlige i vandet.
_ _ _

Muslingehuset
Ved siden af søen ligger Muslingehuset, og det er et kapitel for sig.
- Da jeg kom hertil, kunne jeg se, at der manglede et sted, hvor man kunne komme indendørs, dels på grund af dårligt vejr og dels som et samlingssted for større grupper, f.eks ved firmaudflugter og med skoleklasser. Da jeg gerne ville, at det faldt godt ind i omgivelserne, syntes jeg ikke lige, at det skulle være et traditionelt hus. Ideen til løsningen fik jeg under et foredrag på Lundhede planteskole, hvor et par erfarne folk i byggeri af halmhuse fortalte om deres måde at skaffe sig tag over hovedet på. Og da planteskolen selv havde et hus af slagsen, var ideen født.
- Resultatet er således blevet til Muslingehuset, som har sit navn efter det tykke lag af blåmuslingeskaller, der dækker taget, og som er med til at isolere.

Bjarne Vestergaard ved stumtjener, designet af selve naturen


Bjarne Vestergaard fortæller videre, at hele byggeriet stod på i halvandet år, idet han selv sammen med sin fhv. nabo, Jens, stod for det meste af det; indimellem dog med ekspertbistand af føromtalte personer og lokale håndværkere.
- Et særligt træk ved huset er, at det er 6-kantet, og træder man inden for døren, befinder man sig i det, der udgør det meste af det, nemlig et stort opholdsrum. I sidelokalerne er der toiletter og et køkken med service til 70-80 personer.
Midt i opholdsrummet står der en stor, rund skorsten, som udover at fjerne røgen fra en brændeovn også bærer taget.
Brændeovnen er mest til for hyggens skyld, idet den ikke er tilstrækkelig til at varme rummet op. Her har jeg måttet gå lidt på kompromis med principperne og ty til et almindeligt oliefyr, som ved hjælp af gulvvarme sørger for opvarmningen, så huset kan bruges året rundt. Men da isoleringen hele vejen igennem er næsten optimal, begrænser det olieforbruget noget.
Gulvet må siges at være ganske traditionelt med flamingoplader som isolering og klinker ovenpå.
- Med væggene derimod er det noget ganske andet. De er opbygget af 60 cm. tykke minibighalmballer, der efter stabling både udvendig og indvendig er blevet pudset med en blanding af ler og sand. Påføringen er ikke sket ved hjælp af murerværktøj, men med en kompressor. Der bliver simpelthen lavet en pløret blanding af ler, sand og vand, som derefter á 2 gange bliver ”blæst” ind i halmen og der bruges ikke nogen cement. Det bliver derefter under tørringen glattet en smule, så væggene til sidst står både fine og umalede. I køkken og toiletter der desuden i stedet for spånplader brugt beklædning af halmplader, som bedre kan males og som sikrer en større grad af renlighed.
- Alt træ i huset er fra træer, jeg selv har fældet i området. Det gælder bærende bjælker, tagspærene og vægbeklædningen omkring vinduespartiet, hvor jeg med sidstnævnte gjorde brug af et lejet mobilt savværk til produktion af brædder, som har beholdt barksiderne intakte, så de får et mere råt udseende. Den eneste behandling det synlige træ har fået er, at det er blevet højtryksrenset og fået linolie.
Taget er isoleret med et 30 cm tykt lag af en slags træuld beklædt med troldtex- og gipsplader. Øverst er der et ca 10 cm lag af blåmuslingeskaller skaffet fra Limfjordskompagniet i Nykøbing M. Samme lag af muslinger skulle egentlig også have været brugt i gulvet, men på det tidspunkt kunne der ikke skaffes nok. Det store udhæng gør, at væggene altid er i tørvejr og giver en fin overdækket terrasse.
Huset bruges meget til fester og lignende og kan lejes, idet der er et fint anretterkøkken, musikanlæg og plads til 60-70 personer, udlejning er i 2008-priser 3000 kr.

Derudover har jeg fået opsat et partytelt, som er velegnet i lune perioder, og jeg har planer om at etablere en naturlegeplads . Jeg ville også gerne have bygget nogle hytter til overnatning i lignende materialer, men har hidtil ikke kunnet få tilladelse til det.
- Man kan finde flere oplysninger på min hjemmeside www.bjerrely.dk
- Det er hvert fald et nyt og anderledes liv, jeg har fået her, og de mange gæster, der hvert år finder herud, gør hverdagene interessante!

Tak til Bjarne Vestergaard for gode oplysninger, og for at han gav sig tid til over en kop kaffe at fortælle om Bjerrely Fiskesø og Muslingehuset.

Jørn Vestergaard



Pia og Kaj Pedersen
Gårdbutikken Øster Skovgaard
Helstrupvej, Snejbjerg

Af Jørn Vestergaard

Denne gang er jeg taget lidt uden for byen til Pia og Kaj, som driver gårdbutikken Øster Skovgård på Helstrupvej i Snejbjerg.
At den er blevet en succes, kan man uden at have meget forstand på de dele let lade sig overbevise om, hvis man i en weekend lige før jul kører forbi stedet. Arealerne og vejene omkring gården er så stopfyldte af parkerede biler, at man skulle tro, at der var stormarked som i gamle dage.
Jeg er kommet på besøg hos dem en dag midt i januar, hvor de kan slappe lidt af oven på julen, som er deres travleste tid i hele året. Mens vi sidder bænket omkring bordet i deres hyggelige køkken i selskab med katten, fortæller Pia og Kaj om deres virksomhed. Samtidig nyder vi på ægte dansk manér en kop kaffe, og er senere på en tur rundt i bygningerne, der rummer en del af deres virksomhed og som udgør et areal på ca. 500 m2.

- Vi købte gården her i 1985, først og fremmest for at have et sted at bo og i landlige omgivelser. Landbruget skulle kun være et supplement til økonomien, idet gården var for lille til at en familie kunne leve af den, og i de første år drev vi den med traditionelle afgrøder som korn og raps.
- Jeg er, som Kaj siger, oprindelig uddannet som elektriker hos Jørgensen, Snejbjerg El, og arbejdede i 12 år hos firmaet Skiold i Lind, der laver elektriske systemer til stalde, hvorefter jeg var pedel på Snejbjerg skole i 10 år, inden jeg sagde op for godt et års tid siden. Jeg har dog stadig 6-8 timers arbejdsuge som pedel på heldagsskolen Munkgård. Og jeg, fortsætter Pia, fik efter endt skolegang en uddannelse som kontorassistent på et advokatkontor i Herning, men siden vi fik vort tredje barn i 1991, har jeg været hjemme. På det tidspunkt var vores gårdhandel så godt i gang, at det sammen med familielivet rigeligt kunne udfylde min tid.
- Ideen med at starte en gårdbutik opstod sådan lidt efter lidt uden de helt store beslutninger om, hvad vi ville have, det skulle føre til, fortsætter Pia og Kaj Pedersen.
- Straks vi kom hertil, tilplantede vi det lille areal ud mod vejen med juletræer, og folk kunne så på bedste selvbetjeningsvis fælde et træ og klare betalingen ved at lægge pengene i et marmeladeglas, der var anbragt på stedet. Det gik så godt, at vi så det fornuftige i at udvide arealet.
- Siden er det gået slag i slag, således at alle vore 14 tdr. land i dag er beplantet med juletræer. Ikke nok med det, så har vi flere steder i lokalområdet lejet småplantager, som vi selv driver og passer. Sidste jul solgte vi alene 4500 juletræer, vel at mærke ikke til eksport, men udelukkende til kunder, der kun skal have et enkelt træ eller to. Salg af juletræer og pyntegrønt hører således til vore største indtægtskilder.

Stort arbejde
- Mange har den tro, at med hensyn til juletræer, så kan man bare plante dem som små og nogle år efter komme og hente det fineste juletræ, klar til at blive sat ind i stuen og pyntet. Så let går det langtfra. En juletræsplantage skal mindst seks gange om året gennemgås systematisk, og det kræver både viden og erfaring at gøre det rigtigt. To gange om året skal træerne have gødning, første gang i april en grundgødning og senere igen i august for at sikre, at nålene får den rigtige grønne farve og ikke bliver for lyse. Ligeledes er man nødt til i foråret at gå på kompromis med principperne og sprøjte mod ukrudt.
- Inden væksten for alvor kommer i gang om foråret, må man igennem samtlige træer og topregulere dem. Det gøres med en speciel tang, hvorpå der er monteret fem små knive og med den skærer man ind i barken lige under sidste års grensætning. Herved hæmmes træets vækst en smule med det formål, at det nye topskud ikke bliver for langt. I modsat fald ville et træ af passende højde have al for stor afstand mellem etagerne af grene og det er ikke det, kunderne vil have. Samtidig må man kontrollere, at topskuddet er i orden. Tit og ofte sker der det, at en fugl sætter sig i toppen af et træ, hvorved der sker en beskadigelse. Det kan medføre, at der i stedet for et, dannes to topskud, og her må man med en saks fjerne det dårligste. Er topskuddet derimod helt ødelagt, kan man danne et ny ved at man med en speciel bøjle presser en af sidegrene opad, hvorved den vil overtage funktionen.

Kaj fortæller videre:
- Det er også på et tidspunkt nødvendigt at opstamme træerne, så ikke al kraften går ud i de forkerte grene. Man har regnet sig frem til, at hvis træerne får lov at passe sig selv, kan man høste 50-55% af det plantede. Har man plejet dem rigtigt, kan man nå op på 80-90% og det endda sådan, at alle træer, også de første 50-55%, får større kvalitet.
- Sidst på sommeren mærker vi de træer, der er klar til at blive solgt til den kommende jul. Det er et tidskrævende arbejde, som man ikke kan udsætte til juletravlheden begynder. Hvert enkelt træ må vurderes og forsynes med farvede strippes alt efter kvalitet. Vi behøver således ikke, når fældningen starter gå og bruge tid på at finde de egnede træer.
- Når man fælder træer, skal der plantes mindst lige så mange tilsvarende nye, hvilket også kræver en indsats. I Danmark har man med det havnære og milde vinterklima gode vækstbetingelser for de særlige gransorter, der er bedst egnede. Frøene kommer fra træer i Kaukasus og bliver sået på forskellige planteskoler her i landet, hvorfra vi køber de unge planter. Man er dog godt på vej til at fremavle tilsvarende gode træer med hjemligt arvemateriale, så i fremtiden bliver juletræerne måske rent danske.

Sverigestur gav inspiration
- På en skitur med familien til Sverige så vi engang, at man der havde lavet en såkaldt troldeskov. Vi tænkte straks, at noget lignende med nisser og jul som tema måtte vi også kunne lave derhjemme, ikke til skiløbere, men til store og små folk på gå-ben. Så til julen året efter var nissestien klar, en ca. 600 m. lang sti, der snor sig ud og ind mellem træerne og byder på små udfordringer og overraskelser undervejs. Den er belagt med træflis, så man kan gå tørskoet rundt uanset vejret, og den har efter alt at dømme været en stor succes og været stærkt medvirkende til, at vore kunder kommer igen år efter år for at glæde børnene. Nu oplever vi endda, at børnene er begyndt at komme tilbage med deres børn, så et eller andet må vi have gjort rigtigt. I dagens Danmark værdsætter man, at indkøb af nær sagt alt muligt også skal være en oplevelse, og da julen er børnenes fest, trækker nissestien uden tvivl børnefamilier til. Vi sørger samtidig for at give den fornyelser hvert år, så forældrene ikke kan bruge den undskyldning, at den prøvede vi da sidste år.

- Da vi startede med gårdbutikken, havde vi også høns og solgte æg, men vi holdt op med det, ikke fordi salget ikke gik godt nok, men fordi vi følte os for bundet af det. Når der skal fodres, renholdes og samles æg ind 3 gange om dagen året rundt, bliver der ingen tid til fritidsfornøjelser. Nu nøjes vi med vore 3 katte som eneste husdyr, bortset fra at vi i den tid, hvor nissestien er åben, har lånt nogle geder og får som et indslag i juleglæderne.
- Vi er igen begyndt op til nytår at sælge fyrværkeri efter at have holdt op med det nogle år som følge af ulykken i Seest. Kravene i at lovliggøre det var blevet for stramme, men nu har vi ved hjælp af en lukket container fundet en løsning, der atter gør det muligt.
- I det hele taget har vi i alle vore bygninger og installationer fået myndighedernes godkendelse til at drive forretningen, som vi gør. Det gælder alt fra brandsikring, toiletforhold og til kaffestuen, som vi på det seneste har fået indrettet i den gamle lade.
- I 1996 var der nogle af vores venner i Vorgod, der spurgte, om vi ikke kunne sælge nogle af de hånddyppede lys, de lavede som en slags hobby. Det mente vi nok, vi kunne, og vi fik derfor indrettet en lille udstilling i tre højskabe, der stod inde i vores lille butik. Det viste sig at være en god ide, idet lysene gik som varmt brød, og derfor er det i dag en væsentlig del af vores omsætning. vore venner i Vorgod producerer ikke lys længere, men allerede inden da var vi begyndt at finde nye leverandører. Det er et område, hvor man er nødt til at have føling med udviklingen.
- Nogle år er én bestemt farve højeste mode og året efter en anden. Skulle det gå helt galt, at vi brænder inde med et helt lager af lys, hvis farve gør dem usælgelige, gør vi det, at vi dypper dem i smeltet stearin, så de yderst får et lag af den farve, der lige nu er moderne. Det kan ikke kaldes snyd, for lysene brænder jo lige godt.
- Nogle af lysene sælger vi via vores hjemmeside, og vi har på den måde endda haft det cadeau at levere lys til Tivoli i København. Til ”oplysning” kan vi fortælle, at vi siden starten med de 3 højskabe sidste år solgte 8-10 tons lys.
Til vareudvalget hører desuden dekorationer, vinterkranse og alt, som er nødvendigt i dekorationsøjemed, så som ler, bånd, kugler, osv.
- For at kunne klare alt det, er det nødvendigt med hjælp. Der er først og fremmest vore fire børn, og selv om to af dem er flyttet hjemmefra, kommer de stadig og giver en hånd med. Derudover har vi i alt haft omkring 20 medarbejdere i de travle måneder sidst på året, og selv om vi har travlt, har vi også tid til at hygge os, hvilket udtrykker sig ved at det er de samme, som kommer igen år efter år.
Vi er som noget ekstra også begyndt at have lidt biavl, så med tiden kan vi måske sælge honning fra vore egne bistader.

Forsøgte med frilandsgrise
- Vi har prøvet lidt af hvert. Engang havde vi et forsøg på at få en produktion af frilandsgrise, men efter at have oplevet, at grisene nærmest blev væk i mudder og at køretøjerne med foder enten kørte fast eller lavede dybere og dybere spor i terrænet, opgav vi det. Vi erfarede, at vores jord simpelthen er for leret til den slags.
- En overgang havde vi også angorakaniner. Det gav en masse arbejde og intet overskud, så det var heller ikke ligefrem en succes. På samme måde gik det med dyrkning af energipil og salg af træflis, så vi har nok slået os til tåls med lige i øjeblikket at nøjes med det, der er slået an og som vi ved fungerer.

Vi bliver afbrudt af en lastbil, der svinger ind forbi gårdspladsen. Det er, fortæller Kaj, en bil der kommer med ting til vores sideløbende virksomhed, idet vi har en ekstra lille beskæftigelse i at samle komponenter til fodringsanlæg for mit gamle firma, Skiold i Lind. I de mere stille perioder er det godt at have noget andet at give sig til, så vi bliver aldrig arbejdsløse!

Tak til Pia og Kaj for deres hjælp til dette indlæg, og vi ønsker dem alt godt i fremtiden. Som det er blevet konstateret er det ikke et par, der er kommet sovende til deres resultater.

Pia og Kaj Pedersen, Gårdbutikken Øster Skovgaard

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side