Dannebrog 800 år

”Der er ingenting, der maner..”  i 800 år.

Frede  M.  Andersen.

 

”…….. Da danerne næsten var overvundne og ydmygt påkaldte Gud, timedes der dem den nåde, at de på stand modtog et Mærke, nedfaldet fra Himlen, tegnet med et hvidt kors på en ulden dug.  Og de hørte fra det høje, at de visselig skulle sejre, når det bares højt. Således skete det ogsaa. Men hin Fane kaldes med sit sædvanlige Navn DANE-BROGEN!....

Således skete det altså ifølge den ældst nedskrevne beretning , der kan dateres til ca. 300 år efter, at begivenheden fandt sted i året 1219. Der må derfor nok sættes et stort spørgsmålstegn ved beretningens historiske fakta, og den er reelt at betragte som et sagn. Men ikke desto mindre er det den beretning, vi stadig holder os til, når vi i år fejrer det flag, der for 800 år siden ”faldt ned fra himlen”, og internationalt set måske er verdens ældste statsmærke.

Piller man beretningen om ”Danebrogen” ud af sammenhængen, så er de historiske fakta til gengæld mere håndgribelige. I det herrens år 1218 besluttede man under kong Valdemar at grundlægge et nyt, kristent bispedømme i Estland, og med pavens velsignelse og en kæmpe flåde (1500 skibe siges der) indledte danerne med stort følge så et korstog mod esterne.

Man landede ved Lindanes, og de chokerede lokale estere opgav tilsyneladende straks al modstand. Men på trediedagen vendte de tilbage med hele esterhæren og endda på et meget ”ubelejligt” tidspunkt. Det var nær gået galt, men det lykkedes kong Valdemar at få styr på sin hær og få jaget esterne på flugt.

 

Det er i forbindelse med dette slag, der stod St. Vitus dag, den 15. juni 1219, dels at sagnet om Danebrog opstår, dels at kong Valdemar i eftertiden får tilnavnet Victoriosus eller på pæredansk Sejr. Men var der så i det hele taget et rødt-hvidt flag, ”der faldt ned fra himlen”??????

Set med nutidens øjne, må svaret desværre blive et nej!

For det første var begrebet ”daner” ikke afgrænset, for kong Valdemars interesseområde var ikke klart afstukket, endsige grænsefast. Derfor var den hær, der drog mod Estland sammensat af forskellige grupperinger af vendere, tyske riddere m.v., der ville kæmpe i Guds navn.

For det andet er man usikker på tid og sted, fordi de afgørende kilder fra 1500tallet både nævner et slag ved Fellin i 1218 og et slag ved Lyndanisse/Lindanes i 1219.

For det tredie havde de toneangivende stormænd og fyrster i hæren hver deres mærke, som var at finde på deres segl, deres skjold og deres banner. Eksempelvis brugte kong Valdemar tre kronede blå løver på en gylden baggrund oversået med røde åkandeblade. De tyske sværdriddere tydeliggjorde sig selv med et rødt sværd på hvid bund, medens Johanitter-riddernes mærke var et hvidt kors på rød bund, og især det er nok værd at bemærke.

Der har således været adskillige bannere repræsenteret i korstogshæren - også et med et hvidt kors på rød bund, og dette banner blev i forbindelse med slaget på ukendt vis til et samlingsmærke og siden til vores Dannebrog.

At der er en kerne af sandhed i sagnet om Dannebrog, kan man i dag se i Talinns byvåben fra estlandstogtets tid. Det viser nemlig såvel Valdemars kongelige løver som det hvide kors på rød bund. Desuden kan man i dag dokumentere, at såvel udseendet som navnet Dannebrog har været kendt under den senere Valdemar Atterdag (1340 – 75), og meget vel kan hidrøre fra historiske begivenheder fra før hans tid.

 

Hvad blev der så i grunden af den oprindelige ”himmelfaldne” fane?

Ifølge overleveringer blev den opbevaret som et klenodie i et borgtårn i Kalundborg. Den var desværre med ved danernes forsmædelige nederlag i Ditmarsken i år 1500, og her mistede man den.

Men den blev generobret i 1559, om end den var i en sørgelig forfatning. Den blev herefter ophængt i Slesvig Kirke, hvor den endeligt gik til i 1660erne. Men da havde den selvsagt været model for nyere udgaver.

 

I de følgende århundreder hører man ikke meget til Dannebrog. Menigmand havde ikke noget forhold til flaget - det var et mærke for noget, der ikke rigtig vedkom bondens og borgerens verden og hverdag. Desuden var det forbeholdt kongemagt, hær og flåde, og dermed var det ulovligt for ikke at sige strafbart for andre at gøre brug af mærket med det hvide kors på den røde bund.

Der var dengang tilsyneladende heller ingen ønsker om eller behov for et samlende nationalmærke, og så alligevel! For gennem kongelige forordninger blev det på et tidspunkt af flere grunde påbudt alle kongerigets skibe at føre ”vort røde flag med det hvide kors”. Dannebrog blev altså et slags DK-skilt til søs og var med til at sikre handel og P-pladser på fremmede kyster.

På landjorden så man i lang tid kun flaget anvendt til militært brug, men da det i Frankrig blev moderne at vise magt og storhed med faner, så fulgte resten af de europæiske fyrstehuse hurtigt trop og selvsagt også det enevældige danske kongehus.

Nu voksede imidlertid også presset fra den brede befolkning for at få et fælles symbol, og op gennem 1800tallet prøvede mange at få gjort flaget til hver mands eje, men den enevældige konge vedblev stædigt at sige nej! Det rød-hvide korsmærke tilhørte alene en statsmagt med flåde og hær!

 Rundt om i Europa begyndte nationalfølelsen at vokse for alvor, og dermed også kravet om et flag som nationalstatens symbol. Og i Danmark blev det martsdagenes lille revolte i 1848, enevældens afskaffelse, en fri forfatning og de slesvig-holstenske krige, der gjorde Dannebrog til et fælles mærke for borger, bonde, konge og fædreland. Med et vajende og blafrende Dannebrog over hele landet, eksisterede forbuddet mod at bruge flaget kun på papiret, og da myndighederne selv overså det, gav kongen endelig tilladelse til ”fri flagning” i 1854!

 

Reelt set har vi altså kun haft frihed til at vise flaget i 166 år! Men den frihed har vi også anvendt til fulde: Flag i indkørslen ved en fødselsdag, flag i lagkagen, flag på bordet, flag omkring æresporten, flag på købmandens vinduer på særlige salgsdage, faner ved gymnastikopvisninger, faner ved store sammenkomster, rød-hvide farver ved landskampe, flagguirlander over gågaden og på juletræet, flag-alleer ved byfester, flag ved campingvognen, sommerhuset og kolonihaven og sidst og ikke mindst flag i egen flagstang på mærkedage. Kort og godt: Ingen festlighed uden små eller store flag!

Pudsigt nok er der stadig ingen lov, der fastsætter selve brugen af flaget! Den styres af 166 års skik og brug suppleret af enkelte officielle regler vedr. f.eks. flagdage, kongehus og splitflag. Sidstnævnte er nemlig fortsat forbeholdt det officielle Danmark, samt grupper med særlig tilladelse, og flådeflag og kongeflag har eneret på en dybere rød farve (orlogsrød) end vores almindelige ”stutflag” og vimpler fra Bilka eller Bauhaus.

Men en vis form for overblik og styring er trods alt altid ønskeligt. Og i den anspændte tid op mod 1. verdenskrig dannedes i den forbindelse et folkets ”Danmarkssamfundet”.

 Samme fik en landsomfattende opbakning, og i kraft af målrettet arbejde kunne man i 1912 med kong Christian X accept indtegne den 15. juni som national flagdag under navnet ”Valdemarsdag”.  Samtidigt indførte man en årlig landsindsamling, der blev suppleret af et gadesalg af særlige små ”Valdemarsflag”. De indsamlede penge er siden blevet brugt til at anskaffe flag og faner, der bliver skænket til ungdomskorps, foreninger, institutioner m.v. for hvem det er naturligt og væsentligt at kunne vise flaget herhjemme og i udlandet. I tidens løb har samfundet således skænket ca. 30.000 faner og et tilsvarende antal flag, Herudover står samfundet for udgivelser og almen orientering om dannebrog, dets historie, samt detaljeret vejledning i næsten alt om rette brug. (Det kan den enkelte selv finde på pc-en under ”Danmarkssamfundet”).

 

I 1919 - lige efter 1. verdenskrig – festligholdt man 700året for Dannebrog på Amalienborg Slotsplads. Nu har flag og land overlevet i 100 år mere. Men der er stadig ingen, der har ”opfundet” en vimpel, der ikke slår knuder!..........

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.11 | 21:26

jeg er født på Tanderupgaard d.30 maj 1940 og vil gerne vide om der stadig er lanbrug på gården? eller skal stedet bruges til andet formål.

...
05.11 | 17:53

Spændende historie. Er gården i dag privatejet?

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side