Standardside

Af Jørn Vestergaard


Jeg er taget på besøg hos
Jens Kirkeby, en af Snejbjergs kendte og
aktive personer, som bl.a. har siddet i
Herning byråd i to perioder. Ikke for at
tale om politik, men for at høre lidt om
hans store hobby, Morris Minor biler. I
indkørslen til huset står der en flot model
af slagsen med en nummerplade, der
vækker minder om gamle tider med nummeret
Ø 20000.
Over en kop kaffe fortæller Jens nærmere
om sin hobby.
Hvordan opstod passionen for Morris Minor?
Jo, som dreng var jeg ofte på ferie hos
min morfar i Frederikshavn. Han bestyrede
et øldepot (det var dengang ølkasserne
rummede 50 flasker) og jeg kom således
tit med ud, når han skulle levere øl til
købmændene. Det var spændende oplevelser
for en dreng. Men det jeg husker
bedst, var, når han om sommeren pakkede
bilen for at køre til Bangsbo Strand, hvor
vi badede. Turen foregik i hans Morris
Minor med dens noget specielle, kan man
sige, pruttende lyd. Derfor har jeg siden
forbundet denne bilmodel med hygge og
gode indtryk, og dermed var interessen
skabt.
Jeg købte allerede den første model som
16-årig, før jeg fik kørekort, og siden har
jeg haft Morris. Det er er gennem tiderne
blevet til en halv snes stykker af slagsen,
idet der er foregået både køb og salg.
Fortæl noget om selve bilerne.
Morris blev produceret i England i årene
1948 til 1971 uden de store ændringer undervejs,
en dør fra en model 48 passer ind
i en model 71. Eneste ændring er motorstørrelsen.
De første var på 703 cm3 og 26
hk og de sidste 1098 cm3 og 49 hk. Desuden
var der flere modeller, personbiler,
varevogne, pickups og travellers, den sidste
bliver også kaldt ”bindingsværk”, idet
dens karosseri er bygget op med en træramme
i asketræ.
Alle reservedele kan stadig skaffes og de
passer ind både i Austin, Triumph, Rover
og MG.
Den er meget driftssikker, bare der er
strøm og benzin, starter den hver gang.
Der er heller ikke mange dikkedarer i
form af elektronik og ekstraudstyr, kun
det nødvendige: rat, bremser, kobling,
speeder og gearstang.
Med dens tophastighed på 135 km/t er
den ikke bygget til motorveje. Tænker
man derimod på smalle engelske og krogede
grusveje, hvor det går op og ned, er
Min hobby
9
den i sit rette element. Her snor den
sig af sted legende let.
Af en eller anden grund kaldes den
også ”jordemoderbilen”, og sjovt nok
skal jeg her i juli køre med en jordemoder
til hendes bryllup.
Fortæl om særlige oplevelser med dine
biler.
Der var dengang børnene var små.
Vi drog hele familien til Sverige i vores
Morris Minor med tagbagagebærer,
2 barnestole, en høj stol og en sammenklappelig
barneseng.
Det gik med 110 km/t ad motorvejen til
Frederikshavn, men det viste sig, at den alligevel
her havde fået sin sag for. Motoren
var blevet overophedet og vi måtte skubbe
den ombord på færgen,
men resten af turen klarede
den upåklagelig.
Hvert 3. år bliver der her
i Danmark arrangeret
Morris-træf, sidste gang
var i Kerteminde.
Her kan vi mødes med mange, der har
samme interesse. Når vi kører i kortege eller
holder parkeret samlet i byen, kan det
ikke undgås, at det vækker en vis opmærksomhed.
En virkelig stor begivenhed var da vi i
1998 var til Morris-træf i Blenheim Palace
i England (det er der Winston Churchill er
født og opvokset). Her medvirkede 1000-
vis af Morriser, og vi vil helt sikkert være
med igen, når det næste gang arrangeres.
Fortæl lidt om dig selv.
Karen og jeg og vore børn har boet i Snejbjerg
siden 1998. Vi kommer oprindelig fra
Sinding, hvor min far var skoleinspektør. I
starten af vort ægteskab boede vi på Ringkøbingvej
i Herning og derfra var der ikke
det store spring til Snejbjerg.
Vi har to børn, Kristoffer på 21 og Cecilie
på 19. Vi kan lide at bo her i byen, for der
er et godt foreningsliv og afstanden til Herning
er ikke stor. Jeg er ansat ved toldvæsenet
med base i Billund lufthavn.
Tak til Jens for medvirken til denne artikels
tilblivelse.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side