Endelig fik vi lidt sommer?

 Af Mona Svarre Rasmussen

Endelig!!

Endelig kom sommeren til Danmark. Efter et blæsende, koldt og regnfyldt forår og en tilsvarende forsommer brød solen og sommeren rigtig for alvor igennem i uge 30, og derefter har vi haft mange dejlige sommerdage indimellem.
Forår og sommer i Danmark er noget særligt. Og har altid været det. Op gennem tiden har digtere og poeter flittigt lovsunget netop disse årstider. Der findes utallige dejlige sange om vejrliget i vort smukke land – både efterår, vinter, forår og sommer, men begynder vi at tælle efter, er der ingen tvivl om, at foråret og sommeren er bedst repræsenteret. De lyse nætter, fuglesangen, blomsterne.. Og vi elsker dem jo, sangene, der priser Danmark og det danske forår og sommer: Danmark, nu blunder…. Han kommer med sommer… Se, det summer… Hvor skoven dog er frisk o.s.v.  o.s.v.

Disse skønne sange er en del af vores kulturarv. Vi har fået dem ind med modermælken, så at sige, og vi synger glad og gerne med, når Sct. Hansbålet tændes og når f.eks. et møde/foredrag starter med en fællessang o.l. Det allermeste af vores danske sangskat er forfattet for mange år siden. Nyere værker skal ”afprøves” gennem flere år for at bevise, at de er godkendte til at komme i Højskolesangbogen, vores ”nationale sangbog”.
Men ud over alle de dejlige sange i Højskolesangbogen, findes der flere nyere, som kan betyde noget særligt for nogle mennesker. Nogle bestemte strofer kan pludselig bringe erindringer frem om bestemte oplevelser eller hændelser. Således har vores hjemlige trubadur Poul
Krebs en dejlig sang om en varm nat på én af de græske øer. Omkvædet er kommet til at betyde noget for min mand og jeg. Sangen hedder ”Den nat i august”, og omkvædet er som flg.

”Jeg ta´r den med mig rundt,
den nat i august.
 Jeg henter den frem,
 hen i november.
 Jeg finder sikkert noget,
der er mindst lige så smukt.
Der er bare ikke noget,
jeg sådan lige erindrer”

Det omkvæd har en særlig betydning for os, fordi de lune, buldermørke augustnætter er så fantastiske. De lyse aftner og nætter først på sommeren er pragtfulde, ingen tvivl om det! Man kan næsten ikke gå i seng, fordi det stadig er så lyst, fuglene synger og alt virker forjættende. Vi har lidt de samme følelser for augustnætterne. De lyse aftner og nætter er afløst af tung, lun aftenluft. Det er mørkt som en tropenat, og det allerbedste – for nu kommer det – der åbenbarer sig på skyfrie aftner en stjernehimmel så fantastisk!
I årenes løb har vi kigget stjerner i halve og hele timer mangen en augustnat. Der sker et eller andet med ens sind, når man sidder der i mørket og kigger. Bekymringer og problemer bliver pludselig så  små. Man føler sig så lillebitte i dette store univers. De tusindvis af stjerner sætter tankerne i gang: er der liv deroppe – ét eller andet sted? Hvad er meningen med det hele? Hvad er min lillebitte rolle i alt det her? Hvordan er universet skabt, hvem har skabt det, hvornår, hvorfor…? Jeg får også altid en snak med Vorherre om små og store ting fra hverdagen: hvem han skal hjælpe og passe særligt på af alle de mange mennesker, jeg elsker.

 Ind imellem kan man på himlen pludselig se ”en rejsende”, som vi kalder det. Det er let at se, når det er et fly, der bevæger sig hen over himlen. Det er oplyst og ofte blinker det, men andre gange er det et svagt lys, man kan følge. Så snakker vi om, at det sikkert er en satelit ude på en vigtig mission.

Højdepunktet er selvfølgelig, når vi ser et eller flere stjerneskud. Hvad sker der deroppe? Hvor langt væk er det? Påvirker det mon vores lille verden hernede på jorden, må man virkelig ønske - og går det i opfyldelse…? Utallige spørgsmål dukker op, men alligevel har man ikke samme behov for at snakke, når man sidder og kigger stjerner, og det er rigtig dejligt at sidde to sammen og nyde et enkelt glas vin dér i mørket og stilheden.

Jeg sender altid kærlige tanker og hilsner til alle de mange kære, jeg kender, der nu er i den anden verden. Jeg føler altid en dyb glæde og taknemmelighed, fordi jeg jo ved, at jeg skal se dem igen, og at de venter på mig.

Vi starter altid vore ”stjernekigger-sceancer” med at finde vore ”gamle venner”: Karlsvognen, der jo er en del af Store Bjørn, Nordstjernen, Lille Bjørn, Cassiopeia. Der er millioner af stjerner at se på sådan en dejlig augustaften, og vi kender kun navnene på ganske få.
Det giver en form for tryghed at kunne lokalisere de enkelte stjernetegn: Karlsvognen kunne jeg finde, da jeg var en lille pige, og millioner af andre mennesker jorden rundt har kigget på de samme stjerner gennem tusinder – måske millioner? – af år og følt samme genkendelsens glæde ved synet af Karlsvognen og andre stjerner.

Jo, man tænker store tanker sådan en stjerneklar aften/nat. Ens egne problemer bliver så uendelig små i dette fantastiske væld af stjerner. Det er en oplevelse – hver gang.     I skulle prøve!!
Jeg ta´r den med mig rundt, den nat i august….. 
    
”Helligt og kært er for mig hvert et sted under himlens bue, hvor man forstår:          

Det er en kunst at læse i blinkende stjerner”
Afskedsdigt til Danmark Tycho Brahe (1546-1601)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side