Palle Ove Christiansen:

Af Ole Pedersen

Palle Ove Christiansen:
De Forsvundne.

På trods af titlen er der i modsætning til de sidste par bøger, jeg har anmeldt, ikke den mindste smule kriminalhistorie over dette nummers bog.

Men derfor er den alligevel lidt finurlig at skrive om. Den indeholder nemlig flere meget forskellige lag i et. Dels er den en fortælling om folkemindesamleren Evald Tang Kristensens liv som sådan, dels en fortælling om en af Tang Kristensens mange indsamlingsture rundt i det vestjyske, nemlig den der finder sted i slutningen af 1873, og dels byder bogen på eksempler på de sange, fortællinger og eventyr, som Tang Kristensen ved den lejlighed kommer i besiddelse af.
Derudover giver bogen også et indtryk af Evald Tang Kristensens forhold til andre mennesker, specielt til sin familie.

Værket er illustreret med originale historiske fotos og helt nye fotografier af de steder, hvor ETK hentede sine beretninger.
Heden er væk her i 2000 tallet, fortrængt af opdyrket jord og moderne parcelhuse, nu og da med mindelser om en svunden tid i form af en gammel lade eller murene til en smuk hovedbygning.

Det er fotografen Henrik Saxgren, der har skabt de moderne billeder,  der indgår i et spændende samspil, dels med de gamle tegninger og malerier fra heden, og ikke mindst med de mesterlige portrætter, som ETK selv fik optaget på en række ture i 1895 sammen med fotografen Peter Olsen fra Hadsten.
Om Evald Tang Kristensen:  1843-1929     Han blev født i  i et lærerhjem, hvor faderen døde, da Evald var 3 år. Kom som 14-årig på lærerseminarium på Djursland, uddannet som 18-årig. Fik i 1866 embede i Gjellerup.

Efter sin første hustrus død i barselssengen, begyndte ETK sin indsamlingsgerning 28-12-1867. Han blev den største indsamler af dem alle. Brugte det meste af sit liv på at vandre rundt på den jyske hede og finde de fattige hedebønder, der lå inde med skatten.

Han snakkede med dem, skrev teksterne ned, noterede melodierne, spiste sit medbragte brød og flæsk og sov hos dem om natten. Han lagde grunden til Dansk Folkemindesamling, der stadig eksisterer, og hvor forfatteren til denne bog er ansat.

 

På trods af, at ETK i sine senere år fik mange anerkendelser og kom på finansloven, syntes han alligevel ikke, da han lå på sit dødsleje i Vejle 1929, at han havde haft sande venner.
Han mente, at hans kollegaer mest havde
udnyttet ham. På trods af al opmærksomheden oplevede han det selv som manglende anerkendelse.

Om turen:
Den indsamlingstur, vi læser om i bogen, foregår i november - december 1873. Geografisk går den med postvogn fra Gjellerup til Ringkøbing. Derfra gik turen først mod nord til Ulfborg og derpå noget ind i landet for at fortsætte mod syd over ensomme hedestrækninger til spredte beboelser.
Siden skråede han 30 km mod øst til en anden lyngklædt egn mellem Ørre og den store Alhede. Til sidst vandrede han et par dage før jul mod sydøst tilbage til familien i Gjellerup.
Bogen er illustreret med glimrende kort fra 1897, der viser ruten, og hvor de forskellige fortællere boede.
Om det indsamlede: I bogen er der 11 meget forskellige eksempler på, hvad det var EVK nedskrev.

Det drejer sig om eventyr, sagn, nyere og ældre viser og fortællinger. Ofte er der variationer mellem de forskellige informanters udgaver af teksterne, så forskerne efterfølgende fik materiale til at udrede de enkelte teksters historie.

Alt i alt en både flot og spændende bog, der giver et godt indtryk både af personen Evald Tang Kristensen, hans tid og hans metoder.

Personlighed:
I bogen beskrives han som lille af vækst (165 cm), noget foroverbøjet og tung i bevægelserne.
 Man kan  ret hurtigt få en fornemmelse af, at han var lidt af en mandschauvenist.
Han udstikker til stadighed ordre med arbejde og opgaver til sin kone Grete og børnene. I de lange perioder, hvor han var på rejse, sender han breve hjem med besked om, hvad han ønsker gjort: Grete skulle sende ham bl.a. rene sokker, flæsk, og hun skulle f.eks. sende breve for ham til navngivne personer, se til at hus, have og husdyr blev passet o.s.v.

Han går heller ikke af vejen for at revse  hende. Han skriver bl.a. i et brev afsendt fra Ringkjøbing 29.11.1873. Ægteparret har tydeligvis haft et skænderi, inden han rejste:  
                                  
”Jeg syntes rigtignok, du var mærkelig stiv og påståelig forleden aften, og jeg ville ikke for meget se eller høre dig sådan  mere. Det er ikke kvindeligt og endnu mindre elskværdigt; men jeg vil bestræbe mig for at glemme”
Det er forståeligt, at Grete endte som en gammel, bitter, vred kone. Bogens forfatter mener, at E.T.K. og hans hustru Grete sled hinanden op.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side