Boidiversitet og landskaber i vort land

 

Biodiversitet og landskaber i vort land.

 

Der driver høduft med krydret vind

Igennem engen en å sig slynger.

Og lærken ringer skærsommer ind,

mens vilde blomster ved grøften gynger. Gravhøje kroner det grønne land.

Hvor skønt fortoner sig sø og strand.                  

Johs. V. Jensen.

 Dansk landbrug har historisk og stadig stor betydning for Danmark. Landbruget tjener mange penge til landet; det brødføder den danske befolkning med gode fødevarer, og mange mennesker arbejder direkte eller indirekte for landbruget. Det er derfor vigtigt, at dansk landbrug stadig fungerer effektivt med høj produktivitet.

 Jeg har altid været meget interesseret i landskaber og det tilhørende dyre- og planteliv, og iagttagelserne har bragt mig megen glæde.

Men det er et faktum, at vores natur som helhed har det svært. Vi kan blot tænke tilbage til da: Lækat, lærker, viber, agerhøns, snoge, skarnbasser og vilde bier var et almindeligt syn på landet.

Vort landskab har ændret karakter gennem de sidste 50 år. Før var der mange små landbrug med et varieret sædskifte. Der var vedvarende enge med høslæt og græssende køer og heste. Tit var disse enge med fugtige u-drænede områder, hvor der var mange forskellige planter f.eks. engkabbeleje, engblomme og mange andre arter.

Her kunne man finde ynglende viber og dobbeltbekkasin.

 På den lidt mere tørre del af engen ynglede sanglærker, bomlærker, agerhøns m.fl. Her kunne storke finde frøer og orme i massevis, ligesom den lille kirkeugle kunne fange skarnbasser til sine unger; men skarnbasser er afhængige af vedvarende græsmarker, da de er flere år om at udvikle sig fra larver til voksne insekter. Roemarkerne dannede på sensommeren vigtige skjulesteder for agerhøns, som her kunne finde frø af pileurt, rød arve ( grine til middag) og harekillingerne var her i ly for musvåge og ræv.       

Markskel og stendiger var vigtige skjule- og overvintringssteder for mange forskellige dyr. Her kunne man træffe: snoge, firben, lækat, brud, dværgmus, digesmutte, sommerfugle, gravehvepse og vejbier. Desuden var disse markskel og markveje levested for mange forskellige arter af vilde planter. Småsøer og damme i det åbne landskab dannede grundlag for levesteder for et utal af arter fra fisk og padder til guldsmede og en masse plantearter. Desuden var disse små vandhuller vigtige drikkesteder for områdets dyrearter. I det moderne landskab vander man ofte heste og kreaturer ved hjælp af gamle badekar, og det er en rigtig dårlig ide, da mange dyr og fugle glider ned ad den glatte kant uden mulighed for at komme op igen. Mange kirkeugleunger har lidt druknedøden i disse badekar. 

Alt, hvad vi har mistet, kan vi kun begræde; det kommer ikke tilbage af sig selv. Vi, der bor på landet og ikke lever af landbrug, kan faktisk gøre en hel del for at genskabe mangfoldigheden af dyre- og plantelivet, hvis vi vil. Vi kan plante og så vækster, som er til glæde for sommerfugle og vilde bier. Sommerfuglebuske, sankthansurt, hjulkrone, kaprifolium og lavendel er gode eksempler på planter, som besøges af mange forskellige insekter. 

 Vi kan etablere smådamme i vore haver eller større søer, hvis det er en mulighed. Sådanne damme er en gave til dyrelivet, og frøer og fisk bliver ikke fornærmede, fordi søen er menneskeskabt. Man kan opsætte fuglekasser til de hulrugende fugle, og tæt buskads kan bruges af vore sangfugle til redeskjul. Bihoteller er til de enlige bier, som ikke bor i jorden. Sådanne bihoteller kan man selv lave af hule bambusstænger, eller de kan købes. Det er morsomt at følge murerbier og rosenbladskærerbier, når de bygger rede i de hule bambusstokke - hyldegrene  kan også let udhules og bruges til bihoteller. Hvis man lader et mindre jordstykke være plantefri, kan man opleve gravehvepse og vejbier grave huller til deres yngel. Gravehvepsene generer os ikke , da de lever af edderkopper og forskellige larver.

Mange andre tiltag kan gøres for at bevare og øge biodiversiteten. Men her er det ikke den enkelte parcelist jeg tænker på, men forskellige offentlige myndigheder kan være initiativtagere. De gamle transformatortårne, som står tilbage kunne åbnes til glæde for ugler, alliker, tårnfalke, rødstjerte og flagermus. Man kunne bevare de nedlagte grusgrave, som er det foretrukne ynglested for stor hornugle og digesvaler og i heldigste tilfælde den farve-strålende biæder.

 En mængde forskellige gravehvepse og vilde bier vil grave deres bo i brinkerne i sådanne nedlagte grusgrave. I  bunden af grusgravene vil der ofte være småsøer, som kan huse forskellige af vore spændende ferskvandsfisk f.eks den lille sølvglinsende regnløje, der har en interessant yngelpleje, som let kan følges, da regnløjer ikke er sky for mennesker.

Dyr og planter er knyttet til bestemte biotoper (levesteder). Det er derfor vigtigt, at vi har så rig og varieret natur som muligt. Det er endvidere sådan, at selvom Danmark er et lille land , er der stor forskel på dyre- og plantelivet i de forskellige landsdele, som eksempel på dette kan vi se på vore frøer og tudser. Helt mod sydøst i landet finder vi den brune springfrø, der som navnet antyder springer både højt og langt. 

I de samme egne samt på Bornholm findes den smukke løvfrø, der som nyforvandlet fra haletudse ligner et stykke grønt vingummi.

På Bornholm findes der , som det eneste sted i landet  den store grønne latterfrø. I den østlige del af landet, finder vi desuden klokkefrø, og i kystegnene og på  småøerne findes den smukke grønbrogede tudse. Den grønne frø findes ligeledes kun i den østlige del af landet. I det vestligste Danmark har vi strandtudsen i klitsøerne. De brune frøer og skrubtudsen er udbredt over hele landet. Når vi kører på tværs af landet, ser vi også en forskel i grøftekanterne. I den vestlige del af landet ser vi planter som røllike, regnfan og gyvel. 

Når vi krydser Storebælt, ser vi masser af cikorie langs vejene og nogle steder korbær ( ligner brombær).  Det er en uvurderlig rigdom, at vi har en varieret og mangfoldig natur, og det er vigtigt, at vi er bevidste om at værne levestederne for vores flora og fauna. 

 Sven E. Holm.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.11 | 21:26

jeg er født på Tanderupgaard d.30 maj 1940 og vil gerne vide om der stadig er lanbrug på gården? eller skal stedet bruges til andet formål.

...
05.11 | 17:53

Spændende historie. Er gården i dag privatejet?

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side