I gode hænder

Christian Mørk: I gode hænder.

Christian Mørk er født den 5. januar 1966 på Frederiksberg som søn af skuespillerne Susse Wold og Erik Mørk, stedfaderen var Bent Mejding og bedstemoderen Marguerite Viby. 

I barndommen var Christian stammer, men han opdagede, at dette ikke gjaldt, når han talte engelsk. Han valgte derfor at flytte til USA, da han var færdig med gymnasiet.

Det gav ham også en kærkommen lejlighed til at undslippe det pres, der lå i at være barn af så kendte forældre. Han tog en bachelor grad i historie og sociologi ved Marlboro College i Vermont. Han afsluttede sine studier på Colombia University i New York med en grad som Master of Science i journalistik.

 

 Herefter gik vejen videre til en prestigefyldt stilling som kreativ direktør hos filmselskabet Warner Brothers. I 2006 debuterede Mørk med romanen: De ti herskere.

I gode hænder, der er udkommet i 2018 er han 12. roman. Et typisk træk ved hans bøger er, at han bruger mange filmiske virkemidler i romanerne som f.eks. krydsklip mellem scenerne. 

Men nu til romanen. Mens Christian går på gymnasiet lider han af astma, han kommer under behandling af en ældre kvindelig healer, der er i stand til at hjælpe ham. De bliver hurtigt fortrolige venner. Men mange år senere i 2016 gør han den chokerende opdagelse, at den ældre kvinde slet ikke var den, hun gav sig ud for at være.

Hun havde fortalt, at hun havde været Røde Kors sygeplejerske under krigen, men hun var tværtimod nazi-spion og kæreste med og assistent for torturbødlen Ib Birkedal, der var den højst placerede dansker i Gestapo. 

Efter krigen blev han pågrebet og dødsdømt. Han blev skudt på Christianshavn den 20 juli 1950, som den sidste henrettede i Danmark. 

Denne opdagelse påvirkede Mørk meget. Han fandt det utåleligt, at kvinden, som havde hjulpet ham hver torsdag i et år, også havde været kæreste med nazisternes værste torturbøddel, at hun havde angivet mange danske modstandsfolk til tortur og død, at hun derefter havde gjort sig usynlig, skiftet navn og gemt sig for omverden i sin mørke lejlighed, hvorfra hun sjældent gik ud.

Så langt på det reale plan. Men for Christian Mørk blev det en nødvendighed at besvare spørgsmålet om, hvad han ville have gjort, hvis han dengang havde fundet ud af sandheden. Romanen kunne være svaret.

Bogen begynder ligesom en film med en prolog  fra 1969, hvor healeren Agnes Loumann hentes til Libyen for at behandle en vis kendt oberst.

Så springer handlingen til København 1984, hvor den svagelige dreng Gustav med den kendte politikermor påbegynder en rækker behandlinger hos den excentriske Agnes.

 

Gustav har det slet ikke godt. Han bliver mobbet og pint af sine skolekammerater, nok på grund af hans kendte mor. Så Gustav søger trøst hos den alternative behandler. Hun får hurtigt manipuleret med drengens tanker, hjælper ham faktisk til at få gjort op med sin plageånder. Men da hun indser, at Gustav ved et tilfælde har fundet en flig af hendes skjulte fortid, bruger hun en hemmelighed, Gustav har betroet hende i fortrolighed til at sætte ham i klemme

Men Gustav har sin egen plan. Imens bliver de to ved med at mødes en gang om ugen, og det psykologiske spil mellem dem udvikler sig til et spørgsmål om liv og død.  

Og hvordan romanen slutter, skal jeg som sædvanlig undlade at komme ind på.

 Ole Pedersen

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.11 | 21:26

jeg er født på Tanderupgaard d.30 maj 1940 og vil gerne vide om der stadig er lanbrug på gården? eller skal stedet bruges til andet formål.

...
05.11 | 17:53

Spændende historie. Er gården i dag privatejet?

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side