"Big Business"

Kommercielt hit

Af Mona Svarre Rasmussen

 

For nogle år siden brugte jeg i en artikel udtrykket ”nu er det tiden, hvor julen så småt står derude og banker på”. Denne vending dukkede pludselig op i min erindring for få dage siden, da min mand og jeg var i Herning Centret for at ordne nogle indkøb. Allerede inden vi kom ind derude slog det mig, at julen ikke længere pænt banker på, nej, den kommer tromlende med kæmpe-kræfter og nedlægger alt på sin vej. Der var stadig over 6 uger til juleaften, men overalt var der lysende juletræer, blinkende stjerner, julemænd, nisser, engle og alt, hvad eller tænkes kan.

Da vi kom ind i Kvickly, kunne vi se, at ca. 1/3 af varehuset var 100 % fyldt op med jul. Der var ikke det, man ikke kunne finde derude: lys i alle afskygninger: - stearin og fyrfad i alle farver og størrelser, lyskæder i et utal af variationer, nisser og julemænd og -koner lavet i keramik, plastic, træ, metal…, servietter med juletræer, julelys, nissemænd eller… ja, hvad som helst. For børn er det et fantastisk område: julekalendere i alle tænkelige udgaver: med eller uden chokolade og andet slik, skrabekalendere, opgavehæfter o.s.v. o.s.v. Julen er på alle måder blevet et KOMMERCIELT hit! Vi kan ikke undgå det, den kommer ind alle vegne:   

TV og radio, aviser, ugeblade og reklamer. Det er blevet værre og værre de senere år, men i år slår det alt! (min mand mener, at jeg sagde præcis det samme sidste år). Julen er virkelig Big Business. Der bliver brugt rigtig mange penge i julens navn. Jeg synes, at det er sørgeligt, for julens budskab bliver væk mellem julehjerter og nissemænd.

Nu er det jo op til hvert enkelt menneske hvor meget, man vil lade sig påvirke, og jeg vil bestemt ikke sidde som en surmulende, negativ julehader. Slet ikke. Jeg holder nemlig meget af julen. For mig er den meget andet og meget mere end kun kommerciel. Det er reelt en mørk tid, som vi selv kan fylde med lys og varme. Både fysisk og i overført betydning. Julen er traditioner og minder, og ikke mindst bringer den det glædelige budskab om Jesu fødsel.

Jeg elsker at jule, men p.gr.a. mit handicap er det begrænset, hvor meget jeg selv kan hænge op og pynte i vort hjem. En god veninde tilbød for mange år siden at hjælpe, og hun kommer nu hvert eneste år og hjælper julehyggen på vej i vort hjem. Det er blevet én af de dejlige traditioner her i huset. Vi to snakker, får kaffe og lidt julekage - i det hele taget får vi ordnet verdenssituationen, mens juletingene hænges op og stilles frem., og julefreden indfinder sig

Det er altid så hyggeligt, når vi får fundet kasserne med julepynt og begynder at få tingene frem. En god del af vores juleting har bestemte pladser: den gamle juleplatte, som jeg fik af min svigermor for 40 år siden, skal hænge over skænken, min mors gamle nisser skal stå i køkkenvinduerne o.s.v. 

Jeg tror, at hver eneste familie har bestemte traditioner i juletiden. Der er noget trygt og godt ved traditioner. Det er noget tilbagevendende som sikrer, at ting ikke bare lige bliver lavet om. Og det er ikke kun os ældre, der hæger om traditioner, selv børn er opmærksomme: det skal være i år, som det var sidste år!

En anden god veninde fortalte om lille hændelse, hun og ægtefællen var ude for: Det var sidst i november, og barnebarnet, Anne 5 år, var på weekend hos mormor og morfar. De tog en lille tur ud til Øster Skovgård. Der er altid hyggeligt, både for børn og voksne. De gik på nissestien, spiste varme æbleskiver og hyggede sig i det hele taget vældigt.

De skulle også købe et juletræ, som skulle stå i haven med lys, og på Øster Skovgård var udvalget stort. De kiggede lidt rundt omkring, og pludselig råbte lille Anne: ”morfar, nu har jeg fundet det. Se, hvor flot det er”! Anne havde fundet et flot træ, men det var i den forkerte afdeling, mente morfar: ”Nej Anne, du skal lede herovre. Træerne i den afdeling, du står i, er ædelgran, og de er alt for dyre! Du skal kigge herovre, her er der nemlig mange fine rødgraner”! Annes lille, glade ansigt forvandlede sig pludseligt. Med tårer i øjnene og nedadvendt mundvige sagde pigen: ”Men morfar, jeg synes nu altså, at det skal være et grønt træ”!

Morfar måtte overbevise sin lille pige om, at rødgraner skam ER grønne, og at de bare hedder rødgraner. Men traditionerne skal man altså ikke lave om på - selv ikke for en pige på 5 år!

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side